Skuffende hovednavn i K.B. Hallen
Lyden sejlede til Lamb of God, og pauser punkterede energien, men en solid sætliste og en frontmand med pondus reddede showet fra at være en fuser.
2. Laid to Rest
3. Now You've Got Something to Die For
4. Into Oblivion
5. Resurrection Man
6. Grace
7. Blunt Force Blues
8. Desolation
9. 512
10. Walk With Me in Hell
11. Parasocial Christ
12. Omerta
13. 11th Hour
Ekstra:
14. Memento Mori
15. Redneck
Let’s go motherfuckers! This is our only show in Scandinavia and we’re here to fuck this place up!
Den rebelske attitude var intakt hos Randy Blythe, da Lamb of God for trettende gang gæstede dansk jord og for første gang stod i K.B. Hallen. Fra tonerne af ‘Ruin’ åbnede showet, kvitterede publikum også øjeblikkeligt med mosh og crowdsurfing. Publikums puls kom endnu højere op under sætlistens næste nummer ‘Laid to Rest’, hvor der ihærdigt blev skrålet med på tekstens See who gives a fuck!
Trods den hæsblæsende åbning, så stod det desværre hurtigt klart, at Lamb of Gods lydmand tog teksten lidt for bogstaveligt. Manden bag pulten gav på ingen måde a fuck for den gode lyd. Idioten saboterede simpelthen showet med en pivringe indsats.
Det bør ikke fejle på det her niveau, hvilket det heller ikke gjorde for de tre første bands. Thy Art is Murder havde så meget tryk på lyden, at K.B. Hallens fundament formentlig har slået revner.
Lamb of Gods lyd blev serveret på et niveau, hvor publikums knevren var højere end musikken, men allerværst var Blythes vokal, der var et miskmask af uklar røst og frustration. Trods Blythe selv åbenlyst var præget af dårlig lyd i ørene, så kørte den 55-årige showman videre med professionel pondus. Mens de fire andre musikere stod som forstummede og anonyme skikkelser på scenen, så var det Blythe, der hev sejren hjem med sin energiske charme. Men det var da også en aften, hvor det kun var med nød og næppe, at Lamb of God ikke tabte kampen.
Efter blot 25 minutters musik fik K.B. Hallens gæster serveret en mærkværdig pause på fem minutter, inden guitaristerne Mark Morton og Willie Adler kom ind på scenen og kastede sig ud i noget blødsødent samspil. Det var ikke til at gennemskue, om det her intermezzo var tilrettelagt eller en nødløsning for en situation bag kulissen – måske udfordringen med lyden? Under alle omstændigheder gik gassen langsomt af ballonen, og som showet skred frem var det tydeligt, at folk forduftede.
Synet har været gennemgående for de pakkeshows, vi har oplevet i K.B. Hallen i år med Lorna Shore, Slaughter to Prevail og Architects, der med flere supportbands starter tidligt. Folk hygger, høvler bajer og kaster sig ud i circle pits, fra første band går på. Så når hovednavnet endelig går på efter flere timer, så er publikums engagement stille og roligt aftagende. Blythe bemærkede også den sløje respons. Do you want milk and cookies? udbrød han med en halvfornærmet attitude og fik med sin opsang gæsterne til at vride den sidste energi ud til lukkeren ‘Redneck’, så hallen eksploderede med en massiv og sidste circle pit.
Det afsluttende megahit satte et punktum for en solid sætliste med femten numre. ‘Blunt Force Blues’ og titelnummeret fra nyeste udspil ‘Into Oblivion’ cementerede, at kvintetten fra Richmond, Virginia stadig kan skrive relevant og fængende musik. Klassikerne ‘Walk with Me in Hell’ og ‘Omerta’ gik rent ind. Og publikums begejstring var til at mærke, da vi fik et deep cut i form af ‘Desolation’, der ikke har været spillet på dansk grund siden Roskilde Festival 2015. Oplevede man Lamb of God dengang i 2015 til natteshowet på Arena, så har man næppe glemt den mastodontiske koncert, som vi i vores anmeldelse udråbte til at være årets koncert og kvitterede med den sjældne karakter 666.
Efter femten udgaver af Copenhell står Lamb of Gods hæsblæsende triumf i 2012 også stadig som en af festivalens vildeste shows ud af de 700-800 koncerter, der efterhånden har været på Copenhell.
Det er ret slående med den historik. Lamb of God er sublime på festivaler, mens det indendørs aldrig rigtig bliver til de helt store oplevelser. Hverken her i K.B. Hallen eller sidste gang i Forum.
Næste år til februar får de dog chancen igen, når Lamb of God nedværdiger sig selv som support for Five Finger Death Punch i Royal Arena.
Anmeldelser af aftenens tre øvrige bands kommer i en særskilt tekst.