Som besat
Populær
Der var koncert for de få i Kødbyen, da proto-dødsmetal-bandet Possessed fra San Francisco stillede med deres kendetegnede fusion af thrash-, speed- og tidlig black metal. Arven blev hyldet, men desværre foran blot 30-40 af de mest hårdføre fans.
2. Beyond the Gates
3. The Eyes of Horror
4. Evil Warriors
5. Tribulation
6. Seance
7. The Heretic
8. Twisted Minds
9. My Belief
10. Storm in My Mind
11. Swing the Axe
12. The Crimson Spike (NY)
13. The Exorcist
14. Satan's Curse
15. Confessions
16. Death Metal
Ekstranummer:
17. Seven Churches
Der skete ting og sager på San Franciscos Bay Area-metalscene der i de tidlige 80'ere. Det er selvfølgelig uomgængeligt at nævne Metallica, men også Exodus og Testament brød dengang frem med masser af heftig thrash. Og så var der Possessed, længere nede i undergrunden, anført af forsanger og bassist Jeff Becerra og guitarist Mike Torrao, der arbejdede videre på britiske Venom og danske Mercyful Fates okkulte og dystre afart af metallen – allerede inden Torrao blev erstattet af Larry LaLonde.
Becerras vokal var en af de første, der som en blanding af Lemmy og Cronos kunne betegnes som en slags growl, og tilsat Slayer-agtige guitarsoloer tordnede El Sobrante-gruppen frem på debutpladen 'Seven Churches' i 1985. Den har siden fået klassikerstatus for sit originale opkog af scenens ondeste og tungeste metal og betegnes som den første dødsmetal-plade (dog vist mest fordi den sidste sang på pladen hedder 'Death Metal', lidt på samme måde som Venom bliver af samme grund bliver betegnet "black metal").
Possessed nåede kun at udgive ét album mere ('Beyond the Gates' fra 1986) og en ep, 'The Eyes of Horror' i 1987, inden bandet gik i opløsning. Af alle bands blev LaLonde en del af Les Claypools metal/funkfusion-foretagende, Primus, der ep-debuterede i 1989, og han har såmænd også turneret og indspillet med System of a Downs Serj Tankian i pauserne mellem sit hovedforetagendes turnéer.
Becerra gik det værre for. To år efter bandets endeligt blev han – efter at være blev overfaldet af to pushere – lammet fra hoften og ned og har siden været kørestolsbundet. Han var tilmed ved at gå i helt i hundene med et voldsomt alkoholforbrug, men kæresten hjalp ham ud af det, og i 2007 besluttede Becerra sig for at gendanne Possessed, dog uden hverken LaLonde eller Torrao og i stedet omgivet af et helt nyt hold musikere, som siden har turneret sporadisk på verdensplan og for første gang i Danmark denne mandag.
Godt liv i klassikerne
Desværre er der tilsyneladende ikke mange, der kan huske Possessed, eller også er de københavnske koncertgængere bare sommerferieramte. Der var i hvert ikke mødt mere end 30-40 mennesker frem for at hylde deres kørestolsbundne idol, men han blev i det mindste taget imod med manér. Bakket op af de to guitarister Daniel Gonzalez og Michael Pardi, bassist Robert Cardenas og sessiontrommeslager Nicholas Barker (der er med i supergruppen Lock Up (som Becerra reklamerede for på sin t-shirt), og som har spillet med alle fra Cradle of Filth og Dimmu Borgir til Testament) pustede Becerra anno 2014 godt liv i de gamle metalklassikere.
Og der blev således lagt hårdt ud med det bedste fra de to album, nemlig 'Pentagram' og 'Beyond the Gates', så den noget mudrede lyd næsten var til at leve med. Siddende i centrum udstrålede Becerra ensmittende glæde ved at optræde, til trods for sin tilværelse i kørestol. Han lignede ingenlunde en, der rejser rundt for pengenes skyld, sådan som han indlevende kommunikerede med fansene på de forreste rækker. Og med sange som 'Tribulation', 'Twisted Minds' og 'Storm in My Mind' – hvoraf sidstnævnte blev introduceret som et nummer skrevet under påvirkning af diverse rusmidler – gik det aldrig helt galt.
Hanneman-hyldende seksstrengstirader
Det sagt, så var og er det dog en lettere trist fornøjelse at stå med så få mennesker på et spillested, der kan huse cirka 10 gange så mange, og det er heller ikke alt Possesseds materiale, der er lige stærkt. Det meste af det har en lige vel gennemtrængende Slayer-fascination, ikke mindst guitarsoloerne, og det blev lidt ensformigt i den ellers blot fem kvarter lange koncert. Det buldrende lydbillede lagde også en dæmper på løjerne plus det faktum, at det (på grund af manglende spotlys) var nærmest umuligt at se guitarist Gonzalez ude i højre side, mens han lirede sine Hanneman-hyldende seksstrengstirader af.
Mod slut præsenterede Becerra dog en ganske lovende ny sang betitlet 'The Crimson Spike', der åbenlyst byggede videre på 80'er-stilen, inden den ondeste afsluttende hitparade blev kørt i stilling: 'The Exorcist', inspireret af William Friedkins horrorfilm 'Satan's Curse', 'Confessions' og endelig signatursangen 'Death Metal', hvor de tilstedeværende headbangere livede op med knyttede næver og strakte arme mod scenen og den lettere betuttede forsanger, der syntes imponeret over entusiasmen fra den fåtallige skare. Efter den omgang ville det hårdføre publikum have mere, og som ekstranummer blev debutens titelsang torpederet fra scenen og ned gennem det gamle slagtehus.
Men det var som en velment slutspurt på en langsom mandag, hvor metallens ellers dedikerede følge skuffede med fremmødet. Det hjalp eller ikke, at guitarist Michael Pardi ødelagde stemningen ved at træde ud af koncerten inden de sidste par numre, og mens Barker bestemt er en ferm trommeslager, så havde det ikke skadet med et mere brutalt groove frem for det tighte metronomspil, han leverede. Og ja, lyden var mudret på den dårlige måde det meste af koncerten igennem. Så var det ikke være for den livsbekræftende indpisker Becerra, der tydeligvis lever og ånder for sin musik, så havde der nok været grund til at forlade KB18 mere skuffet end tilfældet var det.