Det er uge 31, og jeres udsendte medarbejder skal tilbage for at smøre samfundets tandhjul med arbejdernes blod, så forvent lavt humørbarometer i denne artikel. Så er I advaret.

På tredjedagen af Roskilde Festival begyndte træthedstegnene at melde sig. Der skulle noget ekstraordinært til for at få energiniveauet op. Men hvad?

Det blev en kort og i sidste ende lidt utilfredsstillende koncert med canadiske Truck Violence, der både viste gode takter og svagheder.

Endelig! Efter en hel dag med fine, men ikke sublime, oplevelser ramte Blawan den fuldstændig rent.

Gorillaz gav en koncert, som var lige dele hitparade og hyggedans. Det var feel good (inc.), en skøn abefest, men med visse mislyde.

Beskyt The Cure for enhver pris. Jeg forlanger mindst tre årtier mere med The Cure. Det burde kunne lade sig gøre, at dømme efter denne aften.

Det er sært at tænke på, at fredag, hvor min krop smeltede og lå i en pøl af blod, skam og fortrydelse på jorden, kun var Copenhells næstvarmeste dag.

Copenhells store jubilæumsshow var en ujævn størrelse, som både fremkaldte jubel og lede, så her følger 11 minianmeldelser, idet en samlet dom nærmest er meningsløs.

Det var meget samme show, som vi har oplevet før, vi fik fra Violent Magic Orchestras hånd, men i momentet gjorde det ikke så meget.

Vi fik en koncert med Morild uden selvlysende maling og mørke; kunne (post-)atmoblack-bandet stå distancen under Ras nådesløse stråler?

De tre unge, indonesiske kvinder i Voice of Baceprot tog internettet med storm for et par år siden. Kunne de stå distancen på bagkanten af hypen?

Defecto leverede et et flot show, der var 100 % Defecto og ren kærlighed til musikken.

Unpeople er fra London, men det kan man ikke høre på deres kulørte, amerikansk klingende pop-rock med metal og punk i ascendanten.

Ovenpå en varm og støvet førstedag lukkede og slukkede Konvent for Pandæmonium-scenen med maner.

President Fetch fik knoglerne til at rasle med et sjovt og skramlet show på Boneyard

Det første, vi blev ramt af, var Red Hot Chili Peppers’ ’Californication’. Heldigvis blev det bedre derfra.

Amagers fineste hardcorebøller åbnede Gehenna med en energisk omgang musik, man både kunne slåsdanse og hygge sig til.

Er der liv i kludene endnu, eller gik der for meget Jäger i den i går? Too bad – sidstedagen kræver din opmærksomhed uanset, så læs med, hvis du vil se, hvad lørdagen har i ærmet!

Defecto og Jakob Stegelmann kalder til samling fra start, mens Anthrax åbner galehuset, og V.M.O. lægger lydsporet til rave-apokalypsen 12 timer senere – glædelig fredag!

Andendagen byder på masser af friske pust fra undergrunden og nyere gennembrud på scenen, men efterlader også et par åndehuller til at samles med slænget undervejs.