Som fra jordens indre
Populær
Endnu en dyster og velafrettet eksplosion af tung lyd fra Inter Arma, der nærmest i tilfældighedens navn udgiver en fem år gammel skitse som ét langt nummer.
Amerikanske Inter Arma har ikke videreudviklet konceptet fra sidste album ’Sky Burial’ (2013), men har i stedet skuet tilbage på et nummer, der ikke kom med i studiet på daværende tidspunkt, men blot er blevet spillet live et par gange, indtil Relapse Records fik øjnene op for ’The Cavern’ og gjorde indspilningen til virkelighed.
Udgivelsen er en uafbrudt rejse bundet sammen af et tilbagevendende riff, der i bølger bygges op, rives ned og undervejs omdannes til et væsen med mange ansigter. Det kan på overfladen undre, at Inter Arma ikke har delt udgydelserne op i flere numre, for det kunne musikken sagtens bære i al sin forskellighed og dynamik, men jo længere man kommer ind i nummeret, des bedre giver det mening, hvorfor det må være én lang og sammenhængende opvisning.
Til trods for at ’The Cavern’ er en mere dvælende sag end ’Sky Burial’, brænder Inter Arma stadig igennem med deres signatur: Den brølende vokal er langt tilbage i mixet og fremstår alligevel både kraftfuld og atmosfærisk og giver plads til den genkendelige guitar og de heftige trommer, der kommer helt frem i pappet som en dominerende guide på turen. Og heldigvis, for som på sidste udgivelse, er trommerne noget nær sublime både i lyd og udførelse, og T. J. Childers er overordnet set Inter Armas stærkeste trumf. Denne gang medvirker han mere omfangsrigt og er dermed også krediteret for elektrisk og akustisk guitar, steelguitar, synthesizer, klaver og diverse andre baggrundsinput.
I det hele taget er ’The Cavern’ en detaljerig oplevelse, og udover den faste besætning der tæller fem mand, har forskellige gæstemusikere bidraget til det varierede udtryk. Både violin, synth, Dorthia Cottrells (Windhand) vokal, theremin, kontrabas og orgel optræder undervejs i det dystre ekko fra jordens indre, der over femogfyrre minutter fortæller samme historie som det slående coverbillede.
Det meget mørke og obskure, der i brudstykker rungede dommedagsvarslende på ’Sky Burial’ i form af rivende hurtige trommer under en lige så rivende hurtig guitar, er valgt fra til fordel for en mere indgående opbygning, og ’The Cavern’ udfolder sig, ikke overraskende, mod afslutningen, der forløser det lange nummers opbyggede dirren.
Det sidste kvarter eskalerer nådesløst i progressive snørklerier og tonstunge variationer af det gennemgående tema, og for at sige det kort, så runder epilogen nummeret helt suverænt af!
Devilutions udsendte anmeldte Inter Arma på dette års Roadburn Festival og kaldte koncerten et sammenkog af doom-, black-, prog-, post- og sludge metal med varierende dynamik og plads til både det svævende, ophøjede, tunge, jordbundne, hurtige og kaotiske. Oplev Inter Arma, og bedøm selv, når de spiller d. 18/12 på 1000Fryd og d. 19/12 på Templet sammen med sludgebandet Mantar.