Sommerstilheden er ved at lægge sig over metal-Danmark, men helt stille bliver der nu ikke i denne uge. Metal Magic Festival i Fredericia disker endnu en gang op med et stærkt program, og så er der også "nyt" fra Bring Me The Horizon.

Fra undergrundens sveddryppende kældre til festivalpladser med tjære i luften – uge 21 lugter langt væk af øl, dans og dansk metal i alle afskygninger.

At the Gates leverer en stærk og værdig afsked – båret af desperation, præcision og efterklang.

Nogle metalalbums samler fans. Andre splitter dem fuldstændigt. Her er fem plader, der stadig starter diskussioner og beviser, at de stærkeste reaktioner sjældent er de eniges.

Machine Head leverede over to timers sveddryppende metalmaraton, der både sparkede røv og samlede generationer – med Robb Flynn som selvbevidst ringmaster.

Fredericia-bandet løfter sig markant på ‘Mosaic’, men skyggen fra Gojira er stadig både en styrke og en udfordring.

Scenen koger måske ikke over i mængde, men kvaliteten fejler intet – fra mørke klubshows til tunge udgivelser.

Portugisiske Gaerea leverer deres mest melodiske – og bedste – album til dato.

Lamb of God viser stadig tænder på ‘Into Oblivion’ – en energisk, men ikke fejlfri plade fra groove metal-veteranerne.

Kanonenfieber forvandlede Første Verdenskrig til fællessang, blastbeats og blodrødt sceneteater – og publikum åd det råt.

Sylosis brøler og spiller kompetent på ‘The new flesh’ – men bag den polerede metalmur gemmer der sig kun få for alvor mindeværdige øjeblikke.

Shadowspawn leverer solid, groovy dødsmetal med bid – men mangler det sidste, uforglemmelige hook.

Australske Karnivool vender tilbage med ‘In Verses’ efter 13 års tavshed. Resultatet er velspillet, velproduceret – og bemærkelsesværdigt ufarligt.

Maynard James Keenans frirum-projekt Puscifer er tilbage med ‘Normal Isn’t’, men legen bliver denne gang mere skitse end sang.

Med ‘DREAMCRUSH’ skaber MØL en sjældent set fusion af shoegaze, indiepop og black metal – en skinnende, livsbekræftende metalplade, der både udfordrer og forfører.

For nogle bands er spørgsmålet ikke længere “hvornår topper de igen?”, men snarere “hvorfor stopper de ikke?”

Phreneliths 'Ashen Womb' er 39 minutter uden nåde og uden lys - en stemningsmættet rejse gennem kosmos, lava og eksistentiel undergang.

Anna von Hausswolff strækker sit musikalske blik mod kosmos på ‘Iconoclasts’, men når ikke helt sit mål.

Ugen byder på både tunge koncertoplevelser og markante udgivelser, når Sylosis vender tilbage til København, Alter Bridge rammer KB Hallen, og Megadeth sætter punktum for en æra – i hvert fald hvis man skal tro Dave Mustaine.

2025 var et år med både international fremdrift og fortsat sammenhold i metalmiljøet. Her er et personligt overblik over årets stærkeste udgivelser, koncerter, øjeblikke og skuffelser – fra dansk deathcore i verdensklasse til kosmiske festivaloplevelser og uønskede ørehængere.