RB 24: Undergrundsfuturisme på en torsdag
En kold torsdag startede sløvt men endte et godt sted, om end det samme måske ikke kan siges om torsdagens sidste secret act, Backxwash.
En sen ankomst onsdag aften, en smule champagne for at fejre, og lidt for lidt søvn. Det er en god opskrift på en god start på Roadburn Festivals første rigtige festival-dag. Dagen startede på Koepelhal, der også dannede rammen om de første par bands.
Til alle tiders koldeste Roadburn var mængden af medbragt tøj betragtelig, for ikke at tale om de store mængder udstyr magasinets fotograf havde med sig. Således var anskaffelsen af et garderobeskab absolut første prioritet.
Locker-gate
Det skulle dog vise sig at være et ret besværlig foretagende. Det skulle nemlig vise sig at den ophængte QR-kode ganske fint ledte til et website, hvor man kunne finde sig et skab og så opstod forvirringen - i stedet for at integrere til fx en visa-kort-løsning eller Apple/Google Pay, havde udbyderen af skabsbookingsløsningen valgt at give det forvirrede og ret internationale publikum muligheden for at vælge en lokal hollandsk bank/betalingsløsning på en ganske lang liste. Således endte vi med at installere et betalingsløsning ved navn Revolut, dog uden at det løste nogen som helst problemer. Heldigvis fandt vi en lokal venlig sjæl, der bookede skabe til os og således kan total skabsforvirring ende med en ny betalingsapp og en ny festival-ven. Det skal man ikke kimse ad, men må nok generelt kategoriseres som en rookie-mistake fra festivalens side.
Kedelige Hexvessel starter ingen fest
Men med jakker og poser og habengut fint opbevaret, gik turen ind til festivalens åbningsnavn. Det var som det har været tradition de sidste par år på The Terminal, festivalens næststørste scene. Det lagde muligvis en dæmper på festlighederne, at temperaturen inde i hallen var lige omkring 8 grader, men Hexvessel, der lagde for, gjorde nu heller ikke noget særligt for at skabe en fest, og selvom Mat McNerney har en høj stjerne hernede, så var koncerten ærlig talt ikke noget at råbe hurra for. Det kan du læse mere om her.
Opbrugt ølkvote inden solnedgang
Derfor var det heller ikke til stor gene, da vi måtte gå i utide, for at snuppe et hurtigt lille interview med Inter Arma, der senere på dagen havde uropførelse af deres nye plade “New Heaven”. 25 minutter i godt selskab med trommeslager T.J. Childers og så var vi ude i festivalen igen. Er par øl til, og så var ølkvoten brugt op for denne dag. Øllene var ganske enkelt forfærdelige, og man har valget mellem ‘t Uiltje bryggeriet, der efter sigende laver craftbeer, dog uden særlig meget sans for god smag, og så Bavarian, et hollandsk bryggeri, der laver øl, der smager af lidt for gamle royal. Bvadr. Heldigvis var barerne i 013, festivalens andet venue, fornuftigt udstyret med gin & tonic som valgmulighed, ligesom kælderbaren under 013 havde et hæderligt cocktailkort. En kort kig ind til Arms & Sleepers bekræftede vores vurdering af, at det var en tand for roligt til vores smag på en dag, der i den grad trængte til at blive sparket i gang.
Gin & Tonic rimer på fest
Gin & tonic og Scaler virkede som et godt mix, og det var også. Efter den sløve start på festlighederne, fik Scaler endelig sparket festen i gang og det noget så eftertrykkeligt. Industrial/elektronisk hardcore understøttet af manisk sceneshow. Ikke noget med kedelige synthesizer-stenerier her. Hvis det er Underground Futurism er jeg på! Hele anmeldelsen af Scaler, kan du læse her.
Ingen killinger til Inter Arma
Iført 4 lag tøj (eller var det 5??) tøffede vi derefter mod Inter Arma på The Terminal. Det show var længe ventet og noget af scoop for Roadburn, da bandet egentlig ikke er på Europa-turné, og tager hjem til staterne efter festivalen. Så det var med at holde sig til, og gennemspilningen af deres nye plade skuffede ikke. På trods af absolut ingen forventninger til bandet, tilbød min anmelderkollega til min store overraskelse at anmelde koncerten midtvejs og den anmeldelse kan du læse her.
Imponerende hip hop og rodet Lord
Inter Armas koncert var desværre så god, at jeg valgte at springe over starten af clipping. over. Det var helt bevidst, men også virkelig ærgerligt, da clipping. med Daveed Diggs i front er noget af det bedste hiphop, jeg nogensinde har hørt. Hans flow er vanvittigt og jeg er ret overbevist om at han har gæller, for vejrtrækning er ikke som sådan noget, han bruger. Og selvfølgelig havde de en joker i ærmet Roadburn-style i form af Counterfeit Madison, der trak koncerten i en mere soulfuld retning med sin dybe, smukke alt, der fik pelsen til at stå på alle, der overværede det soul-og-klaver-infused hiphop show, der udfoldede sig. Heldigvis spillede clipping. også fredag, så anmeldelsen af de 1,5 koncerter, jeg nåede at se, kan du læse her.
Efter clipping., som bare gjorde mig i virkelig godt humør, gik turen over gangen til en festivalens mindre scener, Next Stage. Den lagde gulv til Lord Spikeheart, Martin Kanja’s soloprojekt. Han er nok bedst kendt fra Duma, men har fingrene i masser af kreative projekter, og Lord Spikeheart lød lovende, da vi gav ham et lyt hjemmefra. Det er nok desværre en af den slags projekter, der fungerer bedre på plade, og vi fik en mindre eller mindre retningsløs og ret rodet koncert, der ganske forståeligt fik det kræsne Roadburn publikum til sive ud af salen i samme takt som køen forud for koncerten byggede sig op.
På restaurant med clipping.
Og med det program havde der ikke for alvor været tid til at spise noget. Heldigvis kunne det rettes op på restaurant Mr. Meat, der lå overfor spillestedet. Ikke overraskende er menukortet kødtungt. Mere overraskende var det, at de faktisk havde en vegansk ret på kortet. Allermest overraskende var en fortørnet publikummers bemærkning i Facebook-gruppen for Roadburners om, at det var for dårligt, at der kun var én vegansk ret på kortet. Tja. Vi fik bestilt, og fandt os siddende to borde væk fra Clipping. og Counterfeit Madison. De hyggede sig og fik lov til at gøre det i fred, og mætte og varmere fik vi betalt, inden vi skulle ind at se festivalens største secret act denne torsdag, i form af Backxwash, der bogstavelig talt vaskede gulv med publikum til hele to sindssyge koncerter i 2023, og som derfor ikke overraskende var inviteret tilbage i år.
En festival ved en korsvej
Og selv om jeg personligt holder meget af Backxwash er det måske også lidt et symptom på, at festivalen står ved en korsvej. Dagene med sludge og psych er stort set overståede, om end det fortsat er muligt at finde for den, der bærer viljen til det. Den mere klassiske hårde metal er fint repræsenteret, men fylder ikke noget videre, mens hip hop og industrial elektronisk har fået en større plads. Så der er fortsat god bredde i programmet – noget, festivalen de senere år er blevet kendt og elsket for.
Men vi mangler i dén grad de kuraterede programmer, som sætter retning og laver en rød tråd - ikke mindst med tanke på, at mange shows trak flere hundrede meter kø, mens andre spillede for halvtomme gulve. Det er som om, at festivalen og publikum har mistet følingen med hinanden, hvilket også afspejler sig i en ikke-udsolgt festival. Vi kan selvfølgelig godt give pandemien skylden, og der er ingen tvivl om at den gjorde alt muligt ved livemusikken og priserne på bands. Og selv om andre lande blev hårdere ramt end Danmark med flere efterdønninger end i Danmark, så er pandemien ovre og har været det længe. Det er derfor på tide, at festivalen vælger retning, træffer en beslutning og går målrettet efter et bedre kurateret program, der ikke skizofrent kigger bagud og fremad på samme tid.
Men tilbage til Backxwash.
Tunge temaer og desperation
Denne aften var der både nye numre og remix af gamle numre på programmet. Nuvel - jeg forstår behovet for at ryste posen, men jeg ærgrede mig personligt noget over, at ‘Devil In The Moshpit’ er blevet en sær remixet, forpustet udgave af sit gamle, seje jeg. Ellers var det en blanding af kendte og ikke-kendte numre, og Backxwash startede naturligvis med sin nye single ‘Wake Up’. For dem, der kender Backxwash er det ikke overraskende, at det er de tungere temaer, hun behandler. Racisme, undertrykkelse, sexuelt misbrug og andre uretfærdigheder kan tage pippet fra de fleste og det virkede ærlig talt som om Backxwash ikke var sit bedste sted nogensinde. På den anden side klædte det koncerten, der ramte rent på fremførelse og tema.
Det blev også torsdagens sidste koncert for vores vedkommende og en uber/taxa (smart system de har hernede, hvor chaufførerne kan tage ture fra flere kanaler) fragtede os forholdsvist sikkert hjem ad en lidt kringlet vej. I modsætning til andre år kunne vi glæde os over, at vi vist omsider har lært/er blevet tvunget til ikke at starte med 110 km/t på festivalens førstedag – for den slags har det med at hævne sig på andendagen.