Børnekoncert-formatet har udviklet sig til en landsdækkende turné. Vores udsendte medarbejder havde sin datter Elna med til et yderst vellykket arrangement, der nåede godt rundt i de tunge genrer.
Konstant eksperimenterende, men også to thine own self be true. Lyden er konstant under forandring, men altid 100 % dem. Lige dele WTF og yes, please fra de eksperimenterende black metallere.
Dee Snider; æd dine ord! Twisted Sister er tilbage på Copenhell, der idag åbner for billetsalget og giver dig 25 nye grunde til hvorfor du skal på Copenhell 2026. En af grundene er iøvrigt at Papa Roach der ENDELIG kommer til Refshaleøen.
Nu begynder det at ligne noget. Programmet for næste år udgave af Copenhell tager form, og du kan godt begynde at glæde dig til blandt andre Bring Me The Horizon.
Spørgsmålet bliver stillet på Jawtraps debutalbum, som giver os 17 hurtige og vrede bud på ting, man kan være fucking pissed over.
Aalborgensiske Niels Højgaard Sørensen, som måske bedst kendes som screamer/songwriteren Stöj Snak, barsler med et nyt projekt, Jawtrap.
Sommeren er slut, og det er allerede begyndt at blive mørkt mærkbart tidligere. Det er slut med paraplydrinks og solcreme. Nu står den på paraplyer og regntøj. Øv!
The Smashing Pumpkins var lidt for store til det dobbelt udsolgte Store Vega. De havde i hvert fald taget manierismer fra store stadioner med sig ind på spillestedet.
Midtjyllands mest beskidte duo er kravlet op af kloakken igen for at give os opfølgeren til sidste års medrivende ‘Emetic Fluid Transaction’.
Børn har godt af rockmusik, så jeg hankede op i familien og tog til Sort Vejfest, Danmarks nok hyggeligste gadefest.
Vi er stadig i sommerferiens og festivalernes greb, så der er ikke meget på hverken koncertfronten eller på pladehylderne i denne uge, men vi har fundet lidt at sætte tænderne i.
Anmelderen reporterer her fra en torsdag, der bød på sidelæns vindmodstand, men som også bød på fine, indfølte øjeblikke. Og på vabelplaster. Noget af det mindst fine i verden.
To bands fusionerede deres beslægtede, men alligevel væsensforskellige udtryk og gav os en oplevelse, der rystede kødet og sad i kroppen, og i sindet, bagefter.
Brooklyn-sludgerne i Couch Slut er ikke for sarte sjæle, eller rettere: De er sarte sjæle, der skriger og støjer, så man kan mærke ennuien.
Jinjer er et af Europas største metalbands, men det var svært at se denne onsdag på Eos, hvor der var temmelig god plads mellem os, der stod og lyttede.
Fontaines D.C. fik for lidt spilletid på Orange, og de brugte den på at spille deres fremragende sange, men også på noget meget vigtigt.
Mens sommerdagen blev til sommernat tog Vægtløs de store følelser og deres voldsomt buldrende men også poetisk nulrende musik med op på en stor scene.
Casket Spray betyder bårebuket, men det københavnske powerviolence-band lød meget levende, og havde ingen ambitioner om at være dydige liljer.
Copenhells andendag var varm, støvet og forblæst. Det satte sit præg på festivalen, der tydeligvis så godt ud i solskin, men hostede lidt af støv, der forhåbentlig ikke var af urintilsnit.
Torsdagen byder på rigt varierede oplevelser. Der er hardcore og grum metal, men der er også gode ikke-vestlige og ekstrametalliske godbidder til ørerne.