CMF 26: Iskold servering
Vex bød publikum på dødsmetal avec til deres debutkoncert på Copenhagen Metal Fest. Og det gik slet ikke stille af.
Hvad ville du forvente, hvis du fik en cocktail fyldt med musikere fra genrer som thrash, black, doom og hård rock? Jeg ved godt, hvad jeg i hvert fald ikke forventede, og det var teknisk dødsmetal i form af Vex. I en stopfyldt sal, som bandet lakonisk konstaterede nok næppe kun var vennerne, og med kø ude foran Copenhagen Metal Fests mindste scene, ZeBU, var der bestemt lagt op til en succes-debut fra den sammenbragte allstar-familie, der tæller medlemmer eller tidligere medlemmer af bands som Konvent, Orm, Killing, Forever Still og Lamentari. Altså ikke hvem som helst, og heldigvis lavede de ikke hvad som helst. 
Iført ens sorte kedeldragter i en intro, der mest af alt bragte lidt kuldegysende tanker tilbage til den der scene i Alien, hvor vi er på i en tidligere straffekoloni, der med tiden er blevet til et samfund. Det var utilgivende og iskoldt, og så er vi jo ligesom i gang. Genremæssigt er jeg ikke helt sikker på, at bandets egen beskrivelse rammer skiven 100%. For det var sgu ikke “bare” dødsmetal. Det var dødsmetal avec. Og det nok netop det, der sker, når man smider en masse musikere fra alle mulige andre genrer ind i et rum og får dem til at spille dødsmetal. Alle de normale elementer fra dødsmetallen var til stede. I genkendelig form endda. Men de umage musikere, der har fundet sammen om projektet, formåede at gøre musikken anderledes, interessant og afvekslende - noget der indimellem kniber lidt for de tekniske dødsmetalbands.
For et debutband - allstar eller ej - var det musikalsk en ret imponerende præstation. På trods af nul liveerfaring i netop denne konstellation spillede de fremragende. Jeg konstaterede kun et par små skæverter, og sådan må det også gerne være live. Publikum var helt med helt fra start, og det var bestemt ikke kun vennerne, der var kommet. Der blev kastet horn og hår, og staklerne udenfor i køen fik lov at vente et ret godt stykke tid på at komme ind i varmen til os andre. 
Rikke Emilie List, der til daglig slår sine folder som vokalist i Konvent, har altid været en imponerende frontfigur. Hendes lidt stive mimik og kantede optræden er af uransagelige årsager ret magnetisk, og denne aften i ZeBU var hun på den lave scene i øjenhøjde med sit publikum. Og sjældent har jeg set nogen forsanger være så kølig, så afmålt, så kontrolleret. Jeg mener - Lists growl er så dybe, at det kan vække en død mand, og de blev afleveret med cirka samme kropslige udfoldelse, som hvis hun havde læst et digt op. Ingen overgearede armbevægelser, ingen spænden op i coren, ingen dybe knæbøjninger. Ingenting. Bare afleveringen af et growl, der let gjorde Chris Barnes kunsten efter. Hvilket desværre også gjaldt muligheden for at tyde teksten, men nede på de kanter er tydelig artikulering måske bare ikke rigtig muligt. Det var heldigvis nemmere i nogle af de mere high-pitchede stykker, og generelt mestrede List hele paletten af dødsmetal-vokal denne aften.
Det blev en solid koncert kun afbrudt af maskinelle, industrikolde intermezzoer, som jeg måske ikke synes helt passede ind i resten af koncerten. Jeg kunne godt se ideen med dem, men musikken var generelt ikke industrielt kold, selvom den var temmelig teknisk og kompliceret. Så kontrasten blev en kende for skarp ,uden det havde noget egentligt iboende formål. Men det er så også den eneste malurt, jeg umiddelbart kan dryppe i det bæger.
Vex kunne ikke have ønsket sig en bedre debutkoncert, og publikum var heldigvis helt enige. 