Det lykkedes PJ Harvey at begynde sin koncert, lettere forsinket af det passerende uvejr, som måske også havde en effekt på fremmødet foran Orange Scene.
Foo Fighters viste skeptikerne, at rocken lever i bedste velgående og gjorde alle andre bands på Orange i år til skamme.
Kan man redde den hjem på charme, spilleglæde og gode sange, når sangeren har sløret slinger i valsen?
Orange Scene dannede rammen om en næsten perfekt udført pop-performance,
som både blottede musklerne og den maskuline følsomhed.
Det er sjældent, at jeg udvandrer fra en koncert. Men da Strokes skulle lukke Orange Scene blev jeg simpelthen så arrig, at jeg gik.
Hitmaskinen kørte på rutinen, og The Cure lukkede Orange Scene for i år med vemodig fællessang, uden at koncerten gjorde sig fortjent til nogen større plads i historiebøgerne.
Med ambitioner om et fremragende popmusikshow tog Bring Me the Horizon for meget med. Også langt mere, end de kunne præstere. Orange Scene blev efterladt med en fortvivlende og tom fornemmelse.
Det startede sløvt og endte på sit højeste. Det lykkedes ikke Nick Cave & the Bad Seeds at overgå deres sidste koncert på dansk jord, men bandet beviste alligevel deres værd under sidste halvdel af deres koncert på Orange Scene.
Blåt blod eller ej, d'herrer Kerr og Thatcher startede en skrålende teenagefest foran Orange med masser af showoff og klassisk rockattitude.
Foo Fighters gjorde sig i den grad fortjente til at være et hovednavnen på årets Roskilde Festival, men manglede den allersidste pondus for at overgå koncerten på Orange Scene i 2005.
Tenacious D tager kærligt pis på rockens myter, men har gjort det for længe med de samme vittigheder.
De danske rockhelte skulle være bandet, som på sidstedagen samlede den fragmenterede festival foran den orange scene. Missionen lykkedes, men magien udeblev.
Hiphop-legenderne House of Pain leverede beats, rim og rock-indslag i en tilpas underholdende seance på festivalens hovedscene.
Det var givet på forhånd, at Red Hot Chili Peppers ikke kunne levere en mere historisk ringe koncert end den på Roskilde Festival i 2007. Men de gjorde da deres bedste med nok en fuser.
En togtur med Muse anno Roskilde Festival 2015 var som det gamle mundheld om at stå af i Roskilde. Tilføjet en halv times ventetid i regnvejr og efterfølgende TGV-ekspresfart mod langt mere eksotiske himmelstrøg.
Rockbraget udeblev på ingen måde under Jack Whites sene aftenoptræden på Orange, hvor det stod tydeligt frem, at manden - som så få andre - har sange af et så hårdtslående pragtformat, at de sagtens kan spille scenen op. Samtidig bruser han nærmest over af smittende spilleglæde.
Foran Orange Scene blev menneskemassen halet nådesløst gennem ungdomsbranderter, tidlige festminder og sikkert en hel del første kys, mens trioen på scenen befandt sig mere end godt under nostalgiens blinkende diskokugle
Deftones hævede støt niveauet undervejs uden helt at finde den særlige magi, der gør Orange Scene til det nærmest utopiske paradis, den kan blive, når band og publikum mødes i uforklarlig synergi.
Rob Zombie leverede en overrumplende fed headlinerkoncert på orange scene.
Årets ubestridte hovednavn på Roskilde, The Rolling Stones, gav en noget slingrende koncert, der bestemt havde sine højdepunkter, men som også understregede at alderen nu for alvor trykker hos de gamle Rullesten... på nær altså hos Mick Jagger.