Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2014: Torsdag

Populær
Updated
Copenhell 2014: Torsdag
Copenhell 2014: Torsdag
Copenhell 2014: Torsdag
Copenhell 2014: Torsdag
Copenhell 2014: Torsdag
Copenhell 2014: Torsdag
Copenhell 2014: Torsdag
Copenhell 2014: Torsdag

Torsdag på Copenhell var en lang dag, der blev toppet af mægtige Twisted Sister og Triptykon, mens Within Temptation stod for det kunstneriske lavpunkt.

Spillested
Dato
12-06-2014
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Efter en god start onsdag med Iron Maiden m.fl. skulle festen sparkes i gang torsdag allerede lige efter frokost. Her var Suicidal Angels nemlig klar på Hades, mens Aphyxion startede Pandæmonium op. Vores egen Emil Svendsen havde æren af at lege DJ i Biergarten-teltet fra 13-15, så vi var på alle måder med helt fra start. Aphyxion kom senere ned i Hifi-Klubbens telt, Bashelvede, og luftede deres nye plade. Senere gav Mercenary et brag af en koncert på Hades, mens IAmFire spillede på Pandæmonium. Det var også omtrent her, at Helviti blev åbnet med Bad Religion. De blev efterfulgt af Sepultura, hvorefter kontrasterne stod i k,ø da Within Temptation ikke ligefrem begejstrede vores anmelder på den store scene, mens Twisted Sister tværtimod indtog den med overlegenhed og imponerede alt og alle med deres gennemførte show, kunnen og spilleglæde. 

På Hades fortsatte festen efter Mercenary med Finntroll, hvorefter Triptykon her stod for dagens bedste koncert på den scene, for Clutch, der skulle spille sidst på Hades, kunne ikke rigtig hamle op med den præstation, Tom G. Warriors tropper stod for tidligere.

Sådan gik det også på Pandæmonium, hvor Gorguts trak mange folk til den lille scene og omsider fik givet koncert i Danmark, stærkt efterfulgt af Trap Them, norske Taake og det afsluttende band Amenra. Ved den scene kunne man også opleve en meget lang kø foran Helvedesburgeren, der ved spisetid var meget populær. 

For Copenhell har i den grad udviklet sig til en sand folkefest, hvor udbuddet af mad, merchandise osv. aldrig har været større og bedre, end det var tilfældet i år. Undertegnede spiste bedre, end jeg har gjort i de fem år, festivalen har eksisteret, så her kunne man klart mærke, at der er sket en positiv udvikling. Antallet af boder med tøj, musik og assorterede effekter var også vokset mærkbart, hvilket gjorde det sjovere at bruge tiden mellem koncerterne. Der var noget at se på.

Det var der også, hvis man gik ned i vikingeafsnittet, hvor der var bad og sauna, der bød på meget lidt påklædte mennesker i ny og næ. Det samme kan siges om Biergarten, hvor en Devilution-skribent startede dagen med at lege DJ. Her var der også mennesker på alle tidspunkter af dagen, og i ny og næ stod der én eller flere op på langbordene og afførte sig nogle beklædningsgenstande. Dog sjældent til Rod Stewart. Det var oftere Pantera, Slayer eller Metallica. 

Torsdagen vil dog blive husket for den måde, hvorpå Dee Snider og Twisted Sister fik løftet niveauet på Copenhell til et hidtil uset niveau. Det kræver to ingredienser. Den rette frontmand og de rette sange. Så simpelt, og alligevel så svært. Dee Snider mestrede det og gav os en oplevelse, vi sent glemmer.

I det mere filosofiske hjørne fik vi også en oplevelse, der maner til eftertanke, og vi vil gerne inddrage vores læsere her. Under Twisted Sister så jeg en mand stå med to fadøl. I sig selv er det jo kun positivt at have tanket ordentligt op, så man ikke skal gå midt i det hele og potentielt gå glip af nogle historiske øjeblikke, mens man står med ryggen til og bestiller øl. Så han havde gjort forarbejdet på forbilledlig vis. Men her sniger der sig så en problemstilling ind, jeg ikke lige havde set komme. For her står man. En fadøl i hver hånd. Tørsten melder sig. Hvad gør du? Ejermanden kigger ned og ser sine to fadøl. Så langt, så godt. Han kigger på begge to, hæver den højre op til munden, men ombestemmer sig så i sidste øjeblik og tager derefter den venstre og begynder at drikke. Det rejser en hel række af eksistentielle spørgsmål om, hvilken øl man starter med, hvis man har en i hver hånd. Hvad ville du vælge? Hvorfor siger hans instinkt, at det er den i højre hånd, der skal konsumeres først? Hvad stopper ham fra at følge instinktet og i stedet vælge den venstre? Hvad ligger bag valget og fravalget? Interessant. Måske kan du her hjælpe med egen empiri eller filosofere over, hvorfor det gik, som det gik.

Torsdag var i hvert fald en lang dag med mange forskellige indtryk både på og udenfor scenerne. Devilution kom sent i seng. Der var dog ikke tid til at holde alt for mange pauser, for der var lyst, da vi kom i seng, og da var det reelt allerede fredag. Så det var bare på med krum hals, for foran os lå sidste dag på Copenhell og ventede på at blive indtaget!

Læs anmeldelse af bands her:

Twisted Sister
Within Temptation
Sepultura
Bad Religion
Mercenary
Finntroll
Suicidal Angels
Triptykon
Clutch
Aphyxion
Black Book Lodge
IAmFire
Gorguts
Trap Them
Taake
Amenra