ACW 25: Mød bookeren - Jeppe Nygaard Christensen, A Colossal Weekend

I denne weekend løber 2025 udgaven af A Colossal Weekend af stablen. Festivalen, der kærligt kaldes "mini-Roadburn", har i år udvidet med Store Vega og en af bookerne bag festivalen løfter her sløret for hvad, der driver ham som booker af ACW.

Vi sætter fokus på festival-bookere bag de festivalprogrammer, vi glæder os til år efter år. Fra de små, lokale festivaler, der alene eksisterer i kraft af ildsjæle, til de store og tunge festivaler på musikscenen. 

De fleste af årets dage er bookeren den usynlige hånd, der kuraterer et festivalprogram. Men når programmet offentliggøres, og billetterne sættes til salg, er resultatet af det hårde arbejde synligt for alle. Festivalbookeren er en person, som alle har en holdning til. Enten har bookeren valgt det helt rigtige eller det helt forkerte. 

Nu lader vi hovedpersonen komme til orde, og giver festivalgængeren et indblik i de overvejelser, erfaringer, oplevelser og evner, der tilsammen udgør “bookeren”. 

Hvorfor blev du booker? 
 – Jeg blev booker – eller koncert/musik-programmør (som jeg egentlig synes er lidt bedre dækkende) af tre årsager, vil jeg sige. For det første var jeg i en del år en del af DIY/undergrundsscenen i København, hvor jeg selv arrangerede koncerter, men også selv spillede i bands. Det handlede super meget om community og om at hjælpe hinanden. Både med at promovere hinandens bands, men også med alt det praktiske i forhold til koncerter. Jeg spillede en del koncerter selv, men satte også en hel del op på mange forskellige spillesteder, med både danske og udenlandske acts. Det blev til sådan en form for regenerativ cirkel, hvor man var med til at holde miljøet i gang, men også kunne se sine egne projekter vokse.

 – Jeg var selv ret ung dengang, men netværket, som med tiden blev etableret, blev både stærkere, større og med større fagligt tyngde. Jeg begyndte at forstå, hvilken betydning koncerter kan have, og at det fysiske møde mellem publikum og musikere er vigtigt. Ikke bare for de små nichefælleskaber, men faktisk for mennesket som art. Jeg var jo selv kæmpe fan af forskellige bands, men der skete et eller andet for mig, da jeg fandt ud af, at jeg faktisk selv kan være en vigtig spiller i at etablere og vedligeholde de oplevelser og møder. Der blev det så lidt mere organiseret, og jeg startede sammen med Jens Back, som også er med til at booke programmet til A Colossal Weekend, det lille koncert/promoteragentur Colossal.

Hvad er du inspireret af i dit arbejde som booker?
 – Efter nogle år hvor jeg stadig forfulgte min egen musikalske karriere, men hvor jeg ved siden af (eller omvendt) stadig lavede koncerter i tide og utide – og ikke mindst gik på universitetet, begyndte jeg så at få den her endnu større forståelse for, hvor essentielt det er, at vi som mennesker har mulighed for at opleve livemusik – også den, der ikke nødvendigvis bliver spillet i radioen, de store festivaler eller ligger på hitlisterne. Måske er det i virkeligheden i nichemusikken, at grænserne rykkes, tendenserne skifter og hvor den største inspiration og repræsentation finder sted – hvilket er supervigtigt at sikre vilkårene for.

Hvordan blev du booker?
 – Jeg greb chancen, da jeg fik mulighed for at arbejde i Vega (Københavnsk spillested, red.). Først som medarbejder i PR, senere i afviklingen og siden 2018 med booking af koncerter. Jeg tror på, at det er vigtigt at styrke de uafhængige kræfter og aktører i en stadig mere kommerciel branche, hvor penge styrer meget og hvor der ikke i lige så høj grad som tidligere blev investeret I fremtiden, i nichegenrer og det upolerede/ufærdige. I Vega kan jeg være med til – både med et ben i den kommercielle lejr, men især også med et i den mere eksperimenterende og ofte ikke økonomisk bæredygtige lejr – at gøre en forskel. Både for bands og folk, der arbejder med musik – men især for publikum, som må og skal eksponeres for andet end det helt gængse. Så inspirationen kan fordres og idéerne dyrkes, således at vi også har et sundt og kreativt musikliv i fremtiden. i Vega arbejder vi med mange bundlinjer, der er lige vigtige. Jeg føler, at jeg fra min position i Vega som Venue Programmer og som musikansvarlig for A Colossal Weekend kan gøre en stor og vigtig forskel for mange mennesker – især publikum.

Hvordan beslutter du, hvilke bands du vil booke? 
 – Der er sindssygt mange ting, der spiller ind i forhold til om et band skal bookes eller ej. Normalt i mit bookerarbejde i Vega, kan jeg sagtens lade min egen smag og personlige præferencer ligge og tage beslutninger på andre grundlag, men når vi taler om A Colossal Weekend, som langt hen ad vejen er et meget personligt projekt, så vil jeg sige, at ingen musikere finder vej til programmet, uden at jeg eller Jens synes, at det er noget, som bidrager med noget specielt – og som vi personligt sætter pris på. Men lige derefter kommer kravet om, at en vis del af programmet også skal have aktualitet og en del af bandsene også skal være veletablerede. 

Der skal være en række artister på programmet, som vi ved kan rykke nogle billetter, og som også kan få medierne og selvfølgelig publikums opmærksomhed. Og så er det jo selvfølgelig altafgørende, at den kunstneriske profil holdes i hævd. Den kan selvfølgelig udfordres, men den overordnede vibe skal bibeholdes. Man kan sige, at vi har bredt os mere ud genremæssigt siden vi startede, og at vi gået fra at være meget post-metal og post-rock-fikserede til at bevæge os ud i langt flere afkroge af de tungere genrer, mens vi også finder plads til helt andre ting.

 – Jeg vil sige, at et program til ACW starter med et par muligheder, der dukker op, og som er mere eller mindre tilfældige. Vælger vi at forfølge en eller flere af disse, vil programmet automatisk tage form ud fra, at vi vægter diversitet, repræsentation og genremæssig adspredelse højt. Man kan sige programmet hvert år vokser sig til et vildt træ, men ud fra et par stærke/solide rødder, til at bære det hele.

Er der begrænsninger, som du skal tage hensyn til, når du booker? 
 – Når vi starter med at booke programmet til A Colossal Weekend, er der nogle ret fastlåste rammer, som vi må tage udgangspunkt i, såsom budget og produktionsmuligheder og tidspunkt. Især tidspunktet kan faktisk være lidt tricky. Maj måned er lidt sådan en mellemperiode, som ofte markerer skillelinjen for, hvornår bands er på venue-tours eller på festivaltours. Det kan skabe nogle muligheder for at lande nogle bands, der ikke spiller så tit, eller som kun har en meget begrænset periode, de kan være tilgængelige i – men det gør også, at vi placerer os selv i en svær konkurrencemæssig position, da bands får langt højere hyre på de store festivaler end på venue-tours.

 – Derfor er vi altid i en ubarmhjertig konkurrence med de større festivaler, da vi slet ikke har de samme penge at gøre godt med. Omvendt så giver det også nogle fordele at ligge lige mellem Roadburn (Festival, en hollandsk festival, red.)og Primavera i forhold til, hvad der er ude at spille ...

I hvor høj grad booker du med afsæt i festivalens musikalske profil?
 – I meget høj grad, men også med en forventning og forståelse for, at vi frivilligt eller af nød, kan ryge ud ad en tangent.

Oplever du en ændring i musikindustrien i dag i forhold til, da du startede?
 – Ja, på mange områder. Meget er blevet meget dyrere, og det skyldes nok i høj grad, at omkostningerne ved at turnere er blevet højere for den enkelte artist, og mulighederne for at tjene penge er blevet mindre generelt. Og det er jo paradoksalt, når musikindustrien overordnet set klarer sig ekstremt godt – også på livesiden. Noget tyder jo på, at omsætningen ikke står mål med det beløb, der ender i artisternes lommer, eller at fordelingsnøglen i et eller andet omfang ikke er fair. Her tror jeg igen, det er vigtigt at støtte og bevare de uafhængige aktører, der ikke nødvendigvis har profit som erklæret mål.

 – Jeg vil dog sige at de store festivaler og kommercielle kræfter er vigtige og nødvendige for at rykke på den helt store klinge. De kan jo virkelig være med til at løfte nogle artister og sætte spotlight på nogle vigtige emner og nye tendenser og generelt skabe økonomi I sektoren.

Hvornår er det rigtig fedt at være booker?
 – Når man oplever en idé udvikle sig til koncept, igennem forberedelsesfasen for så til sidst at blive til virkelighed – næsten som den oprindeligt var tiltænkt. Det er også fedt, når man har taget en chance eller løbet en risiko, og man så oplever, at det var det helt rigtige at gøre. Og så kan jeg godt lide, at når jeg forudser at en koncert vil sælge præcis 1350 billetter, og den så sælger 1348. 

…Og hvornår er det mindre fedt at være booker? 
 – Når man føler man har sat det hele på et bræt, og tingene bare ikke går, som man håber. Billetsalg der svigter, produktionsudfordringer, der går i hårdknude. Ting, der er svære at løse, men som man kan symptombehandle eller prøver at redde ved at kaste flere penge i projektet – velvidende, at det kan gøre ondt endnu værre.

 – Diskussioner med flabede agenter, der skulle forestille at have artistens ryg, kan også være trættende, men også nødvendige.

Hvilken booking er du allermest stolt af? 
 – I ACW-regi vil jeg nok sige at Anna Von Hausswolff, Cult of Luna, Chat Pile og Kylesa topper listen. Sådan i hele min ‘karriere’ er det enten en af ovenstående eller John Cxnnors takeover tilbage i februar i år. Eller måske Brutus' første danske show, som var i Ideal Bar for en håndfuld år siden.

Er der et band, du aldrig nåede at booke før de forsvandt eller blev for store?
 – Ja, Red Sparowes, som ikke eksisterer mere. Og så er det nok umuligt at få Sigur Rós til at lave et residency til ACW.
 
Hvad er den største chance, du har taget?
 – Helt klart Kylesa i år. Uden at sige for meget har vi betalt en del – og det er uden at vide i hvilken forfatning de pt. fremstår. Jeg har dog heldigvis hørt gode ting fra både Roadburn Festival og Inferno (festival i Norge, red.).

Hvad skal der til for at få succes som booker? 
 – At man er villig til at tage chancer og tage dem på det rigtige tidspunkt. At man holder sig opdateret på, hvad der sker i det musikalske landskab. At man er en god forhandler, at man kan holde hovedet koldt og er tålmodig – og at man har gjort sig klart, hvad man går efter. Derudover så er det ekstremt vigtigt at kende sit publikum og altid respektere det – og anerkende, at uden dem var der intet grundlag for at lave en festival eller sætte koncerter op.

Har du nogle gode råd til bands, der gerne vil spille på din festival?
 – Ja, prøv at se jer i en kontekst som ACW. Passer I ind, eller hvordan kan I passe ind? Er I aktuelle med nyt materiale? Har I et koncept I gerne vil udfolde? 
 
Og sidst men ikke mindst: Hvad er den underligste oplevelse du har haft?  
 – Der er virkelig mange, og jeg har faktisk svært ved at komme på nogle sådan meget underlige konkrete ting, men en oplevelse, jeg har haft et par gange, er, når jeg har mødt nogle af mine helte i real life, fordi jeg langt om længe har lykkedes at få dem til Vega – og så har de bare vist sig enten at være ekstremt nederen og arrogante, eller bare totalt væk på drugs. Der har jeg i hvert fald gennem årene oplevet nogle illusioner briste – men altså, vi kan jo ikke alle være på toppen hele tiden.