Ærkethrash og metaltærsk
Exodus' 13. album er et nok så værdigt og vellykket et af slagsen, over 40 år efter bandets definerende debut 'Bonded By Blood'.
Indrømmet. Jeg hørte til kontingentet af gamle Exodus-fans, der sidste år modtog meldingen om sanger Steve Souzas afsked fra bandet med stor ærgrelse. Bandet og den genfundne sanger Rob Dukes (med sin første turnus i 2005-2014) udraderede imidlertid enhver skepsis med deres overrumplende og orgastiske optræden på sidste sommers Copenhell.
Men ét er selvfølgelig et kontant festivalsæt fuld af klassikere foran et moshpit-partyparat publikum, noget helt andet skabelsen af et helt nyt album.
Men også her viser Exodus sig topmotiverede og såre overbevisende frem. De gode live-vibrationer fra sommeren 2025 har tydeligvis - og særdeles succesfuldt - forplantet sig under studieindspilningerne, der sprudler af en spilleglæde og en uforstyrret lyst til at levere regulære thrash metal-tærsk på 45. år.
Exodus' i alt 13. album, 'Goliath' er således et stykke solidt håndværk, der fornemt indfanger bandets gennemgående karakteristika: heftig, ufiltreret ærkethrash tilsat bandets særlige signatur af rå, fede grooves. Det hele indpakket i et dynamisk og kompakt, men også meget organisk og højenergisk lydbillede, der giver både riffmæssige kindheste og rytmiske flyveskaller, men også rigeligt luft til detaljerne, herunder flere fuldgode guitarharmonier fra Gary Holt og Lee Altus.
Rob Dukes hæse, hidsige røst ligger som den skal, uden at rode sig ud i nogen som helst umulige ambitioner.
Åbningsnummeret og førstesinglen '3111' sætter standarden med en knytnæveknusende og intens omgang metalrock, mens titelnummeret viser den mere doomtunge Sabbath-side af bandet. Begge numre har indfundet sig på bandets aktuelle sætliste, som den måske også præsenteres i Poolen, København lørdag den 25. april.
Tjek også lige numre som slamdanser-tonserne 'The Changing Me" (hvor Peter Tägtgren fra Hypocrisy gæster) og '2 Minutes Hate' samt det totale thrash-inferno på 'Promise You This' og 'Beyond The Horizon'. Mange rigtig gode ting her, ja, men der findes også et par mere hurtigt overståede numre blandt albummets i alt ti stykker.
'Goliath' er således ikke en nyklassiker som sådan, men et nok så værdigt og vellykket album, hvilket langt fra tilkommer alle bands, hvis debutplade ligger over 40 år tilbage i tiden.