Nekrolog: Ozzy Osbourne 1948 - 2025
Ozzy Osbourne var heavy metals ledestjerne, men lod aldrig berømmelsen stige ham til hovedet. Vi mindes briten, der havde et ligeså stort hjerte som talent.
”Årh, fucking hell… Han var skolens klovn! Jeg skal ikke spille i band med den her fucking åndsamøbe.”
Ordene falder fra Tony Iommi til Bill Ward i døråbningen til Lodge Road 14 i Birmingham i 1968. I entreen står den 19-årige Ozzy, som en måneds tid forinden i den lokale musikforretning har hængt en seddel op med teksten: Ozzy Zig søger gig.
I døren når Ozzy ikke at åbne munden, før Iommi er på vej væk. Men Bill Ward stopper ham. Skal vi ikke give ham en chance, spørger Ward.
Ozzy fik chancen. Og sammen med Iommi, Ward og Butler ændrede firkløveret musikhistorien med Black Sabbaths skelsættende debutplade i 1970, der støbte fundamentet for en genre og livsstil, der med tiden blev kendt som heavy metal.
Femte juli i år takkede Black Sabbath og Ozzy af på Astons Villas hjemmebane Villa Park, der ligger blot få minutters gang fra den dør til Ozzys barndomshjem, som Iommi og Ward skæbnesvangert bankede på 57 år tidligere.
Back to the Beginning på Villa park bød på 10 timers hyldest til Black Sabbath og Ozzys arv fra de allerstørste navne. Fra Metallica over Guns N’ Roses til Tool. Til sidst indtog Ozzy selv scenen – siddende på en trone – og optrådte for første gang i mere end fem år efter han fik konstateret Parkinson. Det blev ikke bare Ozzys sidste optræden på scenen. Det blev også Ozzys sidste optræden i offentligheden.
Ozzy er rejst videre, og med hans bortgang er der sat punktum i kapitlet om det største og mest elskede ikon i fortællingen om heavy metal. Det er trist, men Ozzy fik sagt farvel og har endelig fået fred efter en årrække i kløerne på en skrækkelig sygdom.
Hans død kommer som en rørende og værdig afslutning på et ekstraordinært liv, der er den utrolige historie om skolens klovn, der blev The Prince of Darkness.
Beatles gav håb
John Michael Osbourne kom til verden 3. december 1948 og blev født ind i en arbejderklassefamilie i Birmingham. Barndommen var præget af fattige kår og et bybillede fuld af ruiner efter tyskernes bombardementer under krigen. Fremtidsudsigterne for ungdommen var fabriksarbejde og fadøl på pubben. Men mødet med The Beatles' musik i starten af 1960’erne tændte en gnist i den unge Osbourne, der siden barnsben var kendt under kælenavnet Ozzy.
Et par uger før Iommi og Ward bankede på døren havde Geezer Butler allerede været forbi og invitere Ozzy med til at synge i sit band Rare Breed. Det fungerede ikke rigtigt, men da først Ozzy, Iommi, Butler og Ward fandt sammen i 1968 gik det stærkt.
Iommi komponerede al musikken, der var en tung bastard mellem blues og rock. Hippien Butler skrev de mystiske tekster. Drukkenbolten Ward slog hårdt på trommerne som Led Zeppelins John Bonham, men spillede med sit helt eget schwung. Og selvom om Ozzy hverken kunne spille på et instrument, skrive tekster eller vidste noget om vokalteknik, så havde han en stemme i særklasse. Lige så dæmonisk hans vokal er på ’Black Sabbath’ og ’N.I.B.’ ligeså sårbar og smuk er den på ’Changes’ og ’Solitude’.
Begejstret dansk anmelder
Allerede i 1969 – under navnet Earth – spillede de tre koncerter i Danmark på Revolution Club på Åboulevarden på grænsen mellem Frederiksberg og København. ”Deres teknik er suveræn,” lød det i den første danske anmeldelse af deres musik.
Kort efter de danske koncerter skiftede de navn til Black Sabbath, og da den selvbetitlede debut udkom 13. februar 1970 blev kvartetten stjerner med raketfart. Inden årets udgang havde debuten solgt over én million eksemplarer. Og efterfølgeren, ’Paranoid’, der udkom allerede i oktober 1970, fremgik på hitlisterne i de danske dagblade, hvor Black Sabbath lå side om side med samtidens populære toner herhjemme som Familien Andersens ’Jeg har set en rigtig negermand’.
Kokainen overtog
Alene mellem 1970 og 1973 udsendte Black Sabbath fem historiske milepæle i streg. Men det var under indspilningerne af den fjerde i rækken, ’Vol.4’, at vejen til forfald blev brolagt af briternes møde med kokain i Los Angeles, hvor pladen blev indspillet.
Hvor stofmisbrug i de år tog livet af Morrison, Hendrix, Brian Jones, Keith Moon, John Bonham og Bon Scott, blot for at nævne nogle af samtidens største rockstjerner, som døde for tidligt, så er det et uforklarligt mirakel, at Black Sabbath og især Ozzy aldrig gik den skæbne i møde. I stedet blev det for Ozzys vedkommende til årtier med mild sagt fucked up adfærd.
I 1979 blev misbruget nok for Iommi, efter Ozzy udeblev fra en koncert og fik en fyreseddel. Iommi fortsatte Black Sabbath med forskellige sangere og udgav fremragende plader, men ingen dengang havde forestillet sig, at Black Sabbath skulle stå i skyggen af Ozzy, der som solist løftede sig op til at blive heavy metals verdensstjerne.
Mesterværker på stribe
Debutpladen ’Blizzard of Ozz’ fra 1980 med hits som ’Crazy Train’ og ’Mr. Crowley’ er anerkendt som et hovedværk indenfor heavy metal. Og de geniale udgivelser fortsatte med ’Bark at the Moon’ over ’No More Tears’ til ’Ozzmosis’, der fra 1995 står som det sidste helt store værk i diskografien.
De færreste formår at lave én klassiker. Ozzy sprøjtede klassikere ud på stribe igennem et kvart århundrede med Black Sabbath og i eget navn. Og han fortsatte med at være produktiv helt frem til sin død. De sidste tre årtier har ikke budt på decideret mesterværker, men årene har så sørme heller ikke budt på decideret skodplader. Niveauet har altid været tårnhøjt hos Ozzy, og det skyldes især hans evne til at rekruttere og omgive sig af talenter – både musikere, producere og managers.
Hustruen i kulissen
Uden de rigtige kontakter, så er der ganske enkelt ingen succes i musikbranchen. I de skelsættende år for Black Sabbath havde de en af musikhistoriens mest succesfulde og berygtede managers, Don Arden, der ikke var bleg for at stikke en pistol i munden på folk for at få dem til at skrive under på en kontrakt. Don Ardens datter Sharon Arden lærte håndværket af sin far og var ikke særlig gammel første gang hun mødte Ozzy i 1970. Et årti senere blev de kærester, og med ægteskabet i 1982 blev hun til Sharon Osbourne.
Det er Sharon, der kørte forretningen i kulissen, mens Ozzy levede som en omtåget rockstjerne på månen, og op igennem 1980’erne blev mere og mere berygtet for sin vanvittige udskejelser. Da han bed hovedet af en flagermus på scenen. Da han sniffede myrer og drak urin. Eller står spritstiv og steger bacon i 1988-dokumentaren ’The Decline of Western Civilization Part II: The Metal Years’. Eller da vi fik indblik i hverdagslivet hos Ozzy og familien i reality-hittet ’The Osbournes’, som folk sad klistret til skærmen for at se i årene 2002 til 2005.
Forblev et ægte mennneske
Det gjorde ondt hos mange fans at se deres helt på slap line i ’The Osbournes’, men det fantastiske ved serien var, at seerne blev en flue på væggen i en rockstjerne og milliardærs liv, der blev serveret råt for usødet.
Serien var om noget en beretning om et menneske, der turde vise sine sårbarheder for åben skærm og ikke mindst skildrede et menneske, der aldrig lod berømmelsen stige ham til hovedet. Ozzy udviklede sig aldrig til at blive et arrogant røvhul som Gene Simmons eller landsmanden Sir Mick Jagger.
Ozzy glemte aldrig sine rødder. Ozzy svigtede aldrig sine fans. Ozzy gav med glæde andre musikere en håndsrækning. Fra Metallica i 1986, der med ’Master of Puppets’ i ryggen blev inviteret med som support og fik en eksponering foran hundredetusindser af publikummer. Eller da han grundlagde festivalen Ozzfest i 1996, og var med til at kickstarte karrieren for blandt andre Slipknot, Mastodon og Lamb of God.
For slet ikke at tale om Randy Rhoads og Zakk Wylde, som Ozzy hjalp frem til at blive nogle af de største guitarikoner i musikhistorien. Men som også hjalp Ozzy med at skrive hits, der har lyttere lige fra hardcore dødsmetalfans til danskere, der sidder i bilen og hører hans musik på P3. Ozzy er den eneste rockstjerne, der herhjemme har optrådt på både Roskilde Festival, Copenhell, Smukfest og Jelling Musikfestival. Ingen andre har haft eller får det format.
Det største møde
I 2014 optrådte Black Sabbath på Sweden Rock Festival, hvor vi her på redaktionen var et par udsendte, som havde den store ære at opleve ham på klos hold til pressemøde med bandet. Vi har mødt mange stjerner igennem tiden. Men at sidde på tre meters afstand og stille spørgsmål til Ozzy, det overgår alt.
For Ozzy var præcis som forventet en elskværdig, sjov fyr med et hjerte så stort som hans talent. Det er et øjeblik, der aldrig bliver glemt. Mama, he’s coming home. Tak for alt, Ozzy.
John Michael Osbourne 3. december 1948 – 22. juli 2025.
Indledende citat fra Ozzys selvbiografi 'I am Ozzy'.