Konvent trækker os med i flammerne
Med ‘Firesky’ har Konvent skabt endnu en sort seance, man bliver indhyllet af og forsvinder ind i.
2. Scorning
3. In the Unknown
4.Firesky (Feat. Mai Soon Young Øvlisen)
5. Postludium
Man får lyst til at bestille ‘Firesky’ på vinyl alene for at kunne nærstudere coveret. Flammer stiger op gennem røde skyer, mens en sort, hekseagtig hånd rækker mod himlen. Er det resterne af en hekseafbrænding? Eller et ritual, der skal hidkalde Satan selv?
Uanset hvad passer motivet glimrende til musikken. Konvent har nemlig skabt endnu en sort seance, man langsomt bliver indhyllet af og forsvinder ind i. Det er som at tage brusebad i olie. Tyk, sort olie.
Et velkendt kram fra afgrunden
Åbningsnummeret ‘Exorcise’ lægger ud med alt det, der gør Konvent til Konvent og mere til: Et simpelt, gennemtrængende riff, ukomplicerede trommer og en bas så tung, at gulvbrædderne giver efter. Og når Rikke List slipper sin afgrundsdybe growl løs som endnu et basinstrument, er vi hjemme. Det er dejligt velkendt. Som et kram fra mor. Hvis mor altså boede i helvede. For der har indsneget sig et black metal-element i Konvent denne gang.
Det er fire år siden, Konvent udgav ‘Call Down the Sun’, der fulgte fornemt op på gennembruds-debuten ‘Puritan Masochism’. Men titelnummeret fra debuten er stadig bandets musikalske plantegning. Den nærmest perfekte destillation af kvartettens styrker lurer fortsat i kulissen, og selvom Konvent siden har udviklet og nuanceret deres kompositioner, har de endnu ikke overgået den.
Til gengæld har de aldrig ladet sig friste af nemme løsninger. Ingen leflen for ølkoret eller forsøg på at skrive mere lettilgængelige bangers til fadøllen. Konvent holder stædigt fast i deres langsomme, knusende doom og uafkodelige brøl. På ‘Firesky’ får kompositionerne endda endnu længere snor.
Når mørket får for meget plads
Det kulminerer med det 12 minutter lange, atmosfæriske black/doom-stykke ‘In the Unknown’. På papiret giver det glimrende mening at lade Konvents dronende doom brede sig over endnu flere minutter. Musikken lever trods alt af gentagelserne og den trance, de fremkalder. Men her mangler der indimellem friske idéer til at bryde tomgangen.
Anderledes vellykket er ‘Scorning’, der vokser fra klingende guitarfigurer til blackede passager med skrig og skrattende guitarer, inden det hele samler sig i et forrygende klimaks. Her viser Konvent, hvor stærke de er, når de lader kompositionerne udvikle sig.
Det samme gælder titelnummeret, hvor Meejah-frontkvinden Mai Soon Young Øvlisen midtvejs bryder mørket med ren vokal. Et velkomment brud med formlen i et næsten progressivt sammensat nummer, der afslører nye detaljer for hver gennemlytning.
Til sidst lukker instrumentale ‘Postludium’ gudstjenesten og giver plads til eftertanke efter godt 40 minutters bundsolid, dansk doom.
Konvent lyder som sig selv på 'Firesky', men går samtidig i en mere atmosfærisk og black metal-inspireret retning. ‘Firesky’ er en tung, kompromisløs og dragende plade, selvom flammerne enkelte steder kunne have brugt lidt mere ilt.