Det kommer ikke altid an på størrelsen, og det er Roadburns Hall of Fame scene et levende bevis på, og der venter fantastiske oplevelser for den, der gider at stå lidt i kø for dem.
Carpenter Brut fik uppet sit game, som man siger på nydansk, og var i modsætning til sidste gang ikke det mindste kedelig. Til gengæld havde han af besynderlige årsager valgt at finde opvarmningen på et af de billigere krydstogtskibe.
En sløv søndag blev en fest i selskab med Villagers of Ioannina City og danske Maunah, som havde glæden af at varme et fyldt Lille Vega op for hovednavnet, der foldede deres særegne, proggede og sækkepibe-infuserede rock ud foran talrigt fremmødte grækere.
Tirsdag aften åbnede Stengade dørene til en pause. En pause fra krig og død og ødelæggelse. En pause, hvor der blev plads til refleksion, sammen med andre eller hver for sig, som man nu lystede.
Lørdag på Cannonball blev et flop. For kunstnere såvel som de få publikummer, der havde forvildet sig til Frederiksberg, hvor et ellers stærkt program havde potentiale til langt mere. Hvad var det dog, der skete....?
John Cxnnor satte alle sejl til og spillede to marathonkoncerter i Pumpehusets kransal og sendte både artister og fotografer til tælling i en frådende pit.
Den kommende uge tager ingen fanger, når det kommer til koncerter og så er festivalsæsonen sørme igang igen. Kridt skoene og hold tungen lige i munden!
Stengade slog en mørk fredag i januar dørene op for det sorte selskab, hvor variationer over temaet "sort" blev udfoldet - fra det generiske til det (næsten) geniale.
Tidejord har lavet en interessant EP som opfølger til bandets selvbetitlede debut fra 2022. Der er tænkt interessante tanker på de 21 minutter, der dog også fremstår lidt forvirret.
Steve Von Till har lavet en plade til alle os, der har en kende svært ved at finde rundt i verden. Og det gør han effektivt med få virkemidler.
Toldermania blev til en ualmindelig veloplagt aften med en bredde i de musikalske indslag, som gør arrangementet ære.
De brølende tyvere var en hoax. Nu stirrer vi alle direkte ned i afgrunden. Heldigvis har vi kunsten, og den skal vi turde tale om uden at råbe af hinanden.
Du har nok bemærket det. Det er snart jul. Der er propfyldt alle vegne, prisen på julegåsen har passeret fire cifre, og det er kropumuligt at komme frem. For få p-pladser, for mange med bussen (eller toget) og hos DSB er en pladsbillet lige så meget værd som en beboerlicens til parkering på Vesterbro: Ingen verdens ting.
Den franske dark EDM kunstner Sierra Veins havde taget den danske techno-legende, Bjørn Svin, under armen til en aften med intelligent og punchy elektronisk musik i Lille Vega. Det blev en aften med hårdtslående musik og forstyrrende publikumsadfærd.
To-og-en-halv time plus det løse blev det til, da Swans gæstede Store Vega og hen over fem numre trak os til havs. Ind imellem i roligt vand med blid vind og smukke skyer på himlen og nogle gange i mere stormfuldt og truende vejr.
Kellermensch manglede et gear til den første af deres to totalt udsolgte koncerter på Store Vega. Det blev en veleksekveret koncert, der desværre manglede meget af den nerve, som bandet ellers er kendt for.
...noget tøj på, råbte den lille dreng i H.C. Andersens fantastiske eventyr. Og midt blandt cirka 500 henførte publikummer i et gardin-indhyllet Store VEGA var det også den følelse, jeg stod med til Amenra denne tirsdag aften.
Orm satte skabet på plads med tre koncerter i VEGA. Med vanlig perfektionisme blev det til tre virkelig smukke oplevelser, der på hver deres måde viste Orms mange ansigter. Det blev et selvopgør og en kærlig opfavnelse af alle de dyr, Orm er. Måske for sidste gang.
Orm kastede en bombe i dag, da de meddelte, at de nu tager et års pause. Men hvad skyldes pausen? Og hvad håber Orm, at pausen kan bringe med sig?
Orm tog publikum i hånden og viste os med kun fem numre, hvordan det, der var, og det, der er, hænger sammen. Det blev en intens time for både band og publikum.




