Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 25: Hard rock hallelujah på hovedscenen

Updated
Powerwolf_Copenhell_2025_21-06-2025_160327__JD18449_jd_255
Powerwolf_Copenhell_2025_21-06-2025_160055_J1062804_jd_58
Powerwolf_Copenhell_2025_21-06-2025_160542__JD18466_jd_253
Powerwolf_Copenhell_2025_21-06-2025_160740__JD18487_jd_252
Powerwolf_Copenhell_2025_21-06-2025_161141__JD18524_jd_249
Powerwolf_Copenhell_2025_21-06-2025_161101__JD15335_jd_375
Powerwolf_Copenhell_2025_21-06-2025_161006__JD15315_jd_376
Powerwolf_Copenhell_2025_21-06-2025_160820__JD18511_jd_251

Tyske Powerwolf underholdt med storladne metal-hymner og skabte forrygende festivalstemning. En time, der inkarnerede heavy metal-fællesskabet på Copenhell.

Kunstner
Dato
21-06-2025
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Med over 20 år som band og ti albums i ryggen gik tyske Powerwolf sikkert og topmotiverede til sagen lørdag eftermiddag på hovedscenen Helviti.

En sceneplacering, der fortæller om et band med en markant popularitet hos metal-publikummet herhjemme. Denne opnået med stilsikre og storladne melodiske metal-hymner, der veksler nydeligt mellem frontmand Attila Doms overbevisende vokaler, pompøse opera-skabeloner, smittende arenakor og stærkt strukturerede kompositioner. Med en præcis veksling af bragende trommer, brusende, stemningsfulde keyboardflader, gode, glidende guitarharmonier og stilfulde soli. 

Funktionelt fint nok, men Powerwolf holder sig også jernfast til deres formel, der ikke giver rum for tilnærmelsesvise ekskursioner i hverken kompositioner, lyd eller tema. Et gennemarbejdet og gennemført musikkoncept, der bare fungerer, og som i sandhed løftede hovedscenepladsen op på denne sidste festivalrunde og smukke solhvervsdag.     

Kald det power metal eller symfonisk metal, men allermest tænkte denne anmelder bare “hard rock hallelujah" igen og igen, når Powerwolf ramte deres allerbedste øjeblikke, hvilket de gjorde i det meste af deres vellykkede sæt denne lørdag eftermiddag.  

Numre som “Army of the Night”, “Amen and Attack” og “Dance With the Dead” satte fyr under heavy metal-festen, der fortsatte med stærke heavy-kvad som den fængende “Demon’s are a Girl’s Best Friend” og afslutteren “Blood For Blood”, ypperligt leveret af et ovenud velspillende band.

Og nok så væsentligt: Frontmand Dom’s udadvendte, inkluderende og hjerteligt charmerende sceneageren hev heavy metal-horden med fra start til slut. 

De ikke-metalliske/mindre metalliske programindslag har været - og er - det store samtaleemne på årets Copenhell. Fair nok, men dette var bare en time, der inkarnerede hele heavy metal-fællesskabet på Copenhell. Forrygende.