En kolossal weekend af støj i norden. Ja, den får fuld metal-vest, når alt fra Ross the Boss til Profanatica over Evergrey og Ne Obliviscaris rammer spillestederne. På skive får vi Cattle Decapitation, De Forbandede og meget mere.
Bogen om Amorphis fra 2015 er endelig ude på engelsk, og fortæller om et band, der har holdt sammen og bibevaret succesen over det lange stræk trods dårlige kontrakter, frontmandsudskiftninger og godt med druk.
Majesties er svensk melodisk dødsmetal skrevet i en stil som før genrens gennembrud og udført af dygtige amerikanere mere end 30 år senere.
Med en af sidste års fedeste danske udgivelser bag sig sørgede Strychnos for udsolgt på Stengade, og de havde sørget for sej opvarmning fra Dead Void og Chaotian.
Svenskerne indtager landet med Cult of Luna og The Nightflight Orchestra, mens der er nye skiver fra Kamelot, Mystic Circle, Hyperdontia, Redemption og mange andre.
Dødsmetallen blev serveret på både klassisk vis og med nyere ingredienser, da de yngre kræfter i Black Tritonus delte scene med Maceration, der udgav Danmarks første dødsmetalskive tilbage i 1992.
Devilutions helt egen dragejæger har indfanget sin skønne drage, som han denne weekend endelig fik papirerne på. Vi bringer en hyldest.
Med 47 minutters brandvarmt og brændbart materiale har bandet fået en livgivende dosis ilt, så navnet In Flames endelig er hot igen.
Der er global opvarmning i det permanente vinterunivers hos Persekutor, men blot fordi bandet prøver at nå solen på ryggen af Iron Maiden
Der kæmpes en tabt kamp om pladsen i lydbilledet for Helge, og det er en skam, for der er både gode sange og skarpe duet-kvaliteter på bandets debut.
Det var ikke koncerter, der var flest af for Casper Villumsen i 2022, men masser af stærke plader blev nydt med favoritter fra Maceration, Ashenspire og Nestor.
Fates Warning har i den grad været med til at definere prog-metallen, og det er kun fortjent, at Jeff Wagner har skrevet et helt værk om lige præcis dét bands karriere.
Som lækre stykker julekonfekt er Dismember klar til at gøre ventetiden frem mod juleaften lidt lettere.
Danske Empire Drowns har bygget en stærk rygrad over britisk dødsdoom og står stærkt, selvsikkert og skarpt på debutalbummet.
Hvis man skal udgive nyt materiale efter 30 års fravær, så bør man gøre det ordentligt, og det formår Maceration heldigvis
Er man i forvejen til dødsdoom a la Skandinavien, så er Mother of Graves som et kram fra en god, gammel kammerat.
Planlægning og mere planlægning er hvad der kræves for at få uge 42's mange koncertmuligheder til at gå op, og alligevel skal pyt-knappen i brug, når der skal vælges mellem fx Marduk og Gorgoroth.
Man får stor Bolt Thrower-passion og et drys hollandsk trademark-dødsmetal graciøst serveret på tredje album fra Graceless.
Fates Warnings medlemmer med længst tid i folden, Alder og Matheos, har begge udgivet sideprojekter i år. Vi anmelder Kings of Mercia, men får også smidt en del ord om A-Z i farten.
Baseret på bandets live-shows er det ingen overraskelse, at Wayward Dawns tredje skive er ganske fin, ej heller at den ikke rigtigt spytter nyt i baljen med dødstricks.