Copenhell 24: Elementernes rasen
Orm havde lovet publikum noget særligt og spillede natten episk op med black metal, strygere og blæsere. Og ild!
Floden, som kan skabe
Mod døden
Efter en ellers solrig dag på Copenhell åbnedes himlens sluser sig fredag aften. Midt under Machine Heads show på den største scene, og midt under test af ildkanonerne på Hades, hvor hjemlige Orms seance skulle lukke fredagen ned for den scene med front mod bakken, der omkranser festivalpladsen ved de store scener. Regnen kom og gik endnu inden 23.15, hvor Orm skulle på scenen, og hvis der på det tidspunkt for Orm var tid til at bekymre sig om vejret i forhold til fremmødet midt i de sidste showforberedelser, så var det da forståeligt, hvis det gav anledning til blot en lille panderynke.
Orm, der har for vane at henrykke, tog showet på samme festival i 2022, og tog showet i Koncerthuset, hvor rammerne dér især gav muligheder for tilføjelser til den episke black metal, som bandet er så skarpe udi. Selv havde de på de sociale medier fremhævet, at de havde noget særligt i ærmet. Noget af en teaser, når man nu ved, hvad bandet allerede havde bedrevet.
Ny magtdemonstration
Siden koncerten i 2022, der p.g.a. pandemi-aflysningerne i 2020 og 2021 havde skubbet showet ud, så det lå nogle år efter den meget roste 'Ir' og kun lige inden den mindst ligeså værdigt hyldede 'Intet • Altet', der så det officielle lys i samme års efterår. Dén skive fik nu kærlig Copenhell-opmærksomhed. Måske fik den det også lidt dengang i 2022, hvor der blev luftet et nyt nummer, men her var det så om ikke andet til ører, der allerede var trænede i de majestætiske toner fra den seneste skive. Og nye fans, så klart. For på Copenhell er der publikum nok til at dække fans, de nysgerrige, og dem, der ikke lige magter at flytte sig for at se, om der var andet i deres smag.
Og Orm har afgjort fået nye fans på dette show. Og tændt gløden endnu mere i dem, der allerede var stortilbedere. For det blev endnu en magtdemonstration fra bandet, der denne aften gik fra fire til ti på scenen. En ekstra guitarist/keys på fløjen. Og strygere og blæsere på den anden side, bagerst på scenen. I delikate, velvalgte passager bidrog disse personer med ekstra musikalske tilføjelser, det som gjorde smukt til tårevældende, vildt til voldsomt og fedt til formidabelt.
Lad det da bare regne
Undervejs piskede regnen ned, som en respons på skrigene og growlsene fra de to guitarister, der også håndterer bandets vokale ytringer. Regnen tog til, regnen tog pauser, og det samme gjorde flere tilskuere. Der var en færden frem og tilbage, men også en ganske, ganske stor kerne, der skulle have det hele med. Forståeligt nok. Var man kun på en kort kigger i starten, og blev skræmt væk af regnen, så fik man i de første minutters tid ikke dén oplevelse, der ellers var i vente. For den buldrende stortrommelyd blev tæmmet, og der blev skabt et nuanceret lydbillede med plads til alt fra delikat ren guitar og strygere til larmende distortion til hastige trommeslag.
Og holdt man ud i den over én time lange koncert, så var det som om, at the grand finale indledtes så småt med næsten en halv time tilbage. Dér hvor ilden kom i brug, dér hvor tyk røg lejlighedsvist gjorde de stærkt spillende Orm til seje, sorte silhuetter i et show, der var cinematisk og smukt i al sin enkelhed.
Enkelt og så alligevel overvældende show
Det var musikken, der talte, mens show var overladt til flot lyssætning, ild og røg. Blot et par "kom så, Copenhel!!" fik vi undervejs inden et kortfattet tak til sidst, og et nik fra guitarist/sanger Simon Sonne Andersen mod sine bandmedlemmer, de ekstra musikere, og så ud mod publikum. Det sagde ligesom alt om en respekt og et dybtfølt tak ovenpå oplevelsen. Måske en lettelse også, og en tiltagende glæde, lige dér hvor det var overstået, og han og bandkammeraterne kunne tænke, "det lykkedes, vi gjorde det".
For ja det lykkedes, og hvis noget sejlede udover regnvejret, så vil vi som publikum ikke vide andet, end at vi igen fik storhed, lys og mørke fra Orm. Smuk musik, regn, ild og vand.