Kraniekløvende bombastisk
Det er en vild og spændende lyd, som omsvøber Broders formørkede dødsmetal med en tung dyne af sludge på 'Skarpretterfossilet'.
Når bands skal forsøge at få opmærksomhed i en nærmest uendelig pulje af udgivelser, så forsøges der nogle gange med opfindsomme genrebetegelser, eller et mix af flere af de gængse. Nogle gange kan bandet beskrive sig nok så meget som eksperimentielt, krigsmaskinerisk, dødsmetallisk hærg med et twist af power metal (fordi en af sangene nævner ordet enhjørning i teksten) ... mens det blot er standard dødsmetal.
Andre gange virker betegnelserne: Det var for eksempel ordet "sludge" i kombination med blackened death metal, der pirrede denne skribents nysgerrighed her i årets opsamlingsheat over nogle af de danske udgivelser, vi ikke lige nåede at skrive om i det herrens år 2023.
Alright, blackened death metal sludge er måske ikke så vild en genrebetegnelse, at man vil beskylde Broder for at være opfindsomme for opmærksomhedens skyld. Men det er dog en så præcis betegnelse, som det næsten kan komme. Det sludgede kommer til sin ret via en fantastisk støjende produktion, hvor dyndet vælter ud af højttalerne. Beskidt og grumt med tydelig bas rodende rundt i mudderet. Det er tungt, som man vil forvente af sludge, mens guitarerne er rå, trommerne voldsomme og vokalen ekstrem. Som man til gengæld netop vil forvente det af god dødsmetal.Og så er der lige lidt detaljer i diskanten på riffene, så der kommer mørk stemning i tilgift. Ta-da, der var det sorte jo.
Fængende smadder
Broder er en duo, der består af brødrene Erik og Jesper Bagger Hviid, som også er med i Blot & Bod, der er en del af Korpsånd-cirklen omkring spillestedet Mayhem, hvor 'Skarpretterfossilet' da også er indspillet, mixet og mastereret. En produktion, der er bevidst mudret, men hvor man på mirakuløs vis stadig kan skelne elementernes rasen fra hinanden. Broder har før vist sine dronede elementer. På udgivelsen her lader det sig mest mærke i det hypnotiserende i de ganske fængende riffs, når nogle af disse gentages i stort antal. Ellers sker det i fuldt flor på nummeret 'Byldemor', hvor det får sin egen plads to tredjedele inde i nummeret. Det kræver tid at få opslugt lytteren af den dronende støj, og nummeret strækker sig derfor ud over hele 15 minutter, hvilket er godt halvdelen af udgivelsens samlede spilletid.
En skarp og skrap udgivelse fra Broder. Lyden er vanvittig fed. Og vanvittig i sig selv. Der er en grund til, at lyden i sig selv får så mange ord med på vejen her. Den hypnotiserer og skaber instinktivt en tro på, at det her bliver fedt. Hvilket det hurtigt viser sig på ingen måde er en forkert antagelse, for det holder hele vejen. Men produktionen er også meget at sluge, og derfor gør det faktisk heller ikke noget, at udgivelsen kun lige runder en halv time. Det er er en intensiv lyd, men en lille pause til ørerne efter endt lytning gør heller ikke noget.
Inden man tager en tur i maskinen mere.