Finner blander svensk og norsk meloblack sammen til gode sange, men modet til at prøve nye veje begrænser sig til ét mærkværdigt intermezzo.
I dødsmetalregi kan man godt kalde Tucker, Longstreth og Palubicki for en supergruppe, men Malefic Throne er heldigvis mere end en samling fine cv'er.
Hvad er koncerter? I denne uge er det måske kun Svartsot og Writhe, som ved det. Ny lyd på skive leveres til gengæld af Celeste, Jethro Tull, Steve Vai, Sarcasm, Tension og Malefic Throne med flere.
Unto Others begik et stærkt gothrock-album i 2021, og nok er mascaraen tørret ud bag de mørke solbriller siden, men forsinket ros er på sin plads.
Villumsen undgik atter koncerter, men hjemme blev der nydt danske perler som Sulphorous og LLNN, mens udlandet trak med Unto Others, Dordeduh og Craven Idol.
Det kan godt være, at man siger "if it ain't broke, don't fix it", men det er ikke helt nok for Grand Cadaver at have den fede HM2-lyd og fede growls, når den klassiske svenske dødsmetal får endnu et opkog.
Lock Up er stadig Lock Up på bandets seneste album, selvom allstar grindcore-bandet disker op med vokale overraskelser, og har sat Adam Jarvis i trommestolen, hvorfra han tæsker kompetent løs.
Bluegrass og black metal går hånd i hånd på det andet album fra amerikanske Primeval Well, der har skabt en fin omgang eksperimenterende formørket metal.
Bøllegroove, midttempo og melodi tilsat en sjat synths til at give en 80'er vibe - det er den blanding, som skaber Lightchapter, der er et nyt band med medlemmer fra Diamond Drive og The Burning.
Den klassiske efterårsferieuge byder på Eyes, Kellermensch og Artillery op til flere gange, samt et enkelt Emanzipation dødsmetalbal. Nye udgivelser serverer Dream Theater, Everytime I Die, Sulphurous, Livløs, Hexenbrett – og mindst 50 andre.
Melodi, groove og et lille skvæt 80'er synth er hvad det nye band Ligthchapter byder os. Devilution har her premiere på bandets nye video forud for udgivelsen af debut-ep'en i næste uge.
Crocell har ændret sin arbejdsmetode og udfordrer både EP- og albumformatet med sine nye udgivelser, hvor bandet i samarbejde med to producere har skabt to selvstændige EP'er under ét banner.
Der udkommer hver måned et hav af metaludgivelser og flere kunne have været anmeldt, hvis det ikke var for dårlige undskyldninger, som dem skribent Villumsen altid har i ærmet. Så undskyld til de 5 bands i denne artikel, der ikke i rette tid fik nogle ord med på vejen fra ham.
Alt godt fra 80'erne tilsat lækker, rå vokal giver en udmærket oplevelse, mens det står på. Kryptos gør som forventet på sit nye album, og det er såmænd godt og fint nok, men samtidig langt fra fremragende.
Forandring fryder for Hooded Menace, der udskifter noget af det buldrende tunge med klassisk 80'er metal for derved at lande i et enklere lydbillede, hvor potentialet er stort omend ikke komplet i mål.
Ugen byder på mindre festivaler tre steder i København, hvor bands som Axe Rash, Smertegrænsens Toldere, Demersal og Eyes kan opleves. Ghost Iris finder man på scenen i Odense, og på dit anlæg kan du nyde nyt fra Deafheaven, Between the Buried And Me, Sodom og meget andet.
En gang imellem får man tænkt på ét band og ment et andet. Årsagerne til det kan være mange, men nogle gange er bandets navne måske bare tæt på hinanden, logoet ligner, eller der er noget andet, som hjernen bruger som hjælpemidler til at hente det rette frem i hukommelsen.
Finske Sentenced har godt nok solgt over en million albums, men havde alligevel fortjent mere. I bogen om bandet forstår man bedre, hvorfor det måske ikke helt gik, for det var et band, som især på landevejen lavede mange benspænd for sig selv.
De svenske melodødsmestre satser, hvor det synes allermest vigtigt og nødvendigt i karrieren. Og sejrer med et dynamisk, stærkt varieret og utroligt spændende legesygt album.
Ukrainske White Ward har tæmmet de finurlige indslag i sin musik, og resultatet er et forunderligt fængende og inspirerende møde mellem rasende vokal, trommer, guitar, blid saxofon og Lars Nedlands gæstevokal.