Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lasher Fest 24: De sidste navne

Updated
LASHER_FEST_24

Den aalborgensiske festival føjer 11 navne til årets program, som løber af stablen til oktober.

Forfatter

Vi er knap kommet i gang med forårets og sommerens festivaler – men derfor kan vi jo godt se frem mod efterårets begivenheder.
Lasher Fest, som allerede har offentliggjort navne som Russian Circles, Downfall of Gaia og JOHN CXNNOR, kan blandt andet afsløre en sidste headliner, nemlig de amerikanske sludge-legender i Crowbar.



Derudover er der spændende ting som dronemestrene Nadja, doomy black metal med enmandsbandet Mizmor,  en samarbejdskoncert mellem Meejah og HIRAKI og, nu vi taler om samarbejder, en koncert med Lee Buford og Felicia Chen, også kendt som The Body + Dis Fig. De vil nok spille numre fra deres fine, seneste album, ‘Orchards of a Futile Heaven’. Det skal nok blive støjende.



Den fulde liste over nye navne er:

Crowbar (US)
The Body + Dis Fig (US)
Mizmor (US)
Nadja (CA)
Suffocate For Fuck Sake (SE)
Ætervader (DK)
Taagebue (DK)
Meejah + HIRAKI (DK)
Embla (DK)
Shimmer (DK)
JJ (DK)
NEXØ (DK)
P601 (DK)