Tidsrejsen: Black Sabbath i Danmark 1969 - 2016
Populær
De blev kaldt suveræne i den første anmeldelse fra 1969. Røg i slagsmål foran scenen i Odense 1971. Og sidste sommer sagde de farvel til Danmark på Copenhell. Fra anmeldelser over anekdoter til optagelser – vi går tilbage i tiden og har samlet alt om legendernes 15 danske besøg med Ozzy i front.
13. februar 1970. Lyden af en foruroligende klokke ringer for første gang. Forsvinder og fortsætter over i fandens tunge toner. Nummeret deler titel med albummet, der deler navn med bandet.
Musikken er uhørt for samtiden. Det er heavy metal.
Det er Black Sabbath.
Gruppen, der kom frem med et brag, og ved årets udgang i 1970 havde solgt over én million eksemplarer af deres debutplade, og i Danmark faktisk lå nummer 1 på hitlisten med efterfølgeren ’Paranoid’, der udkom allerede seks måneder efter den første.
Næsten 50 år senere er diskografiens salgstal estimeret til at være over 75 millioner.
Men vi får ikke mere nyt.
Udgivelserne stoppede med ’13’ fra 2013, og musikken sluttede med den sidste koncert på 'The End Tour' den 4. februar i Birmingham – hjembyen, hvor de fire musikere fandt sammen i 1968.
Alle fire er født i årene efter krigens afslutning i et samfund, der var hårdt præget af Nazitysklands luftangreb. For de fire unge fyre var fremtidens udsigter ikke så forskellige fra generationen før.
Fuldtidsjob på byens fabrikker og fuld tid på pubberne.
Fadøl fik John Michael Osbourne, Anthony Frank Iommi, Terence Michael Jones Butler og William Thomas Ward da også drukket rigeligt af. Den ene i mere groteske mængder end den anden. Men det lå ikke i kortene, at arbejdslivet på fabrikkerne i stedet blev forvandlet til frihed og formue.
Historien om Black Sabbath er et uomgængeligt kapitel i musikhistoriens fortælling.
Især Om Ozzy Osbourne, der gik fra at være klassens klovn og småkriminel til kometen, der kommercielt fik langt større succes med sin solokarriere, efter han fik sparket fra Black Sabbath og otte plader med dem i 1979.
Black Sabbath har alle dage været Tony Iommis band, der førte gruppen videre med sangere, som igennem tiden blandt andre har budt på giganter som Ronnie James Dio og Deep Purples Ian Gillan.
Iommi var allerede i ungdommen spået til at blive en ny Eric Clapton, der med Creams proto-metal i midten af 60’erne havde stor indflydelse på den spirende Iommi.
Drømmen var dog kortvarig og brast, da to fingre forsvandt i en arbejdsulykke.
Det er her, fortællingen for alvor bliver forunderlig.
Med hjemmelavede voksproteser fandt Iommi guitaren frem igen – tvunget til løsne strengene ved at stemme dem ned for at kunne spille på dem med de bløde, falske fingerspidser – og skabte lyden af gruppens karismatiske, tunge riff.
Succesen kom ikke med konstellationen med horn og blæser under navnet The Polka Tulk Blues Band – fundet på af Ozzy, der af gode grunde ikke fik mere at skulle have sagt, når det kom til gruppens fremtidige navn. Eller generelt har haft noget med titler og tekster at gøre. Dem sørgede hippien Geezer Butler for.
Polka Tulk Blues Band blev i stedet til Earth for hurtigt at blive til Black Sabbath opkaldt efter en gyserfilm fra 1963. Og covermusik af forskellige bluesbands blev til egne kompositioner med kryptiske tekster fra Butlers tjaldtågede sind. Ved siden af klarede Butler bassen, mens drukkenbolten Bill Ward bravt styrede trommerne.
Black Sabbath bragede igennem i 1970 og har gennem årene i de forskellige konstellationer været det band, – måske det eneste band – der aldrig er faldet decideret igennem på de 19 studiealbum, det er blevet til efter knap fem årtier.
Publikum elskede Black Sabbath fra starten. Mens kritikerne som udgangspunkt hadet dem. I hvert fald under navnet Black Sabbath. For ironisk nok fik de først i karrieren stor kritisk anerkendelse som bluesbandet Earth, de kun eksisterede som i under et års tid, før de skiftede til deres ikoniske navn.
Den tidligste omtale i Danmark er fra Ekstra Bladet 14. februar 1969, hvor Earth bliver ganske positivt beskrevet dagen før deres først visit på dansk grund. Og fra 1969 til 2016 har de 15 gange spillet i Danmark med Ozzy Osbourne i front.
Gruppen sagde farvel til deres danske fans under en majestætisk midnatskoncert på Copenhell.
Eller gjorde de? I et interview i november 2016 udelukkede Tony Iommi ikke, at Black Sabbath er definitivt forbi. Måske kunne det tænkes de giver enkelte koncerter på festivaler. Måske kunne det endda tænkes de laver endnu en plade, siger han. Vi får at se. Ingen kan spå om fremtiden.
Men vi kan rejse tilbage i fortiden.
Vi har samlet alt om deres danske koncerter i ord, billeder, lyd og film – god fornøjelse!
1969: 17. 18. og 19. FEBRUAR, CLUB REVOLUTION
(15. februar 1969 var der på samme side i Ekstra Bladet annoncer for koncerterne i Gladsaxe og Brøndby, der blev aflyst. Publikum gik dog ikke forgæves i Club Revolution, hvor der var gratis adgang tre dage i streg)
Earths debut skulle egentlig have foregået på Brøndby Pop Club og Gladsaxe Teen Club, men så langt kom de aldrig.
Da Earth i februar 1969 satte sig ind i Tony Iommis faldefærdige varevogn, havde gruppen aldrig før været uden for England.
Den internationale verdenspremiere i Danmark var ikke helt tilfældig. Hård bluesrock, der i samtiden først og fremmeste bare hed beatmusik, fik frit afløb i de fire danske Teen Clubs, der åbnede i midten af 60’erne.
Især dem i Brøndby og Gladsaxe havde et netværk, der fik fremtidens største til at spille nogle af deres første koncerter. Fra Led Zeppelin til Deep Purple.
De spillede der alle sammen. Næsten.
Earth kom aldrig frem til København, men sad fanget i den historiske snestorm, der lammede Europa i februar 1969. Ozzy Osbourne erindrer i sin selvbiografi selv den frosne tur, hvor deres varevogn gav op på vejen til Danmark. Ifølge Ozzy faktisk i Danmark, fortæller han i sin beretning om mødet med danske bondemænd og flinke pansere.
Ifølge fortidens kilder stod den gode Ozzy dog strandet i Tyskland.
”Den engelske bluesgruppe Earth var fanget i 14-15 meter (næsten) sne i Frankfurt,” skriver Bent Larsen fra Teen Club Nyt i sin anmeldelse af koncerten, der uden Earth blev afholdt med supportnavnene Ham og Lime på Gladsaxe Teen Club 15. februar.
Og ikke den 16. februar, som det fejlagtigt fremstår i historieskrivningen. Men den forkerte dato har en forståelig forklaring.
Det virker fjernt i dag. Men under fortidens forhold gav de tilrejsende bands gerne to koncerter på samme aften.
Præcis som tilfældet var en måned senere, da Led Zeppelin 15. marts 1969 væltede både Brøndby Pop Club og Gladsaxe Teen Club.
”Deres teknik er suveræn”
Danskerne fik dog deres revanche. Hvor få der formodentlig så end oplevede ”Black Sabbath” for første gang herhjemme. For frem kom Ozzy og de andre, og de spillede tre planlagte shows på Club Revolution på Frederiksberg.
Besynderligt nok skal den eneste anmeldelse findes i Aalborg Stiftstidende. Her havde man journalisten Lars Borup til at fortælle nordjyderne om, hvad der rørte sig i forbindelse med ungdommens foretrukne musik i hovedstaden.
”Endnu en gang har fire engelske bluesmusikere haft succes i Danmark. Denne gang var det den ret nye gruppe Earth, som i tre dage begejstrede publikum i Revolution i København. Af ydre ligner gruppen Jethro Tull, men den er langt bedre. Det er især sangeren John Michael Osbourne og guitaristen og fløjtespilleren Tony Iommi, der er iørefaldende. Deres teknik er suveræn.”
Lars Borups rosende ord fortsætter, og han spår dem en stor fremtid. Sjældent har en anmelder haft mere ret. Borups vidnesbyrd er dog mere end bare en præcis spådom, for den tegner et billede af band, der ved gennembruddet i 1970 fik følgeskab af et image som satanister, da pladeselskabet – uden gruppens viden – placerede et omvendt kors i lp’ens inner sleeve.
Det hjalp unægteligt som et skridt på vejen til den kommercielle succes, at Black Sabbath blev fremstillet som ”farlige”, men havde Black Sabbath mon ikke fået samme succes uden det støjende Satan-image? Vi kan kun gisne om det, men anmeldelsen her fra deres første internationale koncert understreger, at Black Sabbath/Earth var forrygende fra start.
Mytologien har det ofte med at mindes det kuriøse. Fra satanismen til Ozzys vanvittige adfærd på en scene. Men før Ozzys image var John Michael Osbourne og de tre andre ganske enkelt bare betragtet som fremragende musikere og intet andet.
1970: 7. OKTOBER, KB HALLEN – AFLYST 8. OKTOBER, HJØRRING GYMNASIUM – AFLYST 9. OKTOBER, RANDERS DRONNINGBORGHALLEN – AFLYST 9. OKTOBER, ÅRHUS MARSELISBORGHALLEN – AFLYST
(Banko, trav og Black Sabbath – første og eneste gang det særsyn har fremgået i Vendsyssel Tidendes)
Et halvt år efter Earths koncerter i Danmark står de på scenen hjemme i England og spiller for første gang under navnet Black Sabbath i august 1969 og syv måneder senere udkom debuten 13. februar 1970.
For samtiden var det standard, at grupper havde kontrakt på at udgive to plader om året.
’Paranoid’ udkommer i efteråret 1970, og herefter får Black Sabbath ikke så lidt omtale i de danske aviser – fra de store dagblade til de lokale.
Omtalen afspejler tidens toner i Danmark, hvor hitlisterne præges af Led Zeppelin, Deep Purple, Creedence Clearwater Revival og ikke mindst Black Sabbath, der ved årets udgang indtager førstepladsen på flere af de forskellige danske hitlister.
Selv i Folkebladet Sydjylland kan man læse en anmeldelse af ’Paranoid’, der endda langt og sagligt forklarer, hvorfor Black Sabbath er fedt. Men som i udlandet bliver Black Sabbath generelt ikke modtaget med begejstring af kritikerne herhjemme.
”Black Sabbath er inderligt overflødige,” runder Berlingskes Jørgen Kristiansen af med i sin anmeldelse af ’Paranoid’ sidst i september. I de samme dage finder man også flere annoncer for Black Sabbath rundt om i landets aviser.
Blev taget i røven
Som det ses i Vendsyssel Tidendes forlystelsessektion, hvor der reklameres for offentlig beatkoncert med Black Sabbath på Hjørring Gymnasium til den nette sum af 15. kroner i entre. København, Randers og Århus kan også se frem til gruppens første besøg som Black Sabbath.
Black Sabbath ved bare ikke selv, at de skal spille i Danmark. Hvad end internettets tvivlsomme historik om Black Sabbaths turnéer igennem tiden fortæller, så gæster de aldrig Skandinavien i efteråret 1970. Det skulle de heller ikke. Til gengæld tog de på deres første turné i USA.
Danish Music Centers booker Walther Klæbel var ellers i god tro, da han satte koncerterne op i Jylland og København inklusive en håndfuld i nabolandene. Men de rettigheder, han eksklusivt havde købt til koncerter i Norden, var uden værdi. Black Sabbaths management havde ingen kendskab til de to plattenslagere i Belgien, der havde solgt koncerterne til den danske booker. Men debutkoncerten kom alligevel kort tid efter.
1970: 12. DECEMBER, KB HALLEN
(På dagen hvor Black Sabbath endelig spillede i Danmark, var der i Ekstra Bladet interview med trommeslager Bill Ward, der kunne løfte sløret for, at en ny plade var på vej. 'Master of Reality udkom fire måneder senere i april 1971)
Fra blandt de tidligste liveoptagelser med Black Sabbath stammer nummeret herunder i YouTube-klippet angiveligt fra showet i København.
Der findes ikke en præcis sætliste fra koncerten, men ifølge deres officielle hjemmeside har ’Wicked World’ ikke typisk været at finde på sætlisterne for periodens koncerter.
('Wicked World' var b-siden til covernummeret ’Evil Woman’, der udkom som Black Sabbaths første single udsendt tidligt januar 1970)
"Endeløs jubel"
Berlingske Jørgen Kristiansen havde muligvis ikke meget godt at sige om ’Paranoid’, men det er positive vendinger, der fylder i hans anmeldelse af Black Sabbaths første danske koncert. Særligt fremhæver han Tony Iommis kompetente og følelsesfulde spil. Men han hæfter sig især ved gæsterne.
”Der var fuldt hus og endeløs jubel lørdag aften i KB Hallen,” skriver han og fortsætter: ”De tog imod gruppen med en mageløs iver, og alt tyder på, det bliver den bastante rock, der kommer til at dominere i lydbilledet hos de helt unge i 1971.”
Jørgen Kristiansens formodning var ikke forkert. Black Sabbath var for alvor ved at erobre verden efter ’Paranoid’, hvor titelnummeret solgte singler som varmt brød og står tilbage som kernenummeret i karrieren – som nok et besynderligt udfald af livets tilfældigheder.
Det ikoniske introriff er taget fra Led Zeppelins ’Dazed and Confused’, som Tony Iommi blot brugte for sjov under en jampause i studiet. Efter opfordring fra den standhaftige producer Rodger Bain kom ’Paranoid’ i kassen, trods modvillighed fra Iommi, der ikke ville have plagiatanklager siddende på sig. Men knap så overraskende kom der dog aldrig nogle anklager fra Led Zeppelin ...
’Paranoid’s succes blev fulgt op med månedsvis af koncerter på den officielle ’Paranoid Tour’, der endte med fire danske besøg blandt de afsluttende i april 1971.
1971: 15. APRIL, FYENS FORUM, 16. APRIL, VEJLBY-RISSKOV HALLEN, 17. APRIL, HOLSTEBROHALLEN, 18. APRIL, FALCONER SALEN
(Fra Fyn til Jylland til Sjælland – danske Black Sabbath fans fra øst til vest fik fire dage i streg at vælge imellem)
Det bliver ikke uden drama under den første af de fire danske koncerter, der starter i Fyens Forum i Odense.
Den 22-årige Ozzy Osbourne går amok og springer ned fra scenen og panden løs på publikum, lyder det, da tumulten omtales i anmeldelserne af de øvrige danske koncerter.
”Henne i højre side af scenen var John Osbourne ved at æde mikrofonen. Men han blev oppe på scenen og sprang ikke som ved koncerten i Odense ned fra den og gik løs på koncertgæsterne,” skriver anmelderen fra Holstebro Dagblad i sin bedømmelse af den lokale koncert.
Men som så ofte med journalister – især de forsmåede – så er sandheden gerne formidlet med skyklapper på. Da denne her artikel første gang blev publiceret 20. juni 2016 og linket til på Devilutions Facebook, er der læsere, som i kommentarfeltet har en anden fortælling i hukommelsen fra den fynske koncert. Fra deres forældre, der var til stede.
”Min far var i Fyns Forum i 1971. Ifølge ham var der tumult og slåskamp blandt publikum, hvor han blandt andre fik en på hovedet, Ozzy sprang ned og fik det stoppet. De startede efterfølgende forfra på nummeret,” lyder det fra læseren Thune Kirk.
Michael Petersen fortsætter: ”He he, min far har fortalt præcis det samme om koncerten i Odense, så den må være god nok, Ozzy stoppede slagsmålet, han startede det ikke.”
Christian Winther Brochstedt kan også være med og skriver: ”Jeg har også hørt, at Ozzy skulle have stoppet det. En rockerlignende makker med vest og det hele skulle have været utidig, den klarede Ozzy!”
Sådan er det nok snarere sandheden om koncertens tumult, men når man nu fordømmer det, man i forvejen anmelder, så forstærker det selvfølgelig kritikken, når en redningsmand i stedet fremstilles som voldsmand.
Anmelderen i Holstebro Dagblad er generelt slet ikke imponeret over koncerten på den jyske vestkyst. ”Lydstyrken var noget af det højeste, der længe var hørt. Man opgav fuldstændig at tale med sidemanden,” lyder det – hovedrystende – i dommen.
”Total og dundrende fiasko”
Men den er på ingen måde skrevet med samme dødsstød, som Aktuelts skribent giver under overskriften "Stor larm – ingen ekko", der indledes med den spørgende sætning:
”Hvordan skal man beskrive en total og dundrende fiasko?” og fortsætter: ”Black Sabbath hentede sig sådan en i aftes i Falconercenteret i aftes, hvor salen var overordentlig tyndt besat. Og ser man på deres musik, ville det omtrent svare til, at der ikke var kommet nogen til Hitlers massemøder. Tordenrock uden jordforbindelse. Stor larm og ingen ekko. Det var pinligt.”
Anmelderens navn kan desværre ikke tydes ud fra kvaliteten af den fundne tekst, hvor tilsviningen fortsætter i en lind strøm, men skribentens sammenligning med Hitlers massemøder må siges at være særlig original. Og ikke mindst særdeles nederdrægtig.
Hele koncerten fra Falconer findes på bootleggen ’Eternal Void of Doom’, der også er tilgængelig på YouTube.
(”Hold lige mund,” bliver der pænt sagt til en fuld stodder, der råber op, cirka 14 minutter inde, så der ikke er tvivl om, at koncertoptagelsen stammer fra Danmark)
Under koncerten i Århus er Jyllands-Postens udsendte på bølgelænge med kritikeren fra Holstebro, der ikke kunne klare den høje lyd, men i Jyllands-Posten hæfter man sig især ved musikkens kropslige funktion.
”Musikken er meget tung og appellerer til ubevidste frigørelsesinstinkter fra den bundne kropslige moral, som har fortrængt den naturlige frihed over kroppen. Gruppens musik er i et og alt destruktiv, og det er lidt ærgerligt , at de kropsligt bevidste grupper ikke kan finde på en mere opbyggende musik. Det er, som om musikken starter og slutter ved et nulpunkt, og dem har vi nok af i forvejen. Inden Black Sabbath kom på scenen, havde en engelsk folkesanger forsøgt at kede sig selv og publikum til døde.”
Springer Danmark over tre gange
’Master of Reality’ udkommer fire måneder efter de fire danske koncerter. Berlingskes Jørgen Kristiansen er igen på krigsstien og vender fingeren nedad i dommen over pladen med tidens tungeste nummer, ’Children of the Grave’, for i Kristiansens øre er ’Master of Reality’ ”fuld af så mange gentagelser, at det er uden for anstændighedens grænser.”
Den middelmådige dom er ikke anderledes hos Aalborgs Stiftstidendes Poul Krabbe, der konstaterer, at Black Sabbath, ”hverken er musikalske eller tekstmæssige vidundere.”
Det er næppe de danske anmelderes dårlige dømmekraft, der får indflydelse på Black Sabbaths kommende fravær i Danmark, men turnéerne i forbindelse med både ’Master of Reality’ og de efterfølgende og fremragende plader ’Vol. 4’ og ’Sabbath Bloody Sabbath’ får ingen datoer på dansk grund.
1974: 12. JANUAR, FALCONER CENTRET
(Den danske stjernefotograf Jørgen Angel er på pletten i Falconer og har taget en stribe fantastiske billeder, der kan ses og købes på hans hjemmeside)
Det er med ’Sabotage’, de vender tilbage og igen står i Falconer Centret, hvor der er tæt på udsolgt. Men denne gang gentager den hårde kritik sig ikke over hele linjen.
”Fremragende og inspireret heavy-musik. Præsenteret i stramt regi og med sans for de gimmicks, der kan anvendes fra en scene,” lyder det radikalt anderledes denne gang i dommen fra Aktuelt.
Jørgen Kristiansen er igen på spil i Berlingske og undlader ikke at nævne, hvor primitiv musikken er på plade, men konstaterer nu alligevel, at ”Black Sabbath var i højeste gear på fuld udblæsning.”
”Som at række tungen ud ad vinduet”
I Information er det avisens fremtidige chefredaktør, Lasse Ellegaard, der er sendt til koncert. Han får ikke det samme ud af det som de helt unge fans, der bryder ud i jubel, da et stort kors hejses ned fra scenen, skriver han.
Men han angriber derimod fordommen om, at betonrock per definition er lort, som samtidens intellektuelle elite mener, og konstaterer, at Black Sabbaths musik muligvis er simpel, men effektiv, og at de er genrens bedste.
Den holdning deles så bestemt ikke af en udsendt kritiker fra Næstved Tidende, der oplever en koncert, hvor både ”musik og show er ren fallit. Det er som at række tungen ud ad vinduet,” lyder det.
1975: 26. OKTOBER, FALKONER CENTRET
(Fotograf Jørgen Angel er igen til stede og har samtidig haft mulighed for at tage billeder af bandet på Hotel Plaza i København. Se de historiske billeder på hans hjemmeside)
Det er stadig på den langvarige turné med ’Sabotage’, da Black Sabbath igen står i Falconer Centret.
Anmeldelserne er desværre mere sparsomme. Men til gengæld er Aktuelt, der skamroste forrige koncert, af en helt anden opfattelse denne gang. Faktisk skrider skribenten!
”Jeg gik efter fire numre. De behøver ikke komme igen,” slutter han af med efter få linjer i sin anmeldelse af musikken, der er det værste infernalske larm, han har oplevet i sit liv.
1977: 19. APRIL, FALKONER CENTRET
(Gamle billetter og annoncer: Det var første gang AC/DC spillede i Danmark, da de varmede op for Black Sabbath. 26. oktober 1975 var det britiske bluesrockband Chapman & Whitney’s Streetwalkers med som support. Gruppen eksisterede mellem 1974 og 1977)
Da ’Technical Ecstasy’ udkommer i juni 1977, er det lyden af et Black Sabbath, som ikke længere leverer de mastodontiske numre, der har gjort dem berømte.
Iommi går igennem en kreativ krise, og Ozzy Osbourne tåger rundt i et af sit livs værste misbrugsperioder. Men karakteristisk for Black Sabbath igennem fem årtier – uanset besætning – så er der en generel konsensus om, at de aldrig har lavet en decideret fuser.
’Technical Ecstasy’ har også sine kvaliteter. To måneder før den udkommer, er publikum i Falconer Salen blandt de første i verden til at høre, hvad der er i vente. ’Rock 'n' Roll Doctor’, ’Gypsy’ og ikke mindst pladens signatursang ’Dirty Women’ er på sætlisten.
I perioden står Danmark midt i en historisk og langvarig avisstrejke, der betyder, at koncerten aldrig er blevet anmeldt. Men blandt gæsterne i Falconer står de to spirende guitarister, 16-årige Michael Stützer og 14-årige Morten Stützer, der få år senere danner Artillery.
39 år senere sidder de to brødre stadig og lytter til Black Sabbath og mindes den mandag aften på Frederiksberg, der ender med at blive en helt særlig oplevelse for dem.
Det er første gang, de oplever Black Sabbath, og ikke mindst er det første gang, de to sammen med alle andre blandt publikum er nogle af de første mennesker i Danmark, der oplever det nye fænomen AC/DC, der er turnéens supportnavn.
”Åbenlyst helt væk på stoffer”
”Bon Scott gik rundt med Angus Young på skulderen og ned gennem salen. Det var sgu fedt, og Black Sabbath virkede måske en anelse irriterede over, at AC/DC fik så meget opmærksomhed. Det var meget nyt og friskt, hvor Black Sabbath virkede lidt metaltrætte på ’Technical Ecstasy’, der jo stadig deler vandene. For mig har det nu altid været en fed plade med nogle af Iommis bedste guitarsoloer, der har inspireret mig,” fortæller Michael Stützer og fortsætter:
”De spillede flere numre fra pladen den aften, og jeg mener faktisk også, at Ozzy sang rimelig godt, selv om han var inde i en grim periode. Han vaklede duknakket rundt og lukkede alt muligt lort ud og var åbenlyst væk på alle mulige stoffer.”
Dagen efter i Falconer var Slade på programmet. Britiske Slade var et stort navn på det tidspunkt og også blandt Michael og Morten Stützers favoritter. De to unge rockfans glemmer aldrig oplevelsen efter koncerten.
”Bag efter showet gik vi ud og ventede på Sabbath. Så mødte vi Ozzy og Iommi og fik deres autograf. De var helt nede på jorden og skide flinke. Men pludselig skete der det, at Slade ankom. De skulle jo spille dagen efter. Og Ozzy var jo rigtig gode venner med Slades Noddy Holder og Don Powell og havde en lille drikkeklub med dem. Så de faldt jo alle sammen hurtigt i snak, mens vi bare stod der sammen med dem. Det var så stort,” erindrer Michael Stützer.
Fotograf Preben Christensen var til stede og har taget en stribe billeder, der kan ses her.
En turné med Black Sabbath og AC/DC ender naturligvis ikke uden drama, da de tre dage efter København spiller i Göteborg. De bor på samme hotel, og i hotelbaren efter koncerten trækker en meget fuld Geezer Butler en kniv og truer Malcolm Young, der angiveligt kvitterer med at slå bassisten i gulvet, indtil Ozzy får stoppet dem. AC/DC bliver efterfølgende smidt af turnéen.
Få måneder efter forlader Ozzy Osbourne Black Sabbath. Da han vender tilbage, er han ikke med i lang tid efter de får indspillet ’Never Say Die’ i 1978. På den efterfølgende turné med pladen sover sangeren igennem efter en tre dages druktur på piller og kokain uden søvn – og misser en koncert. Ozzy Osbourne får i dagene efter en fyreseddel af Tony Iommi, og der er stort ingen kontakt mellem de to i årene efter. Et par enkelte særlige shows bliver arrangeret i 1980’erne. Men det er det.
I 1997 bliver Black Sabbath endelig forenet med Ozzy, men det er uden Bill Ward, der i stedet er afløst af Faith No Mores Mike Bordin på trommer.
1998: 25. JUNI, ROSKILDE FESTIVAL
(Hele koncerten fra Black Sabbaths genkomst i Danmark kan ses på YouTube)
”Black Sabbath naglede med usvigelig autoritet den tunge rock fast i festivalens kollektive bevidsthed,” skriver Berlingske Lars. B. Jørgensen dagen efter braget på Dyrskuepladsen.
For denne artikels forfatter, dengang i en 16-årig udgave, står Black Sabbaths mastodont af en koncert stadig som den største musikoplevelse i livet. I over 100 minutter er Black Sabbath magiske fra start til de slut efter midnat på Orange Scene, hvor de har spillet sig igennem alle klassikerne og suveræne numre som ’Sabbath Bloody Sabbath’ og ikke mindst sjældenheden ’Spiral Architect’, som de ikke har spillet siden det år.
2005: 1. JULI, ROSKILDE FESTIVAL
(I klippet er det 'Iron Man', der får publikum til at koge)
Ozzy Osbourne har aldrig sunget så godt i karrieren som i 1973 på ’Sabbath Bloody Sabbath’. Numrene derfra, kan han desværre umuligt synge i dag med sin slidte stemme. Titelnummeret eller 'Spiral Architect' er da heller ikke at finde igen på sætlisten, da briterne – denne gang med Bill Ward på trommer – vender tilbage på Roskilde Festival og igen leverer en formidabel koncert.
”Mørkets riffmester Toni Iommi tryllede sig igennem koncerten,” skriver Devilutions Anders Molin blandt andet.
Mens tonemester, og dengang skribent for blandt andet GAFFA Peter Albrechtsen efterlades helt mundlam af Black Sabbaths kongekoncert.
”Utroligt. Et ord, der gang på gang meldte sig under Black Sabbaths midnatsmesse på Roskilde Festivalen,” kommer det helt korrekt i anmeldelsen.
2012: 27. MAJ, JELLING FESTIVAL – AFLYST
Choknyheden om Tony Iommis cancersygdom tvinger Black Sabbath til at aflyse på Jelling Festival i kølvandet på det glimrende sidste album, ’13’.
Ozzy skuffer dog ikke sine fans og optræder under navnet Ozzy and Friends, der blandt andre tæller Geezer Butler.
”Butler satte introen i gang til ’N.I.B’, og beviste, hvorfor han og nummeret er obligatorisk kunnen for alle, der vil forsøge sig på den firestrengede økse. Et af metalhistoriens største numre, desværre kun fremført af halvdelen af den originale line up, men uden tvivl aftenens ypperste moment,” skrev undertegnede i 2012.
2013: 26. NOVEMBER, FORUM
(Man forstår smilet: Som en sand Iron Man holder Tony Iommi canceren på afstand, og mange havde næppe troet det muligt, at de gamle drenge kunne præstere en så majestætisk koncert, som da betonklodsen på Frederiksberg blev forvandlet til den sorteste messe. Foto: Jacob Dinesen)
Der var med god grund begejstring efter besøget i Forum.
Anmeldelser taler for sig selv:
Devilution, Henrik Kjellerup Bro: Legendernes efterår
BT, Jan Eriksen: Sabbath-klasse i Forum: Guitar-Zeus og Zombie-Ozzy
Ekstra Bladet, Thomas Treo: Det var satans Ozzy!
Berlingske, Lars Rix: Ozzys vokal kan ikke mere
(En tung triumf med 'Into the Void' i Forum)
2016: 25. JUNI, COPENHELL
(En sidste forbandelse fra Bøhmandens blik til de danske fans på Copenhell. Foto: Peter Troest)
Det er muligt, at Tony Iommi kun seks måneder efter koncerten på Copenhell luftede tanken om, at Black Sabbath måske slet ikke er et slut kapitel. Men der er ingen tvivl om, at hvis det faktisk er endegyldigt forbi, så satte legenderne et stort punktum for det danske afsnit, da de lukkede Copenhell lørdag aften og hen over midnat.
Musikalsk var den forrige koncert i Forum med mere succes. Men magisk gjorde Black Sabbath det med større gnister på Copenhell – især netop på grund af de ikke kunne sige farvel på et mere kongeværdigt sted.
Kritikkerne var heller ikke i tvivl:
BT, Steffen Jungersen: 666 stjerner til Black Sabbath: Mesterligt, majestætisk medrivende
Ekstra Bladet, Thomas Treo: Sabbath i sort: Ondskabens triumf
Politiken, Erik Jensen: Black Sabbath tog fornem afsked med mindeværdig historietime
Soundvenue, Emil Hansen: En magtdemonstration med tilgivelige fejl
Devilution, Daniel Pilgaard: Historisk midnatsmesse
Originalt publiceret 19. juni 2016. Revideret og opdateret 19. februar 2017.
Læs også: Tidsrejsen: Metallica i Danmark 1984 - 2017