Melodien kommer snigende
Populær
Det er stadig dystert og dunkelt, men der er anes også en mere melodisk tendens, som gør Hooded Menaces nye tonumres ep temmelig interessant.
1½ år er gået siden den glimrende 'Effigies of Evil', der så finnerne i Hooded Menace sætte tempoet en smule op uden helt at forlade doomens langsomme takter. Ep-udspillet 'Labyrinth of Carrion Breeze' udgives som en 12"-vinyl og rummer to numre, som samlet har en spilletid på over 17 minutter.
Det første nummer, 'Chasm of the Wraith', synes at være mere melodisk, end bandet var på albummet fra 2012, men det er stadig tung, tung doom. Især den dybe bastromme, som kan lyde doven og sløj, er med til at gøre musikken tung, som afgrunden er dyb. Også basguitaren ligger med sin mørke rumlen og truer om dommedag, men guitarerne vejrer lys i mørket og står for smukke og fængende melodier i skarp kontrast til dødsmetalbrølet, som er herligt infernalsk.
Lidt anderledes i stilen er det andet nummer 'The Creeping Flesh', som tonemæssigt læner sig mere op imod de skæve og sværere tilgængelige toner for de utrænede ører ud i obskur metal. Det bliver ikke helt dronet som i funeral doom, selvom man som lytter lige holder vejret fire minutter inde i sangen, hvor det bliver tungt som bare pokker, og sangen lægger op til at kunne gå en helt anden mørk vej. Men der vendes tilbage til stilen i de første minutter, inden en sær guitarsolo - sær pga. valget af effekter på lyden - overrasker og sender sangen ind i sidste fase, der binder en rød tråd til åbningsnummeret.
Hooded Menace fornyer ikke noget som sådan, men leverer en absolut forførende omgang doom/death på 'Labyrinth of Carrion Breeze' - praktisk opdelt, så man kan vælge den hurtigt fængende åbner eller den mere krævende toer. Sidstnævnte er måske sjovest i længden men begge holder som perfekte soundtracks til vinternatten mod nord.