Stormfulde laserhav
Afsky var som ventet formidable i Pumpehuset, og med laserlys-showet blev nærmest alle sanser pirret.
Det var en gentagelse. Og så alligevel ikke, for der var så meget nyt og ekstra udover et langt større spillested, i forhold til da aftenens tre bands stod på scenen sammen i 2017 i Ungdomshusets Dødsmaskinen. Morild. Sunken. Afsky. De tre bands havde fundet sammen til en ny aften i den storladne black metals tegn. Dengang hed overskriften 'Finesser på stribe', og det med finessen som prikken over i'et havde de tre bands ikke glemt fra dengang, og arrangementet her syv år senere havde en skønhed med højt til loftet, der viste en ekstrem professionalisme, hvor de mere intime rammer dengang så til gengæld kunne noget andet med sin råhed.
Morild lagde for, ligesom det var tilfældet i 2017. Dengang et debutshow, denne gang en slags tilbagevenden, for det er et par år siden bandet sidst har spillet live. Men det lod showet sig ikke mærke af, og så virkede det som om, at de nye sange fra det album, der kommer lige om lidt i det nye år, ikke bare var stærke, men også indøvet til hudløshed. Det kom let, elegant og lækkert udover scenekanten. Ja, faktisk blev det den ellers normalt fremragende 'I' med sit hymniske tema, der fik skilt sig lidt ud som det mindre gode i sættet. Den virkede lidt rodet i sammenligning med de nye sange, der havde en helt anden elegance i de store lydflader, og som virkelig fremhævede den ofte stærke brug af hele tre guitarer. Samtidig hørte man nye træk i Tue Roikjers stærke vokal, der udover det gennemborende skrig nu også havde nogle stærke growls at fremvise.
Bandet spillede i 2019 en helt speciel releasekoncert, som skete foran det store akvarie på Den Blå Planet. Helt så vild en setting kunne bandet, der i andre shows som minimum har spillet med UV-lys og fosforescerende maling til at illudere naturfænomenet morild – de sære algedannede lysglimt i det mørke hav. Denne aften var det laserlys, som sendte bølgeskvulp og flotte farver over bandet som spillede det ikke bare foran et akvarie, men nærmest inde i det. Det var både flot og distraherende, når man som tilskuer lod øjnene følge laserlyset og en stund glemte at se bandet. Eller glemte og glemte, musikken var der jo og blev i den grad sanset og måske netop hjulpet lettere på vej og gjort mere fordøjeligt. For musikken kan være en stor mundfuld, men her var blev det alt i alt en af de gode af slagsen. Og det kommende album, det lover rigtigt godt for bandet baseret på aftenens show.
Silhuetter i røg og damp
Laserlys skulle vise sig at være en stor del af denne aften, men Sunken kørte det lidt mere oldschool. I forhold til plakaten i 2017 var der byttet rundt, så det nu var Afsky, der headlinede og lukkede aftenen. Sunken gik til stålet i røg og damp. Morild spillede uden bagtæppe, så der stod Sunken bag dem. Til nogen forvirring blandt folk, der hverken kendte godt til det ene eller andet band. Men havde banneret ikke hængt der under Morilds show, så ville det nærmest ikke været blevet set denne aften. Så tæt var røgen, som den fede, mere klassiske lyssætning smøg sig smukt omkring, så Sunkens medlemmer blev til stærkt headbangende silhuetter.
Også Sunken viste sig frem som aldeles storladne. Morild flirtede med noget opløftende som åndehuller i musikken, mens Sunken gik den mere triste vej og ramte noget ganske rørende, når guitarernes luftighed nærmede sig store, synthlydende klangflader. Ofte blev det brudt af de skærende skrig fra vokalen og de hurtige trommetæsk. Energien Sunken udviste var et brutalt dødsmetal-band værdig, selvom resultatet, musikken, her ad smuk vej havde langt længere til loften.
Den fremragende præstation. Hver gang
Her på sitet er Afsky blevet en slags black metallens svar på en 12-talspige. Den sorte farve som basen i bandets musik fylder efterhånden altid alle fem bokse i vores karakterskala ud. Og det blev også tydeligt denne aften, at Ole Luk og band simpelthen bare har lidt mere i posen end de fleste andre. Pensum var der læst så grundigt på, at der også var plads til det ekstra, som blev nævnt i indledningen til denne artikel, og det ekstra var her et ekstravagant laserlysshow.
Det er ikke første gang, at Afsky indsætter lasere i sit show. Det havde også været med med aftenen før på Gimle, og så var det en stor del af den fantastiske koncert på Copenhell i 2023. Om dét show blev der med rette berettet om retro-futuristisk lasershow. Og uanset om man havde oplevet det før, så var det igen en oplevelse helt i særklasse.
Men Afsky ville også med blot et enkelt stearinlys og en mere jordnær kulisse til musikken kunne levere. Laserlyset var ikke en gimmick eller en afledningsmanøvre. Det var et ekstra krydderi til sanserne. Det viste de med stærk lyd og et utroligt velspillet og tight sæt. Det var tydeligt, at det her band over de seneste år har skrevet så mange store ting ind i bandets live-historik, der har fået mægtigheden til at blomstre, senest en kæmpe koncert i Columbia i silende regn (og regn kan som bekendt også sætte en skarp stemning til formørket musik, husk bare Orm på Copenhell i år). Bandet spillede med et kæmpe overskud og besad samtidig en metallisk autencitet gennem oldscool-sager som nitter, overskæg, taktfast svingeri af de lange lokker og synkronsvingning af strengeinstrumenterne. Og en utrættelig trommeslager, på trods af, at Simon Frenning allerede havde givet den gas en gang i aften, sammen med Morild.
Star Wars eller det blodrøde hav
Lasershowet var fremragende. En oplevelse i sig selv faktisk. Det var som om, det var tænkt i akter til musikken, og det var hele tiden spændende, hvad næste akt ville introducere. Den blodrøde "himmel", de vanvittigt hurtige skudsalver, som var vi i den vildeste action-scene i en Star Wars-film. Eller pauserne de velvalgte steder, hvor et klassisk scenelys satte fokus på skaberne af hele det soniske univers, vi jo egentlig overværede. Det var smukt, det var vildt, og selvom bandet jo havde gjort det før, så føltes det stadig anderledes og friskt.
Det var en af de helt særlige, igen fra Afsky. Og et langt og godt sæt med 'Tyende Sang' som en af de allerstørste denne aften. Selvom det egentlig ikke giver mening at fremhæve noget fremfor andet: Med tanke på, at de seneste albums fra Afsky har fået topkarakter mange steder, så var det næsten selvfølgeligt, at musikken også ville stå stærkt i koncertsammenhæng. Men som med god vin, så er det alligevel som om, at sangene om muligt er blevet endnu større med den kampform, som Afsky lægger for dagen lige nu. En stemningsfontæne af riffs og intensitet i en næsten perfekt lyd lige fra den omfavnende bas, som bløder den hidsige, distortede guitarlyd op og de velspillede, varierede trommer. Hertil de poetiske ord, der i skarpt kontrast blev skreget, som gjaldt det livet. Bare smukt og en sublim levering.
Der blev takket og taget fotos udover scenen med band foran publikum. Men det var ikke afslutning: Vi fik da lige et par akter mere. Det var nærmest som om, at Afsky heller ikke ville give slip og lade aftenen få sin ende, selvom lørdag allerede var blevet til søndag.
Karakterer:
Morild - 4
Sunken - 4
Afsky - 5