Der kæmpes en tabt kamp om pladsen i lydbilledet for Helge, og det er en skam, for der er både gode sange og skarpe duet-kvaliteter på bandets debut.
Det var ikke koncerter, der var flest af for Casper Villumsen i 2022, men masser af stærke plader blev nydt med favoritter fra Maceration, Ashenspire og Nestor.
Fates Warning har i den grad været med til at definere prog-metallen, og det er kun fortjent, at Jeff Wagner har skrevet et helt værk om lige præcis dét bands karriere.
Som lækre stykker julekonfekt er Dismember klar til at gøre ventetiden frem mod juleaften lidt lettere.
Danske Empire Drowns har bygget en stærk rygrad over britisk dødsdoom og står stærkt, selvsikkert og skarpt på debutalbummet.
Hvis man skal udgive nyt materiale efter 30 års fravær, så bør man gøre det ordentligt, og det formår Maceration heldigvis
Er man i forvejen til dødsdoom a la Skandinavien, så er Mother of Graves som et kram fra en god, gammel kammerat.
Planlægning og mere planlægning er hvad der kræves for at få uge 42's mange koncertmuligheder til at gå op, og alligevel skal pyt-knappen i brug, når der skal vælges mellem fx Marduk og Gorgoroth.
Man får stor Bolt Thrower-passion og et drys hollandsk trademark-dødsmetal graciøst serveret på tredje album fra Graceless.
Fates Warnings medlemmer med længst tid i folden, Alder og Matheos, har begge udgivet sideprojekter i år. Vi anmelder Kings of Mercia, men får også smidt en del ord om A-Z i farten.
Baseret på bandets live-shows er det ingen overraskelse, at Wayward Dawns tredje skive er ganske fin, ej heller at den ikke rigtigt spytter nyt i baljen med dødstricks.
En 90'er fest lige om hjørnet har fået vor skribent til at se på nogle plader, der ikke faldt i hak dengang, men som siden er blevet ganske relevante i samlingen.
Hexis udgiver nyt og buldrer desuden live i vandtårnet i Brønshøj. Tornvang Open Air fortsætter sommertraditionen for mindre danske festivaler. Clutch kigger også forbi, altimens et andet amerikansk band er meget glad for bogstavet "Ø".
Dele af den vigtige DNA bag In Flames og Dark Tranquillity er smeltet sammen på The Halo Effect, og det kommer der ganske hæderlig melodødsmetal ud af.
Ashenspire bombarderer sanserne med grå depression og glimtvise melodiske håb i et utroligt vedkommende og gribende værk.
Fredagen føltes lidt som en fridag for dagens reportageskriver, med tidligt overståede anmeldertjanser, så der gik godt med fest i den, hvilket sådan set passede fint med en dag med D-A-D på den store scene.
Bombus leverede som forventet en rockfest flankeret af en stærk parade af seje numre, som lidt for få festivalgængere valgte at opleve.
Ivy Crown vaklede lidt, men var ikke tæt på at falde på Copenhell.
Alternativet til Mercyful Fate satte ild til Pandæmonium. Næsten.
Spinal Taps forstærkere går til 11, men det var ikke tilfældet for The Hellacopters, hvis koncert måtte se sig udfordret af lydproblemer.