De danske rockveteraner The Sandmen havde fokus på deres nye sange, og fravalgte flere oplagte klassikere. Men bandet spillede rigtig godt, og stillede op med respektindgydende mod og integritet.
Amerikanske Yosemite in Blacks hippie hardcore havde en god groove-energi, men uden at bandet fik sat det afgørende stød ind.
Tyske Powerwolf underholdt med storladne metal-hymner og skabte forrygende festivalstemning. En time, der inkarnerede heavy metal-fællesskabet på Copenhell.
Norske Slomosa leverede bundsolid stener rock med fuld tyngde og dynamisk dedikation.
Alderen og årene har også sat sig på snart 70-årige Billy Idol, men han sørgede stadigvæk for en fin fredagsfest på Copenhell, hvor der var plads til både fællessang, fællesdans og frieri.
Danske Danefae leverede fine, ambitiøse og atmosfæriske øjeblikke, der dog også krævede en vis fordybelse og fokus fra festival publikummet. Dén fik de.
De hollandske symfo-metallere Within Temptation kom med masser af vellyd og kompetence, men leveringen var for “indpakket” og steril.
Thrash metal-pionererne Exodus gæster Copenhells Pandæmonium-scene i aften kl. 19.45. Devilutions alderspræsident og old school-thrasher, Jens "Jam" Rasmussen, må derfor lige køre en Top 5 over egne thrashmetalliske koncerthøjdepunkter gennem mere end 40 år.
Gehenna-scenen lagde fint fra land med de unge og insisterende franskmænd i Last Train, der mener det alvorligt med deres bevægelige, garagepunkede metalrock-hybrid.
I anledningen af 55-året for Black Sabbaths debutalbum og heavy-metal genrens fødsel, bringer vi her et essay af Jens Jam Rasmussen om mødet med Riffmesteren og Black Sabbaths betydning for musikken vi elsker.
Baest, Necrophobic og Asinhell mødte op på Næstved Metalfest med hver deres vellykkede versionering af dødsmetal.
De danske semiveteraner Withering Surface og Manticora stod for solide optrædener torsdag aften på Næstved Metal Festival, mens de engelske superveteraner Tygers of Pan Tang lukkede førstedagen af på forrygende vis.
Judas Priest nåede ikke de himmelske højder i Royal Arena, men metal-legenderne mødte engageret og energisk op med ægte entusiasme for både nyt og gammelt.
Lørdagen og lukkedagen bød på flere tunge, højintense indslag – men også nogle stille overvejelser om Copenhells retning og potentiale.
Dropkick Murphys’ keltiske folk rock skabte et stort party for de festklædte, men også en ret endimensionel time for vores anmelder.
Svenske The Hives tog deres spøjse charme og gedigne rockenergi med fra garagen, op på hovedscenen, og satte gang i festen torsdag eftermiddag.
Devilutions ældstemands fem foretrukne sætliste-ønsker fra Copenhell 2024's ældste band, Uriah Heep.
Rundforvirret, rockmusikalsk ADHD fra amerikanske Palaye Royale.
Fra guitarlir til crowdsurfende Ikea-skammel. Andendagen på Copenhell Metal Cruise genlød af både 70'ernes Deep Purple og 90'ernes dødsmetal, af Wham, Bee Gees og IKEA-idoldyrkelse.
Et hav af smadder, doom, thrash, sort metal og fusionsrock. Copenhell Metal Cruise lagde fra land med stilsikker og hårdfør metal, men endte i udfordringens hybridunivers.