Top 5 – FOMO på Roadburn Festival
Nogle festivalprogrammer byder bare på flere eksistentielle kriser end andre. Og årets program på Roadburn Festival er så spækket med fremragende musik, at undertegnede allerede nu lider af akut FOMO.
Alle festivalgængere kender det. To fede koncerter på samme tid på to forskellige scener. Og med undtagelsen af sidste års Roadburn Festival, hvor der var lidt længere mellem snapsene, så skal man ikke læse ret langt ned i Roadburn-publikummets Facebook-gruppe for at opdage, at det tilsyneladende er et særligt stort problem på netop denne festival.
Festivalområdet er på størrelse med Roskilde Festival og bare for at krydre det hele lidt, så er der jo kapacitetsbegrænsninger på indendørs scener, som er lidt lettere at komme rundt på åbne teltscener, hvor man kan mase sig ind fra siden. Så hvad gør man, når der indtil videre er markeret 43 koncerter i programmet – fordelt på 4 dage og 7 scener????
Nogle vælger at campere på et af de to venues og få så meget med som muligt, mens andre planlægger et stramt, men muligt program, og så holder de sig til det.
Jeg har valgt ingen af de to strategier og satser i stedet på et miks mellem guddommelig indgriben, skæbne og tidsrejser, når jeg kaster mig ud i 2025-udgaven af festivalen, hvor jeg har lagt et umuligt program for mig selv.
Her får du mine største programhovedpiner og hvor det ender – ja, det må vi se, når festivalen er ovre, og det hele er gjort op.
1. Turbo-Torsdag
Jeg har indtil videre markeret tolv bands på festivalens første dag. 12! Ud over det faktum, at jeg nærmest skal campere på festivalens største scene, Main Stage, så skal jeg samtidig befinde mig på Koepelhal, de gamle maskinhaller langt fra 013, ved mindst 7 forskellige lejligheder i løbet af dagen. I flæng kan nævnes
– Oranssi Pazuzu på Main Stage (013) vs. Bunuel på The Terminal (Koepelhal)
– Curses på The Engine Room (Koepelhal) vs. FIRE! på Hall of Fame (Koepelhal)
– Gilla Band på The Terminal og Black Curse på Hall of Fame (Koepelhal)
Det hele bliver nok afgjort af tilfældigheder, kø og en eller anden højere magt. Foreløbig er min strategi at starte på Hall of Fame, fordi kapaciteten er så begrænset, da det alt andet lige er noget nemmere at komme ind på de større scener, når koncerten er i gang.
2. FOMO fredag
Fredag er ikke stort bedre end torsdag. Måske endda lidt værre, for mange af mine favoritter for fredagen spiller på festivalens to mindste scener. Der vel at mærke ligger cirka en kilometer fra hinanden. Det betyder kø, og kø betyder planlægning og god tid. Og er der noget, jeg ikke har, så er det god tid.
Blandt de værste sammenstød kan nævnes
– Dis Fig på Hall of Fame (Koepelhal) vs Warrington-Runcorn New Town Development på Next Stage (013)
– Harvestman på Next Stage (013) vs. Maquina. På Hall of Fame (Koepelhal), Human Impact på The Engine Room (Koepelhal) og The Body på Main Stage (013).
I sidste ende ender jeg nok med at vælge Harvestman på Next Stage og tage det meste af The Body på samme venue med. Det er ikke optimalt, men en del af festivallivets glæder er at prioritere – og så græde sig i søvn, når man hører om alt det andet fede, de andre i flokken har hørt.
3. Løbe-lørdag
Lørdag er en my bedre end fredagen, men ikke meget. Også her er programmet spredt godt og grundigt ud på flere scener, og jeg forudser en del løben frem og tilbage. Dagen starter roligt og vi kan i ro og mag nyde både Witch Club Satan og Dødheimsgard på de to scener i Koepelhal, og også Steve Von Tills solokoncert er nem at få med. Men så starter balladen med
– Uniform på The Terminal (Koepelhal) vs. Sumac x Moor Mother på Main Stage (013)
– Altin Gün på Main Stage (013) vs. Doodsekader på The Engine Room (Koepelhal)
– FOUDRE! På Next Stage (013) vs. Kaukolampi på Hall of Fame (Koepelhal)
Jeg har et stort og meget blødt punkt for anatolsk jazz, så mon ikke Altin Gün vinder omgangen med Doodsekader, men juryen er stadig ude på Uniform og Kaukolampi. Det kan være, at fordelingen af shows mellem os anmeldere afgør det hele?
4. Stille-søndag?
Nope! Selvom søndag er dagen, hvor alting (heldigvis) drosles lidt ned. Der er færre scener, og der er lidt længere mellem bands, og det gør også programhovedpinen overskuelig, men det er desværre ikke ensbetydende med, at den er fraværende. Og således bliver jeg nødt til at vælge mellem:
– Insect Ark på Next Stage (013) vs. Bacht’n de Vulle Moane på Hall of Fame (Koepelhal)
– Violent Magic Orchestra på The Terminal (Koepelhal) vs. Pothamus på Next Stage (013) vs. Gott på Hall of Fame (Koepelhall).
