RB 25: I et uendeligt kar af kreativitet
Foudre! spængte sikringer allerede inden koncertstart og sprængte rammer for musik i et drøn af en afslutning på lørdagen.
Franske Foudre! Fik fornøjelsen af at lukke og slukke på 013’s lille scene, Next Stage, og det gjorde de med manér. Med Chat Pile som konkurrent på hovedscenen, skulle man tro, at der vill være nogenlunde fremkommeligt, men kun kort inde i koncerten måtte Next Stage melde udsolgt, og det forstår jeg virkelig godt. Allerede under lydprøven var der lagt i gryden til noget særligt. Med en sirlig og dog helt utroligt kaotisk opstilling af synthesizers, analoge instrumenter og ledninger i store fuglereder, var mine forventninger helt i top, og heldigvis var der mulighed for hyggelig sludder, der dog blev afbrudt af noget af det højeste bas, jeg har hørt i mit liv. Og det var bare line-check. Det viste sig at der røg noget i omegnen af tre sikringer, som en stakkels stage hand skyndsomt måtte ud og finde en erstatning for, men som med alt andet på Roadburn, er der en Plan B for det meste, så det forsinkede kun koncerten kortvarigt. Heldigvis var lydtrykket trods alt lidt lavere, da Foudre gik i gang.
Det tre mand store kunstnerkollektiv bevæger sig i spændet mellem IDM, drone og ambient og både i de enkelte numre og igennem koncerten var opbygning nøgleordet. Med dyb koncentration og livesampling af stemmer såvel som instrumenter, så vi selve skabelsesprocessen live. Jeg tvivler på, at de spiller to koncerter helt ens, og det er oplevelser som denne, mange af os tager til Roadburn for at opleve. Lange dronede passager blev afløst af beats, der satte bevægelse i publikum for at glide over i ambient, drømmende og næsten usammenhængende bølger, der i flere passager løb over i psykedeliske, udsyrede lydflader, der kun blev kontrolleret af den puls, der flød under og over og igennem musikken. Undervejs i koncerten var presset mærkbart for os, der havde sikret os en plads allerforrest, men med et publikum, der pludselig bevægede sig som en stor organisme, var det ligemeget. Vi svajede alle i samme retning og det var begrænset med sammenstød i publikum, og vi var sammen med Foudre henført i musikken.
Foudre er i øvrigt betegnelsen for de kæmpestore træfade, som anvendes til vin – ofte op til flere tusind liter vin – og det var et meget passende navn til orkestret, der fyldte op og lagde til, trak fra og tilsyneladende havde bundløs kreativitet at øse af til os alle sammen. Lyden var i top, noget som vi var en smule bekymrede for med de mange ledninger og sprungne sikringer, men bandets stædige insisteren på et grundigt line check – også selvom det betød en smule forsinkelse – betalte sig virkelig, da først showet var i gang. Der var ikke mange ord at få fra de alvorlige mænd, og de lod musikken tale for sig selv til en koncert, der føltes alt, alt for kort.