Fates Warnings medlemmer med længst tid i folden, Alder og Matheos, har begge udgivet sideprojekter i år. Vi anmelder Kings of Mercia, men får også smidt en del ord om A-Z i farten.

Baseret på bandets live-shows er det ingen overraskelse, at Wayward Dawns tredje skive er ganske fin, ej heller at den ikke rigtigt spytter nyt i baljen med dødstricks.

En 90'er fest lige om hjørnet har fået vor skribent til at se på nogle plader, der ikke faldt i hak dengang, men som siden er blevet ganske relevante i samlingen.

Hexis udgiver nyt og buldrer desuden live i vandtårnet i Brønshøj. Tornvang Open Air fortsætter sommertraditionen for mindre danske festivaler. Clutch kigger også forbi, altimens et andet amerikansk band er meget glad for bogstavet "Ø".

Dele af den vigtige DNA bag In Flames og Dark Tranquillity er smeltet sammen på The Halo Effect, og det kommer der ganske hæderlig melodødsmetal ud af. 

Ashenspire bombarderer sanserne med grå depression og glimtvise melodiske håb i et utroligt vedkommende og gribende værk.

Fredagen føltes lidt som en fridag for dagens reportageskriver, med tidligt overståede anmeldertjanser, så der gik godt med fest i den, hvilket sådan set passede fint med en dag med D-A-D på den store scene.

Bombus leverede som forventet en rockfest flankeret af en stærk parade af seje numre, som lidt for få festivalgængere valgte at opleve.

Ivy Crown vaklede lidt, men var ikke tæt på at falde på Copenhell. 

Alternativet til Mercyful Fate satte ild til Pandæmonium. Næsten.

Spinal Taps forstærkere går til 11, men det var ikke tilfældet for The Hellacopters, hvis koncert måtte se sig udfordret af lydproblemer.

Wayward Dawn var vækkeuret, der med dødsmetal på fornøjelig vis bankede liv i festivallens fjerde dag.

Urnes tekniske favntag med en metal, der både flirter med sludge og thrash, blev leveret med enkle tricks udi simpel, men gennemført performance.

Horndal sørgede for en glimrende festivalmorgenstund i den beskidte metals tegn.

Myrkur forførte med folkesange og et stærkt ensemble bag sig tidligt på torsdagsprogrammet på Hades.

Dragen blev slået ihjel og enhjørningen luftet, da Gloryhammer gav et munter indslag med sin catchy power metal fra det ydre rum.

Et velspillende Withering Surface sendte bud efter nostalgien, men pegede også frem mod den næste generation, da bandet skulle fyre den af på den største scene siden gendannelsen.

Den blide musik føltes som et antiklimaks ovenpå Metallicas netop overståede koncert, men Soen fik spillet en stor stemning op, der var smuk at lukke første festivaldag af på.

Man fik to solide shows med dødsmetal på Stengade søndag, hvor Nakkeknækker stod for utrættelig, ung energi, mens Skeletal Remains var knivskarpe med lækre leads, men en tilbagelænet performance.

Megadeth og andre store bands kommer forbi landet i denne uge, og så er der ellers nyt fra Kreator, Downset og Deathfuckingcunt, og "nyt" fra Dawn of Demise og Dream Theater