2023 blev en maveplasker efter et tætpakket, hæsblæsende 2022, og selvom verdens generelle tilstand ikke efterlader megen plads til optimisme, så var der heldigvis lyspunkter på den musikalske front.

Det kan klart anbefales at tage turen over Øresund og tilbringe en aften med at danse i den svenske undergrund  – men husk ørepropper.

Roskilde Festival smider en række navne på plakaten i kampen om julegavekronerne.
Skrillex er det store Orange-navn, men der er også lidt metallisk.

Der var tungt i Lille Vega lørdag aften, hvor LLNN tog Burst og Offermose under armen og gav første danske venuekoncert, siden Victor Kaas overtog posten som frontmand i bandet.

Master Boot Record trak fulde huse med deres symfoniske chiptune og visuals fra dengang internettet var en døgnflue.

I denne uge kan man med fordel blot campere ved Pumpehuset, men der er også lidt godt til jyderne. Og så kommer Temple of Scorn med deres debut.

Tirsdag aftens mest interessante band var opvarmningen, mens Perturbator var mere veloplagt, end sidst vi så dem i København.

Black metal på en søndag aften kan godt være en lidt sløv oplevelse – men denne søndag var Vega pakket med glade fans, der begejstret tog i mod Kanonenfieber og det, som i folkemunde går under betegnelsen “Det Sande Batushka”.

Orms længe ventede koncert i DR’s mægtige Koncertsalen, var det præcist det mægtige opus, vi havde håbet på. Og præcist det, vi trængte til i novembers mørke tristesse.

Ugens koncerter er ikke rigtig i jydernes favør, og ugen kan kun mønstre en enkelt koncert i det jyske i denne uge. Til gengæld kan du få metal fra alle verdenshjørner til lands og vands (men dog ikke i luften) i København.

The Hives fik salen til at koge, men kendte heldigvis deres besøgelsestid og stoppede festen, mens den var god.

Hvad er bedre til at fejre 20 års jubilæum som fotograf på et af Københavns mest ikoniske spillesteder, end ved at snuppe koncert nummer 5000-og-noget i rækken med den amerikansk-canadiske rebel Grandson?

The Devil’s Trade overraskede positivt med udvidelsen i line-uppet, mens Alcest leverede en velspillet men sært følelsesløs koncert.

To John Cxnnor-koncerter i streg – to anmeldere – to forskellige oplevelser. Det kalder på en samtale. Så den tog vi, og så allierede vi os også med ingen ringere end lydguruen Peter Albrechtsen.

Det er den tid på året, hvor de første sommerfestivalannonceringer rammer os, og her gennemgår vi de 22 første navne på næste års Copenhell-plakat.

Det er kun en uges tid siden, vi sidst så SYL, men denne gang var de hovednavn og det klædte dem.

Hvis man ikke var der i går, så gik man glip af noget. Noget, som de, der var der, vil tale længe om. Og så er det jo ret heldigt, at der stadig er lidt billetter tilbage til koncerten i aften.

Dansk-italienske The Rite laver en (næsten) ren stiløvelse udi horror-black metal, men uden at det for alvor kommer helt op at ringe.

Mens SYL var eksperimenterende på den seje måde, anede Dagger Threat ikke, hvad de ville. Det gjorde aftenens hovednavn, Rot Away til gengæld, og de fik det, de kom for: Kærlighed og slåskamp.

Oxx har med sit fjerde udspil, 'The Primordial Blues', begået en udfordrende og spændende plade, der kræver sin lytters fulde opmærksomhed – og som slet ikke burde fungere.