Indadvendt, men med sitrende energi

Populær
Indadvendt, men med sitrende energi

Nothing har netop spillet på Roadburn Festival og albumdebuterer med en støvet og drømmende plade, hvor de med stoisk ro burde fjerne blikket fra skoene og skue ud over den rockverden, de er en del af.

Kunstner
Titel
Guilty Of Everything
Dato
03-03-2014
Distributør
Genre
Trackliste
1. Hymn To The Pillory
2. Dig
3. Bent Nail
4. Endlessly
5. Somersault
6. Get Well
7. Beat Around The Bush
8. B&E
9. Guilty Of Everything
Karakter
3

Der er nok en grund til, at man ikke engang kan vælge shoegaze under ’genrebeskrivelse’ i anmeldelserne på Devilution, da det pirker provokerende til yderligheden af, hvad vi almindeligvis koncentrerer os om (ja der er hverken blod på coveret eller ukvemsord i albumtitlen), men erfaringen viser, at genrebetegnelser ofte er til at skide hul i, med mindre der er tale om deciderede genreplader, og vi smider trods alt ikke uden blusel materiale væk når det kommer fra Relapse Records, der også agerer label for blandt andet Inter Arma, Rotten Sound, Baroness, Hooded Menace, Coffins, Dying Fetus, Red Fang m.fl. I dette tilfælde en udmærket beslutning.

Nothing er ikke det rene ingenting, tværtimod er de en storladen cadeau til bands som The Cure, The Smashing Pumpkins og My Bloody Valentine. I Danmark er de nærmeste referencer Mew, The Kissaway Trail, Blue Foundation og The Raveonettes. Lyden er tynd og fin på et lige så bevidst niveau, som den er stor og svævende.

Bandet er fra Philadelphia og blev dannet af Domenic Palermo, der godt 10 år forinden havde trådt sine sko i hardcorebandet Horror Show, der blev sat på pause, da Palermo røg to år i fængsel og herefter holdt helt pause fra musikken, indtil han så i 2011 udgav demoen ’Poshlost’ under navnet Nothing. Senere er Brandon Setta kommet til, og der skulle gå to ep’er med d’herrer som komponistpar, før nærværende debutalbum så dagens lys i marts i år.

’Guilty In Everything’ tøffer stille og behageligt derudad uden de store overraskelser, og i længden bliver vokalmikset en trættende affære. Stemmen hvisker sig vagt igennem det atmosfæriske lydbillede, og det hele flyder sammen som døsige sommerdage på et album, der både er drømmende og pompøst. Palermo kunne sagtens bibeholde sine fortolkninger, men tilføje det hele lidt mere kant og tempo.

Flere numre stikker positivt ud, og både ’Dig’, ’Bent Nail’ og ’Get Well’ viser styrke; det samme gør titelnummeret ’Guilty In Everything’, der afslutter en indlevelsesrig og smuk udgivelse, der trods sin boblende energi og store lydflader lader en del tilbage at savne på melodisiden.