David Byrne leverede et overflødigshorn af de helt store for de, der havde fået en plads under Arena-teltet. Resten af os måtte nøjes med lydsiden og glimt af storheden, hvor Byrne virkelig viste os, hvilken liga han er i. 

Bevæbnet med skrot-instrumenter og en mageløs musikalitet forvandlede congolesiske Kin'Gongolo Kiniata Fauna-teltet til en løssluppen gadefest i Kinshasa.  

Smag På Dig Selv omdannede Eos til et balkanbryllup i helvede med deres kaotiske saxofon-techno og utæmmelige energi på scenen.  

Til et lydtæppe fuldt af mystik og flydende, mørke toner, trådte Ethel Cain ind i sort silhuet omgivet af lysprismer, som et stærkt signal om, hvad der ventede Arena torsdag aften.

Rumrejser, stadionrock og genfundet kreativitet. 'The Wow! Signal' viser et Muse, der igen har mere på hjerte end ren volumen og bombastisk attitude.

Getdown Services fik Lagunen til at boble med bar mandehud og en fjollet buffet af disco og rå riff-energi.  

Beskyt The Cure for enhver pris. Jeg forlanger mindst tre årtier mere med The Cure. Det burde kunne lade sig gøre, at dømme efter denne aften.

Kan et kor synge doom? Kan kirken danne ramme om mørket? Det udforskede komponist og lydkunstner Lars Lundehave Hansen sammen med Ars Nova i opførelsen af stykket 'Reformation' i St. Albans Kirke på Østerbro. 

Siiickbrain rammer et kreativt højdepunkt på 'Houndstooth', hvor genregrænser udviskes til fordel for et mørkt, dragende og overraskende sammenhængende lydunivers.

Nils Gröndahl og Ebbe Frej loopede sig igennem et udfordrende og vederkvægende sæt, der føltes alt for kort. 

Belgiske Thot lovede alt på plade og leverede ikke – desværre. For der var fede øjeblikke i deres sæt, der for størstedelens vedkommende virkede som et efterskoleband. 

Efter nogle år i dvale sprang belgierne i Kiss The Anus Of A Black Cat ud sammen med birketræerne i Holland og leverede en festlig og folkelig koncert. 

Maruja var i skarp konkurrence med Cult of Lunas torsdags-koncert, men hos denne signatur var der ingen nogen tvivl om, hvem der måtte gå af med sejren. Og med god grund. 

Tirsdag aften åbnede Stengade dørene til en pause. En pause fra krig og død og ødelæggelse. En pause, hvor der blev plads til refleksion, sammen med andre eller hver for sig, som man nu lystede.

Med ‘DREAMCRUSH’ skaber MØL en sjældent set fusion af shoegaze, indiepop og black metal – en skinnende, livsbekræftende metalplade, der både udfordrer og forfører.

Anna von Hausswolff strækker sit musikalske blik mod kosmos på ‘Iconoclasts’, men når ikke helt sit mål.

På deres tiende album forener Deftones drømmende shoegaze med metallisk tyngde. Resultatet er en moden og afklaret plade, der balancerer mellem atmosfære og aggression – med Chino Morenos stemme som det urokkelige centrum.

Calva Louise leger kærkomment med genrekonventionerne, men formår ikke at skabe et sammenhængende lydbillede, der gør deres gode ideer ære.

Steve Von Till lagde vejen forbi Karlsruhe på en regnvejrsonsdag, og intet kunne have været mere perfekt. 

Bissesvinet blev en symbiose mellem det højrøvede og det banale. Det kaotiske og det sarte. Præcis som den festival, hvor de heldigvis kom med. Selvom det var på et afbud.