Eliten fra Helvede
Populær
Med seks numre fra landets førende metalbands er 'Du som er i Helvede' ikke bare en fremragende opsamling med musik. Udgivelsen fortæller også tre årtiers historie om dansk black metals første bølge.
1. Ligfærd 'Vredens Dag'
2. Strychnos 'Saviour of the Self'
3. Heaven's Damnation 'The Ancient Oath'
Side B:
1. Nortt 'Sørgesalmen'
2. Perdition's Mire 'Maggot crown'
3. Denial of God 'The Horrors of Satan'
”Ideen med dette projekt er en kort, præcis samling af Danmarks aktive Black Metal Bands.”
Citatet er fra introsiden i magasinet Danish Black Metal, som teenageren Martin Leth var ophavsmand til i 1997. Musikerne i magasinets omtalte bands var ikke meget ældre og kom fra hele landet, men havde alle det til fælles, at de repræsenterede Danmarks første generation af black metal-bands. Fra de allerførste i Denial of God og Apollyon over de efterfølgende Blazing Eternity til de helt nye navne som Nortt, Feikn og Martin Leths eget band Solens Skygge.
Det var ikke bands, der på tidspunktet fik særlig meget omtale i samtidens metalmagasiner. Og hvis de endelig gjorde, så bød kritikken sjældent på mere end infantil tilsvining. Tag for eksempel anmeldelsen af Denial of Gods første demo ’Oscularium Infame’, der blev anmeldt i Trechoma med de indledende ord: ”Fy for fanden, this is a very ridiculous ”demo” from a very ridiculous ”band”… Denial of God suck fried stork balls.”
Dansk dødsmetal var derimod lovprist i både metalmediernes og endda dagbladenes spalter. Det fynske flagskib Progress/Diehard Records udsendte i flæng cd’er med navne som Illdisposed, Konkhra, Dominus og Detest. Musikken var tilgængelig i kommercielle musikforretninger, og landets spillesteder lagde scene til turnéer. Selv Roskilde Festival inviterede hvert år dansk dødsmetal ind i varmen.
Men black metal var dansk musiks sorte får. Så miljøet gjorde det selv. Demobånd og flyers blev sendt rundt med posten. Denial of Gods Azter etablerede Horror Records, der kun udgav musik på vinyl med blandt andre Feikn og Brandpest. Martin Leth lavede sit magasin, der samlede eliten og beskrev deres historie. Det blev aldrig til mere end det ene nummer af Danish Black Metal. Men musikken arbejdede Martin Leth videre med. Solens Skygge blev til Strychnos, og jeg kan huske, at der pludselig ud af det blå i 1998 lå en tyk konvolut i min postkasse. Det var Strychnos’ første demo og et brev, der forklarede, at teksterne ”omhandlede nydelserne ved tortur, mord, nekrofili og had.”
Ånden overlevede en afsluttet æra
Beskrivelsen var lige i ånden. Men tidsånden sang på sidste vers. Med årtusindskiftet kom den digitale tidsalder, der forandrede traditionen og æstetikken. Dekorerede fold-outs i demobånd blev erstattet af blanke, brændte cd’er. Håndskrevne breve med sataniske symboler blev afløst af udtryksløse mails. Magasiner med gotisk skrift og håndmalet layout flettet sammen på en kopimaskine forsvandt. Landets mange byer med specialforretninger med heavy metal lukkede på stribe. Og forbillederne fra de berygtede norske og svenske black metal-bands blev stuerene og stod pludselig og spillede live i prime time på landenes statsfinansierede tv-kanaler og vandt fine musikpriser.
Men hvor verden ændrede sig, forblev passionen intakt i miljøet fra den første bølge af dansk black metal. Fra Martin Leths introord i magasinet i 1997 spoler vi tiden 27 år frem.
27 år senere…
Det er sensommeren 2024, og der er metalkoncert i Pumpehusets udendørsområde Byhaven. Et eller andet debilt splatterdød høvler løs på scenen. Stedet er stuvende fuldt af genkendelige ansigter. Et af dem er Martin Leths. Han kommer hen, hiver telefonen frem og udbryder: ”Du skal lige se det her.” På telefonen er der en vild illustration til et pladecover, der forestiller Roskilde Domkirke, som er ved at blive massakreret af en gigantisk dæmon. Der er teenageild i øjnene på Martin, og han fortsætter: ”Det er til en black metal-compilation, jeg selv udgiver. Ideen med projektet er at samle de bedste, aktive danske black metal-bands, der alle bidrager med originale numre. Vi taler Nortt, Denial of God og Strychnos blandt andre. Titlen er ’Du som er i Helvede’!”
Her cirka 17 måneder senere er den her så. ’Du som er i Helvede’, som Martin Leth har udgivet på sit eget label Black Strychnine, som også var navnet på den tjæresorte Strychnos-øl, Vestegnens mikrobryggeri Slowburn lancerede, da Strychnos i november sidste år spillede i fængselskirken i det gamle Vridsløselille Statsfængsel.
’Du som er i Helvede’ er dansk musikhistories første black metal-compilation med seks bands, der bidrager med knap 40 minutters musik, der ikke er udsendt før.
Historisk dokument
Men udgivelsen er ikke bare en plade med fremragende og fandenivoldsk musik. ’Du som er i Helvede’ er et historisk dokument, hvor fortid og nutid forenes, og som fortæller historien om tre årtier med dansk black metal.
Stort set alle medvirkende musikere på pladen er omkring de her 45 til 50 år og har været forankret i dansk black metal, siden musikken slog rod på dansk jord. Denial of God naturligvis som genrens sorte ældsteråd, der har været aktive siden 1991. Underkendt i dansk musikhistorie, men anerkendt internationalt som et af black horror-metallens førende fyrtårne, der har spillet for fans over hele kloden.
Nortt har med sin dystre funeral black også opnået international status som en af nichegenrens førende skikkelser. Mystiske Nortt, der i øvrigt i to årtier også har spillet bas (og enkelte år guitar) i Denial of God og dertil har en fortid i både Apollyon og Strychnos fra helt tilbage, da Strychnos gav sin debutkoncert på Loppen i 2000.
Perdition’s Mire er et nyt navn på scenen, men medlemmerne kender vi fra over to årtier i alt fra Ad Noctum til Cerekloth. Minipladen ’Into a Dark Heartland’ udkom sidste år på Headkick Music, der drives af Denial of Gods frontmand Ustumallagam. Det er en overbevisende udgivelse, men den gik under radaren, da den udkom midt i december, som er blevet musikkens usynlige måned. Medierne har så travlt med at komme først med årslister, at listeræset allerede begynder sidst i november, der i sagens natur dømmer decembers udgivelser ude på forhånd. Det er en træls tendens, der også betyder, at ’Du som er i Helvede’ ikke får den opmærksomhed, som pladen fortjener.
I Heaven’s Damnation er hovedarkitekten Mads Gath, der også er aktiv i Crocell og Urkraft. I løbet af de sidste ti år er jeg flere gange stødt på Mads til black metal-festivaler i Norge og Sverige, fordi vi begge gerne rejser flere hundrede kilometer for at opleve de sjældne shows med genrens ikoner. Og det er meget sigende for Mads’ passion for black metal, at Heaven’s Damnation er opkaldt efter Dissections nummer fra svenskernes geniale debutplade ’The Somberlain’.
Ligfærd har i de sidste to årtier slået sit navn fast som dansk musikhistories mest hidsige black metal-band. Deres fire fuldlængeplader har ikke fået den opmærksomhed, de burde have haft. Måske dels, fordi musikken er for fandenivoldsk for gennemsnitslytteren, og måske dels, fordi Ligfærd yderst sjældent spiller live og ikke er ude at promovere musikken.
Og mens ’Du som er i Helvede’s bagmand Martin Leth sad midt i 90’erne på Fyn og til Solens Skygge skrev tekster om at slagte de kristne, så stod hans fremtidige ven og trommeslager i Strychnos, den indfødte københavner Nis Larsen, som kun 14-årig og så Immortal og Marduk på Barbue i Magstræde i 1994 – samme år, hvor det første kapitel i norsk black metals historie blev lukket med lange fængselsstraffe for mord og kirkebrænde.
Holder liv i tradionen
I dansk black metal var der ingen som tog så voldsomme skridt, at historien inkluderer kriminelle handlinger. Men vredens lyster var i tankerne, som Martin Leth fortalte i et interview til Ekstra Bladets Thomas Treo i foråret 2024, hvor han forklarede, at han som teenager fantaserede om at futte Roskilde Domkirke af. 30 år senere er fantasien nu i stedet udlevet som et kunstværk i form af artworket til ’Du som er i Helvede’, der i black metal-historiens ånd kun udkommer på vinyl.
Ingen streaming. Ingen cd’er. Kun 500 trykte lp’er. Mens musikindustrien havde lagt vinyl i graven og tjente styrtende med penge på cd’er i 1990’erne, så udkom alle black metals milepæle stadig på lp. Førsteudgivelser fra Burzum, Mayhem og Emperor og alle de andre ikoniske navne er formuer værd i dag. Og flere af de her sjældne klenodier står selvfølgelig i de massive pladesamlinger, du finder hjemme hos musikere som Azter, Nortt og Nis Larsen, der gerne deler ud af deres viden og samling på sociale medier. Hvis du følger Azter på Instagram, så kan du lære mere om heavy metals fantastiske historie, end du kan læse dig til på et online metalmedie.
Black metal er et kald
Passionen kendetegner netop generationen. Hjertet har været dedikeret til heavy metal siden barnsben. Og musikken er ikke en fritidshobby. Det er ikke hygge i et øvelokale. Black metal er et kald. Det er en livsrute ned ad the left hand path, hvor hverken penge eller popularitet er målet. Derfor står den første generation stadig som bærende søjler i dansk black metals tempel. Mens andre bands i årene har rejst sig og faldet igen. Så er de aktive bands, Martin Leth samlede i 1997, stort set de samme aktive bands, han har samlet 28 år senere – uden at det reelt har været intentionen.
Det er en bemærkelsesværdig fortælling, der internationalt altid har stået i skyggen af vores nabolandes. Med god grund. Men der er en opsigtsvækkende forskel. Legenderne lever af fortiden. De norske og svenske ikoner var kun teenagere, da de indspillede de milepæle, der skrev sig ind i musikhistorien. Og som stadig klæber sig fast som den arv, fans fortrækker at få serveret. Morgan Evil var knap 17 år, da Marduk indspillede den første demo ’Fuck Me Jesus’ i 1991. Om to uger fremfører Marduk hele demoen på hjembane i Norrköping. Ihsahn var 16 år, da Emperor indspillede deres første og selvbetitlede ep i 1993. Til sommer drager Emperor på turné og fremfører hele ep’en med den originale besætning.
Dansk black metal er den omvendte historie. De tidlige år var hverken forfærdelige eller fremragende, men lyden af rå talent, der først fandt formen og ramte formlen som årene gik og evnerne udviklede sig. Denial of God var 15 år fremme i karrieren, før debutpladen udkom. Strychnos brugte næsten 25 år før debuten var en realitet. Og fælles for dem er, at da finpudsningen var forbi med de små udgivelser, og pladerne i fuldlængde endelig så dagens lys, så ramte de også rent med udgivelser, der har skrevet sig ind i dansk musikhistorie som klassikere. Og siden har formået at holde formatet højt på efterfølgende udgivelser, der cementerer fremtidens eftermæle.
Suveræne skæringer på stribe
Historisk har compilations haft en mission om at præsentere nyt blod. ’Du som er i Helvede’ er lyden af veteraner, der stadig spiller med blodtørst og kværner konkurrenterne med kulsorte, kompositoriske kræfter.
Ligfærd åbner i et fandenivoldsk tempo med ’Vredens dag’, der har taget navn efter Carl Th. Dreyers mesterværk fra 1943, som nummeret også låner lydklip fra. Den modbydelige stemning fortsætter med Strychnos’ ’Saviour of the Self’, der er indspillet i samme ombæring som ’Sig nærmer Døden’, der udkom på ep tidligere i år, og holder det vanlige høje niveau fra trioen.
Pladens måske stærkeste skæring kommer fra Heaven’s Damnation, der ikke bare låner navn fra Dissection, men også har vibes af svenskernes melodiske ånd. På den selvbetitlede debutplade fra 2023 var det Frelsers Lars Bidstrup-Johansson, der lagde vokalen. Siden har Mads Gaths makker fra Crocell, Asbjørn Steffensen, taget over. Sådan bliver det også fremover. Hvis jeg forstod Mads korrekt i en sen aftenbrandert på sommerens Metal Magic Festival, så er Heaven’s Damnation lagt i graven. Det nye materiale bliver i stedet brugt i Crocell, og i så fald er der noget at se frem til på Crocells næste udgivelse.
Nortt udgav i foråret 2025s mest deprimerende plade med ’Dødssang’. Intet er forandret på ’Sørgesalmen’, der dystert åbner pladens b-side. ’Maggot Crown’ fra Perdition’s Mire stammer fra indspilningerne af ’Into a Dark Heartland’, og nummeret passer unægteligt ind blandt pladens andre sublime skæringer. Meget passende er det landets ældste black metal-band, der lukker for det hele med en tolv minutters liveversion af titelnummeret fra ’The Horrors of Satan’, der er optaget i Tyskland forrige år. ’The Horrors of Satan’ afsluttede også Denial of Gods helt suveræne midnatsmesse på årets Metal Magic Festival.
Man kan selvfølgelig indvende, at oplevelsen af koncert aldrig reelt kan indfanges og presses ned på et stykke vinyl. Når det nu er seks år siden, ’The Hallow Mass’ udkom, kunne man jo nok formode, Denial of God havde et nyt nummer, de kunne have bidraget med på ’Du som er i Helvede’, men når det nu ikke kunne være anderledes, så leverer de nu stadig en episk finale på en udgivelse, der med musikken, grafikken og formatet på suveræn vis skildrer tre årtiers fortælling om dansk black metals første bølge, der blev hånet i fortiden, men anno 2025 har sejret som dansk metals elite. Hail Satan!