Beskidt, mystisk hillbilly-dødsmetal

Inter Arma er netop udkommet med deres nye album  ”New Heaven”, det femte fuldlængde album i diskografien. Vi fik os en snak med trommeslager T.J. Childers om det nye album, deres eksklusive besøg på Roadburn Festival og om at være omrejsende t-shirtsælgere.

Inter Arma spillede ikke mindre end 3 shows på årets Roadburn, og forud for det første show fik vi held til at fange trommeslager T.J. Childers til en snak om lidt af hvert i anledning af deres netop udgivne plade 'New Heaven'.

Jeres album hedder ”New Heaven”. Albummet selv er jo i den hårde ende, så hvad er tanken bag navnet?
– Det startede faktisk som en joke. Vi turnerede med Deafheaven et par gange, og de blev jo meget succesfulde hen over årene. Og vi startede med at joke med, at Deafheaven ikke ville turnere med os længere, og ikke er vores venner længere. At de var blevet til ”The New Heaven” og ikke længere var ”The Old Heaven”. Og Mike (xxx, red.), vores sanger skriblede det ned og tænkte, at det måske kunne blive til noget engang. Så det er oprindelseshistorien til navnet ”New Heaven”. Men nu har det fået en ny betydning,

I har alligevel valgt navnet til jeres nye album. Så hvad betyder det for jer nu?
– Verden er åbenlyst ikke et godt sted lige nu. Der sker en masse lort rundt omkring. Men den overordnede idé er at minde om, at vi skal omfavne hinanden og huske hinanden på, at det hele nok skal blive godt igen. At vi kan komme igennem det, og at der er håb. Der er lys for enden af tunnelen og forhåbentlig kan vi, med alles positive tanker og energi, skabe en ny himmel.

Pladen har mange stemninger – og vil mange ting. Prøver I at fortælle os en historie?
– Ja og nej. Der er ikke noget koncept som sådan bag pladen. Men vi prøver at ryste posen fra nummer til nummer, og lade hver sang være sit eget lille univers. Hen over de cirka 40 minutter laver pladen en slags rejse, som mest hænger sammen med stemningen i hver sang.

Hvordan besluttede I jer for hvilke numre, der skulle med på pladen, og ikke mindst rækkefølgen?
– Det er ikke sådan, at vi står med et whiteboard og laver diagrammer. Jeg lytter meget til sangene og spørger mig selv om, hvad kan komme efter denne her sang. Hvor kan albummet tage dig hen herefter? Vi prøver at lave bakker og dale.
– Og hvis man ser på det i forhold til vinylformatet, så har man kun 2 sider at gøre godt med, så vi har også overvejet, hvad der kunne være en god første sang på side B. Vi tænker også på det fra et streaming-perspektiv. Folk har en ret kort opmærksomhed, og man er nødt til at pakke den første del af pladen med de hurtigere og tungere sange. Det skal vi desværre også tage med i betragtning.

Du nævner streaming. Hvordan har det påvirket jer som kunstnere over årene, hvor streaming er blevet større og større?
– Vi kommer aldrig til at passe ind i et 2-3 minutters format. Jeg har faktisk ret stor respekt for popmusikere, der kan skrive en sang på 3-3,5 minut, for det er svært. Streaming har mest direkte påvirket os på den måde, at vi ikke rigtig kan starte en plade med et langsomt nummer, for folk lytter til de første 30 sekunder af en sang og går videre, hvis ikke de bliver fanget. Vi prøver at skrive de bedst mulige sange, vi kan skrive, men vi skeler ikke rigtig til længden af sangene. Denne gang har vi forsøgt at skære til og være lidt mere præcise, men hvis en sang er 12 minutter lang, så er den 12 minutter lang.

Hvordan påvirker streaming jeres mulighed for at leve af musikken?
– Alle der kender musikindustrien, ved, at streaming ikke er monetært profitabelt for musikere. Særligt i de her undergenrer. Jeg regnede aldrig med at blive millionær på at spille psykedelisk dødsmetal. Streaming har helt sikkert lagt økonomisk pres på os. Og særligt det forhold, at folk synes, at musik bare skal være gratis. Jeg mener, går du ind på et kunstgalleri og bare tager kunst med hjem, fordi du godt kan lide det? Pengene ligger i at spille live og sælge merch - vi er dybest set omrejsende t-shirtsælgere.

I spiller jeres første liveopførelse af ”New Heaven” på Roadburn. Har I noget særligt i ærmet til publikum?
– Nej, ikke noget vildt. Det eneste rigtigt vilde i koncerten er, at jeg i det sidste nummer skal skifte fra at spille trommer til at spille klaver. Det er jeg lidt nervøs for – jeg skal spille trommer som gal i 40 minutter, og skal pludselig spille meget stille klaver.

Nu vi er ved den sidste sang på pladen. Den er helt anderledes end resten af albummet. Hvorfor valgte I at slutte pladen med lige præcis den sang?
– Vi tænkte det var et god sted at slutte en plade, der tager lytteren med på en rejse gennem vanvid. Så i stedet for at slutte pladen med endnu et vildt nummer tænkte vi, at vi ville få lidt ro på.

Inter Arma var annonceret til én koncert på festivalen, men da vi startede vores samtale, kom det frem, at bandet har intet mindre end 2 hemmelige shows i ærmet og dermed skal spille både torsdag, fredag og lørdag på festivalen. Men hvad får et band som Inter Arma til at drage den lange vej til Europa for at spille 3 shows og så tage hjem igen?

Hvorfor vælger I at spille uropførelsen og jeres to andre (secret) shows på Roadburn? Hvorfor ikke et sted i USA?
 – Fordi Roadburn er den bedste festival. Vi var allerede i dialog med Walter (Hoeijsmakers, red.) og Becky (Laverty, red.) om at spille. De vidste, at vi var igang med at indspille et nyt album, og vi havde egentlig ikke tænkt os at spille det på Roadburn. Men de lyttede til det og spurgte, om ikke vi ville lave albumpremieren på Roadburn. Vi er beærede over at få mulighed for at spille det netop her.

Hvorfor er Roadburn så speciel for jer? Er der ikke lignende niche-festivaler i USA?
– Der er ikke nogen festival som Roadburn nogen steder i verden, når det kommer til tung musik. Og der er ingen festivaler i USA, der er så godt kuraterede og så godt afviklede, som Roadburn Festival er. Eller som altid prøver at booke overraskelser og eksklusive optrædener på den måde, som Roadburn gør det. Og der er ikke nogen steder, der omfavner så mange afarter af tung musik, hvad end det er psych eller dødsmetal. Den har det hele.

Hvilket band/kunstner ville du helst lave et samarbejde med til et liveshow?
– Vi har talt om at lave noget med Emma Ruth Rundle. Vi har altid tænkt, at hvis vi skulle lave et samarbejde, så skal det være en singer/songwriter i stedet for bare et andet metalband. Og det ville passe godt til vores sound, der er meget melodisk.

Nu er vi på en ret nørdet festival? Alle taler om “scener”. Hvor ville du placere Inter Arma?
– Altså..... Når folk beder om en beskrivelse af bandet, så siger jeg, at vi er en slags “dirty, mystical hillbilly metal”. Vi er ud over det hele. Der er elementer af black metal, elementer af dødsmetal, elementer af psych rock og psykedeliske elementer. Vi har også elementer af americana, folk og nogle bluesy aspekter.

Hvilken sang glæder du dig mest til at spille?
– Det var et svært spørgsmål. De er alle sammen mine børn. Men jeg elsker at spille 'New Heaven' (pladens åbningsnummer, red.). Den er sjov at spille og den er udfordrende, særligt i de hurtige stykker. 'Gardens In The Dark' er et andet nummer, jeg virkelig nyder at spille, fordi det er lidt industrielt, så jeg føler jeg er med i Nine Inch Nails for 4,5 minut, hvilket jeg altid har ønsket mig.