Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Sweden Rock Festival '14

Populær
Updated
Top 5 - Sweden Rock Festival '14

Den toogtyvende udgave af Sweden Rock Festival er lige om hjørnet. På onsdag går det løs i Sölvesborg, og det er vi nogen på redaktionen, der glæder os til. Læs her hvorfor.

Dato
01-06-2014
Genre
Trackliste
Annihilator
Arch Enemy
Asphyx
Black Sabbath
Blues Pills
Bombus
Canned Heat
Alice Cooper
Crowbar
Death SS
Paul Di'Anno vs Blaze Bayley
Emperor
Flotsam and Jetsam
Freak Kitchen
Kvelertak
Magnum
Masterplan
Monster Magnet
Pretty Maids
Saga
Sodom
Talisman
Turisas
Uriah Heep
Volbeat
Rob Zombie
m. fl.
Koncertarrangør

1. Black Sabbath

Ikke nok med at Mørkets Fyrste i selskab med Tony Iommi, Geezer Butler og venner messer fra SRFs ’Festival Stage’ fredag kl. 22.00. Tidligere samme dag kan man komme i audiens hos Ozzy Osbourne og resten af Black Sabbath, når de holder konference i presseteltet. Vi holder os nogenlunde skarpe til seancen og bringer nyt hjem fra fronten i næste uge.

2. Generelle festivallidelser

Druk og hor er en fornøjelig selvfølge på en hvilken som helst festival. Højdepunktet bliver dog sikkert at opleve den udpinte fotograf, når han efter at have sejlet i en flod af mørk øl i to dage illusionært vælter rundt i en fantasiverden og hævder, at samtlige optrædende er henholdsvis ”det bedste band, han nogensinde har set!” eller ditto ”det værste!”. Ganske som herhjemme, bare i Sverige.

3. Festen og maden

Man kan mene om svensken, hvad man vil, men de har ry for at feste gedigent igennem. Den slags er vi ikke for fine til. Tillige skulle det, med den korte transporttid fra diverse egne af Danmark til festivalpladsen in mente, være muligt at støde ind i forskellige kollegaer og koncertbegejstrede kendinge fra scenen herhjemme, der altid gør oplevelsen mere festlig. Kulinarisk byder svensken også på fine oplevelser i form af både elgkebab og "krokodil-pizza." Og det er ikke fordi, de serverer pizza med stoffet, der æder dine knogler. Næ, krokodille er bare Sveriges svar på skinken.

4. Sprog og kultur

Research på hjemmesiden har allerede beriget os med stor viden om henholdsvis ’spelordning’, ’öppettider’, ’lite info från Polisen’, ’försäljning & Knallar’, ’skyttelbusser’ og ’åg tåg’. Var man sur, bliver man glad af det herlige sprog. Vi er klar, Sverige. Heja! Minusinfo: Pigerne er ikke lige så villige til at se, hvilken type sovepose du har medbragt, som de er på Roskilde Festival.

5. ...men først og fremmest musikken

Sweden Rock byder på en god blanding og er i år ganske eksklusiv, for mægtige Emperor har rejst sig af asken og det skal utvivlsomt blive en stærk oplevelse at gense Ihsahn og Samoth. Derudover ser redaktionens udsendte frem til hhv. Alice Cooper, W.A.S.P., Kvelertak, Annihilator, Sodom, Uriah Heep, Volbeat, Asphyx, Danger Danger, Pretty Maids, Canned Heat (Gør vi det?, red.), Death SS og Bombus blandt mange flere, der sikkert både bliver spontan-set og misset med lige stor frekvens.

Læs en mere omfattende guide til årets Sweden Rock Festival her.