Nils Gröndahl og Ebbe Frej loopede sig igennem et udfordrende og vederkvægende sæt, der føltes alt for kort.
Fredagen på A Colossal Weekend blev den eneste hele festivaldag for anmelderen, som til gengæld havde fremragende oplevelser med Hyper Gal, Zahn og Cult of Luna. Og knapt så fremragende oplevelser med Thot.
Belgiske Thot lovede alt på plade og leverede ikke – desværre. For der var fede øjeblikke i deres sæt, der for størstedelens vedkommende virkede som et efterskoleband.
Sunken befriede A Colossal Weekend for bindestreger og genre-bending med en på alle måder storslået koncert i Store VEGAs historiske omgivelser.
På en eller anden bagvendt måde blev det først sådan “rigtig” Roadburn på festivalens sidstedag. Men så gik vi da ud på en high.
Niveauet for lørdagens program var langt højere end fredagens. Men det samme gjaldt længden af køerne, der forpurrede hele to koncerter. Prostitute tog prisen som dagens bedste koncert, mens Oathbreaker ikke er ældedes ret kønt.
Efter nogle år i dvale sprang belgierne i Kiss The Anus Of A Black Cat ud sammen med birketræerne i Holland og leverede en festlig og folkelig koncert.
Der er gang i koncertaktiviteten denne uge, hvor A Colossal klart er ugens vigtiste begivenhed. Men uanset hvor du befinder dig, kan du finde god livemusik til din fadøl. Men er du i hjemmehumør, så er der nu også lækkerier på udgivelsessiden.
Inter Arma charmede sig vej til skribentens hjerte med dygtigt spillet hillbilly-død og theremin. Til gengæld kunne de godt have undværet samarbejdet med Oathbreakers forsanger.
Krallice brugte nutiden til at binde fortiden sammen med fremtiden, da de spillede tre meget forskellige koncerter som Artists In Residence på Roadburn Festival.
Prostitute har taget handsken op efter Daugthers’ fald i vanære og viste os, at raseri sagtens kan være smukt.
Aya væltede Next Stage i midnatstimen da hun kolliderede med Roadburn Festival i et hektisk, rasende og på alle måder sindssygt show.
Cult of Luna var på triumftog på Roadburn, hvor de efterhånden har spillet så mange gange, at de er en art husorkester. Men det blev deres koncert bestemt ikke dårligere af.
Vi håbede på free jazz, men blev vældigt skuffede. Til gengæld var koncerten 20 minutter for kort. Det får man ikke ros for.
Maruja var i skarp konkurrence med Cult of Lunas torsdags-koncert, men hos denne signatur var der ingen nogen tvivl om, hvem der måtte gå af med sejren. Og med god grund.
Det kommer ikke altid an på størrelsen, og det er Roadburns Hall of Fame scene et levende bevis på, og der venter fantastiske oplevelser for den, der gider at stå lidt i kø for dem.
Carpenter Brut fik uppet sit game, som man siger på nydansk, og var i modsætning til sidste gang ikke det mindste kedelig. Til gengæld havde han af besynderlige årsager valgt at finde opvarmningen på et af de billigere krydstogtskibe.
En sløv søndag blev en fest i selskab med Villagers of Ioannina City og danske Maunah, som havde glæden af at varme et fyldt Lille Vega op for hovednavnet, der foldede deres særegne, proggede og sækkepibe-infuserede rock ud foran talrigt fremmødte grækere.
Tirsdag aften åbnede Stengade dørene til en pause. En pause fra krig og død og ødelæggelse. En pause, hvor der blev plads til refleksion, sammen med andre eller hver for sig, som man nu lystede.
Lørdag på Cannonball blev et flop. For kunstnere såvel som de få publikummer, der havde forvildet sig til Frederiksberg, hvor et ellers stærkt program havde potentiale til langt mere. Hvad var det dog, der skete....?