Rocklystig rapseance

Populær
Rocklystig rapseance

Hiphop-legenderne House of Pain leverede beats, rim og rock-indslag i en tilpas underholdende seance på festivalens hovedscene.

Dato
30-06-2016
Koncertarrangør
Karakter
4

"Yo, muthafuckers! House of Pain is in da hoooouse!"

Okay så, men hvad i alverden har hip hop-slang med Devilution at gøre?

En hel del, faktisk. Den over 25 år gamle Boston-hip hop-trio House of Pain kan anses som den hvide amerikanske hip hops næstypperste efter The Beastie Boys og har også flere rock- og metalliske relationer. Bandet tæller rapperen og indpiskeren Everlast, der i sen-90'erne og 00'erne fik stor succes med bluesy, country rock og sin guitar under eget navn, Limp Bizkit-DJ'en Lethal samt den anden rapper Danny Boy.

I 90erne optrådte House of Pain sammen med Helmet på soundtracket 'Judgement Night', samarbejdede og optrådte med det notoriske New Yorker crossover-metalband Biohazard og har senere også supportet Korn.

I 1992 scorede House of Pain det fede MTV-hit 'Jump Around', som også blev den vilde showlukker på Dyrskuepladsen, hvor både bandet og Everlast solo tidligere har optrådt tilbage i 90erne.

Charmerende old school
Tidligt torsdag aften åbnede House of Pain så dagens program på Orange Scene med en uformel, legende, lettere løssluppen, men ganske charmerende koncert. Det var med old school hip hop-beats i højsædet og med god og naturlig vægt på hovedværket og debutalbummet, 'House of Pain - Fine Malt Lyrics' (1992), der indeholder langt mere kræs end blot 'Jump Around'.

'Put Your Head Out' var ét af numrene derfra, og deroppe stod Everlast med en øl i hånden og satte gang i græsplæne-partyet. Da jeg interviewede ham tilbage i de tidligere 00'ere, var han konverteret til Islam og ellers blevet en stille, eftertænksom og seriøs singer/songwriter.

I Roskilde udstrålede Everlast en god, udadvendt energi, men viste os også sine grå hår under baseball-hatten. "I earned everyone of those motherfuckers", sagde han humoristisk og vist selverkendende, mens han med et selvironisk smil hev sig i en af sine bedstefar-lokker.

Jo, årene er gået, og langt fra alle tilstedeværende kendte noget videre til Everlast og House of Pain, som derfor ikke altid nåede hele vejen rundt. Men beatene pumpede, scratchen hvinede, og rimene flød, mens koncerten arbejdede sig solidt henimod den mere rockede afdeling, selvsagt anført af Everlast.

"Verdens første gangster-rap"
Her hev han fat i den akustiske guitar og spillede en pudsig, lystig og lidt barrelhouse-agtig version af Johnny Cashs klassiske 'Folsom Prison Blues', som han introducerede som "verdens første gangster-rap" (og som Volbeat-hitpastichen 'Sad Mans Tongue' jo også er bygget over).

Den rockede del af affæren gik videre med Everlasts egenkompostion, den mere tilbagelænede groovy og modent reflekterende 'What It's Like', der – ligesom andre numre – nød godt af den levende supplerende instrumentering fra trommer og keyboards. Meget fedt.

Pladsen ventede selvfølgelig i dén grad på 'Jump Around', som så endelig eksploderede i højenergisk fælles-hoppen. Sangens uforlignelige bøllebob-beat gik lige i benene på folket og afsluttede en tilpas underholdende seance, som var helt bevidst uperfekt.