Dansk-italienske The Rite laver en (næsten) ren stiløvelse udi horror-black metal, men uden at det for alvor kommer helt op at ringe.
Mens SYL var eksperimenterende på den seje måde, anede Dagger Threat ikke, hvad de ville. Det gjorde aftenens hovednavn, Rot Away til gengæld, og de fik det, de kom for: Kærlighed og slåskamp.
Oxx har med sit fjerde udspil, 'The Primordial Blues', begået en udfordrende og spændende plade, der kræver sin lytters fulde opmærksomhed – og som slet ikke burde fungere.
Det blev kort og ret godt på Stengade, hvor søndagen blev opslugt af Full of Hells vanvittige grindcore.
Ugen byder på en sløv start, men tager revanche i hele landet, når det gælder koncerter. Fredag er dagen, hvor man skal holde øje med udgivelserne.
Endelig blev der lejlighed til at besøge Kill Town Death Fest igen, og en herlig dag gav os oplevelser, vi havde glemt, vi manglede - og en lidt forstrakt dødsmetalmuskel mod aftenens slutning.
Artillery kan ganske vist ses ofte på de danske scener. Thrash-veteranerne giver et lige godt show hver gang - også uden at det virker som om de bare har endnu en dag på kontoret.
Strigoi var en overraskende booking i Næstved Metalfestivals lineup, men desværre blev det kun til 40 minutter i alt for meget dagslys.
Næstved Metalfestival bød på musik for de fleste uden dog for alvor at få programmet helt op at ringe. Til gengæld havde de styr på maden, og det kan også noget.
Royal Metal Fest er udskudt til næste år. Det har foreningen bag festivalen, Royal Metal, meddelt. Men skal festivalen overhovedet bestå, når foreningen ikke evner at løfte en opgave, som det lykkes mange andre at løfte?
Anmelderen havde en god første date med Siamese og måtte endnu engang erkende, at med fordomme kommer man ikke ret langt.
Deaf Club brugte Gloria til det, scenen er bedst til: Cirkelspark og rå punk. Desværre fik de ikke så meget tid, som vi kunne have ønsket os.
Det er altid godt nyt, når Perturbator er på plakaten – eller sådan var det i hvert fald engang. Men synthwave-kongen fra Frankrig evnede ikke at forny sig i containerhavnen på Roskilde og vi gik hjem lidt uforløste.
Lørdag blev kølig, men ikke så våd som frygtet. Også denne dag havde den hårde musik trange kår med hele tre bands indenfor genren “metal”, der næsten var programsat samtidig.
Da først Wu-Lu erkendte, at Blur havde vundet, gik koncerten i overdrive i en genre-agnostisk dansefest på Gaia.
Backxwash fik den utaknemmelige opgave at spille under både Blur og Rosalia, men gjorde det vedkommende og nærværende for dem, der var kommet for at se hendes harske rap.
Fredag bød på solskin, drinks og fremragende selskab. Desværre var programmet lidt blodfattigt, selvom der var enkelte lyspunkter.
Queens Of The Stone Age gav en rockkoncert som i gamle dage på Arena, og vi fik i halvanden times tid en følelse af at stå midt i en tid, der nok snart er ovre.
Depeche Mode indtog Parken med rutineret selvfølgelighed og indhyllede os i deres charmerende mørke.
Puscifer fik behændigt vist os bagsiden af amerikansk kultur anno 2023 og udstillede det absurde i vores verdens selvvalgte overvågningssamfund.