Top 5 – Den satans yngel

Aarhusredaktionens førstefødte er kommet til verden. Nogle gange skal han growles i søvn. Her er de 5 metalschlagere, der indtil nu med størst succes har sendt baby til drømmeland med distortionpedalen klingende i baghovedet.

Mens årets Copenhell på papiret var den tyndeste omgang pissoir-efterskyl, vi længe har set på dansk territorium, var det ikke kun manglen på vilje, der gjorde, at jeg for første gang siden 2014 ikke satte mine ben på Refshaleøen. En uge efter de sidste toner var ringet ud for årets festival stak Aarhus-korrespondentens førstefødte hovedet frem ude på Skejby Sygehus i, på bedste goregrind-manér, en pøl af både dette og hint. Jeg er blevet far.

Det har naturligvis skruet en snert ned for skriverierne henover sensommeren, men ikke for kærligheden til metallen. For naturligvis går jeg da og glæder mig til den dag, Lillemanden kommer hjem fra spejder og fortæller, at han har lært de andre børn at man ikke kan starte et ordentligt lejrbål uden en stavkirke og en dunk petroleum. Eller til en eftermiddag, når den lille Señor er blevet renlig og med krystalklar og kåd barnestemme ude fra toilettet kalder ”faaa-aaar, jeg har lavet Gutalax, kom og tør mig!” Eller til den dag i tween-årene hvor han slukøret kommer hjem fra skole og beretter, at han blev smidt ud fra matematiktimen, fordi han kaldte sin lærer en poser, da han ingen Slayer-backpatches havde på sin velourvest. Højdepunkterne skal nok blive mange, når man vælger at opdrage sit afkom i Det Omvendte Kors' tegn.

Siden han tre dage gammel faldt i søvn på papas bryst, mens vi sammen lige skulle høre den nye Mora Prokaza (tjek det, det er noget med falsetskrig og harmonika, yo), har den stolte far gjort sit til, at sønnike skulle synges i søvn til lidt af hvert fra det punkmetalliske bagkatalog. Naturligvis med papas stemme kyndigt akkompagneret af anlægget for at gøre det nogenlunde udholdeligt. Med dette in mente følger hermed top 5 over de sange, der af uransagelige årsager indtil videre har fungeret bedst til at lulle min snart fire måneder gamle arving ind i middagslurens univers. Elefantens Vuggevise, gå hjem og vug.

1. Persekutor – 'Vlad But True'
Han kan jo lige så godt lære det først som sidst, den lille. Livet er hårdt og ubarmhjertigt, fyldt med puddelrock og Manowar og dårlige dødsmetalbands, der er bedre til at købe camo-gear end til at spille. It's Vlad But True. Heldigvis er farmands knivskarpe efterligning af Vlad the Inhalers snerrende romani-accent spot on, og derfor har vi mere end én gang nydt det her nummer sammen, mens i hvert fald én af os fik sin skønhedssøvn.

 

2. Morbid Angel – 'Where the Slime Live'
Jaja, jeg ved godt, det ikke er comme il faut at høre lige det her nummer i 2025, men hul i det. Dave Vincents største hit til dato rammer præcis den samme slæbende, konstante rytmik som den dyrt indkøbte Moonboon, Lillemanden herhjemme plejer at ligge og snorke i, og 'Where the Slime Live' er den perfekte gateway til, at man kan falde til ro i bare en halv times tid, så mamma og papa kan få lov at overveje at tænde for Netflix for første gang siden forsommeren.



3. Bad Religion - '21st Century Digital Boy'
Selvfølgelig. For fire måneder inde i livet har vores nye himmelstormer ikke lært at læse. Men han har en masse legetøj. Og hans far er en doven middelklasse-intellektuel. Heldigvis er mamma ikke på valium og uduelig, så fremtiden skal nok se lys ud, og det er absolut ingen skam at få lidt højpandet punkmusik ind, bogstaveligt talt med modermælken, selv om det altså også er et fantastisk track at tage sig dagens ottende lur til.

 

4. Shining – 'Jag Är Din Fiende'
Top 5'erens dark horse. Niklas Kvarforth er selvfølgelig ikke kendt for de mest opbyggelige tekster, men heldigvis kan den nye chef herhjemme ikke svensk (lad det endelig blive ved det!), og således er '...Fiende' faktisk et udmærket, melodisk nummer med et catchy omkvæd, der fint kan snorkes igennem til. Også selv om det handler om at pløkke folk, der har været trælse gennem en længere periode, i fjæset.



5. Turbonegro – 'Denim Demon'
Ah ja. I en samtid af changerende seksualiteter kan vi ligeså godt tage fat i de svære emner med det samme, selv om baby synes, det er bedre at snorke med på. Bemærkelsesværdigt er det, at både UxDxS- og Whiskey Ritual-udgaven af samme nummer ligeledes fungerer som vuggevise, så vi med lidt held kan tage tre cowboytøjsdæmoner i streg, hvis den lille Sir har svært ved at falde til ro. Og lad mig da i øvrigt få ført til protokols, at jeg ikke vil tage anstød af, at min søn bliver bimlende homoseksuel. Så længe han ikke bliver socialdemokrat. Eller begynder at spille håndbold.



BONUS: 'I Troed' Vi Var Døde og Borte'
Der findes to slags fodboldfans: Dem som indrømmer, de holder med AGF, og dem som er fulde af løgn. Selv om Lillemandens eneste tur på stadion indtil videre har bestået af at sove sig igennem to kedelige Jyllandsserie-halvlege mellem Åbyhøj IF og Aarhus Black Vipers, så skal han naturligvis opdrages i den rette fodboldtro. Hail Satan, ja, men også Stig Tøfting. Derfor giver det selvfølgelig fin mening, at han allerede nu lærer at finde sig til rette, mens han lytter til stadionschlagerne ude fra det nye Aarhus Communale, der forhåbentlig når at stå færdig engang inden 2030'erne, når vi skal ud og råwe af Lårtebrøndby.