Lørdagens A Colossal Weekend-program begyndte tidligt, så vi sagde farvel til solen over Vesterbro og goddag til mørket i kælderen.
Offermose og kunstnerduoen Last Oblivion fusionerede cinematiske toner og cirkulær mystik.
Hvis man kan lide sin hardcore med en sjat black og doom i, og generelt er ubegejstret for olieindustrien, så skulle man have været til Attan.
Fredagens koncert med Katla havde til formål at vise gruppen fra nye og mere eksperimenterende sider. Det lykkedes delvist.
FN SCAR 16 er et automatvåben. Det benyttes blandt andet af militærpolitiet i São Paulo. Det kan affyre 625 skud i minuttet.
Der var egentlig intet galt med Wolves in the Throne Rooms koncert. Men var der noget godt med den?
Kollapse lagde 120 % på scenen i Vegas lounge, og umuliggjorde dermed lounging.
Den aalborgensiske festival føjer 11 navne til årets program, som løber af stablen til oktober.
A Colossal Weekend, Heavy Agger og Mekkaval fyrer op for de tunge festivaltoner i hvert hjørne af landet, mens Gatecreeper, Pallbearer, Strychnos og Ufomammut på hver sin vis også holder metalfanen højt på udgivelsesfronten.
De bundlevende fisk i Demersal udvider på forbilledlig vis deres undersøiske rige. Og de vil hellere dø end slås, men man kan stadig slå sig på musikken.
Sick of It All havde target Violent Way med under armen, og sammen med Smertegrænsens Toldere dannede de rammen om en aften med tre forskellige, genretrofaste smagsvarianter af punkrock.
Darkthrone producerer nogle af deres mest øjeblikkeligt fængende øjeblikke på deres 21. studiealbum.
BREAKING: De rødpillede internetkrigere har ret. Der findes en trans-agenda, og Devilution kan her afsløre, hvad den er.
Den årligt tilbagevendende todages-tatoverings-convention Blackwork begaver os, ud over kunstfærdigt blæk, med gratis musik – og denne aften var god.
Det er et punket og gotisk rave i en fabrikshal med en stor, kold og trist rumklang, og halvdelen af gæsterne er vampyrer. Og du ser det hele på et vhs-bånd, som er besat af dæmoner.
Den eklektiske og opsøgende festival Roadburn nærmer sig, så det er tid til at kigge på programmet – og blive skidefucking FOMO-sur.
Offernat, der nu er en duo, hæver ambitionsniveauet på en omfattende og forjættende plade, der, titlen til trods, bestemt ikke føles gold.
Klokken slår midnat hver nat, og så tager Helvedes tjenere over. Der er intet nyt under fuldmånen, men hvad havde du også forventet dig af Helvede? Selvudviklingskurser?
'DIN SORTE TUNGE / RIVER HUL / LAD SKAMMEN FLYDE / FRA MINE SÅR / SLIK DET AF MIN KROP / OG LAD DEN DØ / ER DET NOK NU?'
Vulvatorious folder deres udtryk bredere ud uden at miste den kant, der i første omgang gjorde dem fascinerende.