Ikke alle gider Copenhell, og ikke alle på redaktionen har vendt snuden mod Refshaleøen. Journalist Dea Lillelund giver her sit bud på de 5 fordele, du får ud af at blive hjemme, når det gibber i kroppen.
Det virkede som om, Tears of Fire gav os det show, de troede vi gerne ville have, og imens stod vi og savnede meget mere af de fine persiske elementer i deres funeral doomede black metal.
We Lost The Sea’s instrumentale post-metal lød spændende på papiret, men endte med at gå i tomgang.
Ordene kommer fra Vægtløs, der gav os et intenst show på A Colossal Weekends første dag, og dem vender vi tilbage til. Men vi fik også markant vokal fra både Svarta Havet og Liturgy og absolut ingen vokal fra We Lost The Sea, Weal og And So I Watch You From Afar.
Boy Harsher fik med noget besvær startet en dansefest til dagens sidste koncert på den store scene, men da den først var i gang, gik det strygende.
Franske Sierra havde pokeransigt under det meste af sin koncert, mens hun kiggede ud over en kogende sal af danseglade roadburners. Mange andre måtte gå forgæves, da det franske multitalent lavede festivalens længste kø.
KEN Mode gav publikum en opvisning i, hvordan en koncert skal leveres - helt uden svinkeærinder.
Imperial Triumphant kom, så og sejrede... næsten da. De intellektuelle black metallere fandt aldrig rigtig deres ben på en scene, der virkede lidt for stor, og til en koncert, der virkede lidt for tam.
Lørdagen byder på japansk vanvidsjazz, dansk kvalitets-hardcore og engelsk grindcore af den hidsige slags, med blandt andre Boris, Eyes og Pupil Slicer.
Uge 18 byder på SPOT festival i Smilets by, og en omgang blandede bolsjer i Aalborg, men kan derudover ikke diske op med overvældende mange koncerter.
Riverhead’s nye album ‘Cancer’, der udkom i fredags, er på alle måder et produkt af bandets medlemmer. Det er personligt og smertefuldt, og fyldt med musikalske krummelurer, der holder lytteren til ilden.
Søndag bød på intelligent eksperimenterende metal med Imperial Triumphant. Afsky spillede et af sine bedste shows, og dagen sluttede med et hemmeligt Duma show, hvor vi fik Duma, sådan som de helst skal lyde.
Backxwash spillede en kraftfuld koncert fuld af udråbstegn ved budskaberne foran en kogende sal på The Terminal.
Første band på 013 var Grift, der i dagens anledning havde taget sig selv og en guitar med til Next Stage, hvor han i ensom majestæt gav os en blød landing på 2023 udgaven af Roadburn Festival.
Hvad gør man med en kombination af en forkølelse, der nægter at give op, og en programmæssigt ret sløv dag på Roadburn Festival? Man drikker bloody Marys, gør man. Og vælger det helt rigtige selskab at gøre det i.
Vi var mange, der havde store forhåbninger til Pupil Slicer, der åbnede festivalens tredjedag. Desværre stod planeterne ikke på række, og bandet kæmpede forgæves mod lortelyd og uoplagthed både på scenen og blandt publikum
John Cxnnor blev det virkelige åbningsnavn til dette års Roadburn Festival. Det gjorde de så eftertrykkeligt, at vi endte med at tørre kinderne og erklære, at herfra går det kun nedad.
Festivalens sidstedag byder på albumkoncerter med Imperial Triumphant, Big Brave og Wayfarer og danske Afsky får lov til at at lukke festen i Koepelhal.
Der er blide toner, rå black og en del bands, der hverken er fugl eller fisk, men et helt tredje slags dyr, som bestemt fortjener opmærksomhed. Her er din guide til lørdag på Roadburn Festival 2023.
John Cxnnor er blevet bestilt til at åbne Main Stage på årets Roadburn Festival. For at blive klogere på dem og deres måde at tænke - eller måske snarere se - musik på, tilbragte vi en aften med brødrene Sejersen.