Dansk metals ustoppelige dødsmarch
Med nyt og gammelt materiale fordelt på to ep’er understreger Strychnos igen, at trioens format er kreativt og stort nok til at fastholde positionen som et af nutidens bedste death metal-bands i verden.
1. Uendelig begravelsesmarch
2. Stanken af dyd
Sig nærmer døden
1. Sig nærmer døden
2. God of Demise
Lydklip fra filmkunsten eller inspiration fra litteraturhistoriens store værker har altid et været et integreret greb igennem musikhistorien. Især inden for heavy metal. Genren er knap 60 år gammel. Men den er gennemsyret af flere århundredes kulturarv.
Fra John Miltons renæssanceværk ’Paradise Lost’ over Gustave Dorés tilhørende illustrationer til det 20. århundredes diabolske stumfilm og årtier seneres splatterfilm.
Kulturhistoriens ånd har også sat sit aftryk siden genrens spæde år i dansk metalhistorie. Dorian Gray, der huserede i hovedstaden i begyndelsen af 1980’erne, havde taget navn efter Oscar Wildes roman af sammen navn. Titlen på King Diamonds debutplade ’Fatal Portrait’ i 1986 var også baseret på Wildes berømte fortælling om Dorian Gray.
På Feikns sublime demo ’Visse ting som hænder’ fra 1997 var ’Forledt af klokkeklang’ baseret på et eventyr af H.C. Andersen. Året efter Feikn fortolkede vejlensiske Apollyon Lord Byrons digt ’Darkness’ på mesterværket ’Diaboli Gratia.
Det var i en tid, før black metal blev stuerent i Danmark. Men da genren blev anerkendt mange år senere, gav det genlyd i landets store dagblade i 2020, da Afskys milepæl ’Ofte jeg drømmer mig død’ satte musik til digte af blandt andre Jeppe Aakjær og Emil Aaestrup. Året før Afsky fortolkede Orm de bornholmske sagn på ’Ir’.
Hos Strychnos har historiens vingesus blæst, siden Martin Leth præsenterede sin vision for musikken med de første numre i 1998. Det navnløse promobånd åbner med ikoniske Pinheads stemme fra horrorfilmen ’Hellraiser: Bloodline’, der udgyder:
”Pain? Allow me to show it to you. Gentlemen, I... Am... Pain!”
Pinheads introduktion til de første toner af Strychnos kunne ikke være mere rammende for et band, der proklamerede, at ”alle tekster omhandler nydelserne ved tortur, mord, nekrofili og had”.
Knap tre årtier senere har Martin Leths visioner ikke ændret sit udgangspunkt. Men ophavsmanden og musikken er modnet med årene. Især med konstellationen af Martin på vokal og bas, Nis Rode Larsen på trommer og Andres Lynge på guitar.
Trioen har ikke bare bevist, at de har skabt to af dansk metalhistories største klassikere i nyere tid. De spiller også sublimt sammen på scenen. Og hvor ungdommens år trak på inspiration fra drengerøvsfilm, så er nutidens Strychnos en cocktail af stor kunst.
Coveret på debutpladen ’A Mother’s Curse’ er hentet fra billedhuggeren Niels Hansen Jacobsens skulptur ’Døden og moderen’ fra 1892. Jacobsen baserede sit kunstværk på H.C. Andersens eventyr ’Historien om en moder’.
På debutpladens toner støder vi på lyd fra flere film. Frits Helmuths stemme i rollen som den sadistiske Lektor Blomme i ’Det forsømte forår’ åbner monsterhittet ’Manus Nigra’. Og efter knap tre kvarters sønderlemmende dødsmetal slutter pladen passende af med de sidste replikker fra slutningen af anden ombæring af Lars Von Triers ’Riget’. Her hvor strømmen forsvinder med Satans ankomst og hospitalet bliver indsvøbt i mørket som et nyt dødsrige.
På den sublime efterfølger ’Armageddon Patronage’ mærker vi filmhistoriens store stemme i ’Choking Salvation’. Teksten er inspireret af en sekvens fra Roman Polanskis mesterlige ’Pianisten’. Vi er i det besatte Polen, hvor en jødisk kvinde med sit grædende spædbarn i favnen skjuler sig fra tyskerne og træffer det desperate valg at kvæle barnet for ikke at blive opdaget af nazisterne.
På ’Sig nærmer døden’ kommer inspirationen denne gang fra en af dansk litteraturs store skikkelser. Steen Steensen Blicher var i de sidste år af sit forfatterskab, da hovedværket ’Trækfuglene’ udkom i 1838. I samlingens mest berømte digt ’Sig nærmer tiden’ forlader en fugl sit bur og drager ud på en sidste rejse. Nedslidt af alkohol og nedslået over manglende anerkendelse var digtet angiveligt en rejse ind i Blichers eget sind, der var i en så sort tilstand, at døden var befrielsen fra livets ulidelige lænker.
"Glæden var sjælden, langt sjældnere end sorgen" vrisser Martin Leth dystert i ’Sig nærmer døden’, der er trioens tungeste skæring til dato. Vokalen i omkvædet er med Leths messende stemme sørgmodig som et kor til en begravelse, mens musikkens tempo er sløvt som en slidt rustvogn. Resultatet er et stærkt nummer fra et band, der tør udfordre forventningerne til mere af præcis det samme.
I musikvideoen til ’Sig nærmer døden’, som er skabt af Strychnos’ faste mand bag kameraet, Martin Goltermann, får vi igen en homage til dansk filmkunst. I videoen ser vi klip fra Carl Th. Dreyers ’Vampyr’ fra 1932, hvor vi ser døden med le på nakken ringe med klokken. Næsten hundrede år senere er det Martin Leth, der står på scenen med leen i hænderne.
’Sig nærmer døden’ er indspillet i sensommeren 2024 hos den faste producer Lasse Ballade, der som altid leverer en sublim produktion. På singlens b-side har en gammel klassiker også fået et potent løft.
Hvis der er en festival i Danmark, der kan samle de fans, der har fulgt Strychnos siden begyndelsen, så er det Metal Magic Festival i Fredericia. Jublen var heller ikke til at tage fejl af sidste sommer, da ’God of Demise’ kom som sidste nummer på sætlisten, og Strychnos for første gang i knap et kvart århundrede spillede ’God of Demise’.
”I am the god of demise / Taking away your life / Your fate is determined / By the use of my knife”, lyder det i omkvædet. Og selvom ordene nok indikerer, at Voksen-Martin er blevet noget dybere i sin tekster end Ungdoms-Martin, så holder nummeret stadig. Der er ikke ændret i kompositionen.
Teksten er identisk. Længden og opbygningen den samme. Men umiddelbart er der stemt ned fra E til C, så ’God of Demise’ kommer med glubsk pondus og bliver ikke mindst løftet af rutineret soli fra Andreas Lynge.
På næste ep ’Uendelig begravelsesmarch’ får vi intet nyt, men et outtake og en demoversion.
Titelnummeret er indspillet sammen med materialet fra ’A Mother’s Curse’ i 2021, men blev undladt fra den endelige version af debutpladen. Det er et fremragende nummer, og hvor musikken klart passer ind i Strychnos’ univers på scenen, så er det måske meget godt vurderet, at skæringen ikke passer ind i ’A Mother’s Curse’s knap tre kvarters totale triumf. 42 minutter fordelt på otte numre med en rød tråd igennem pladen, var præcis det, der skulle til for at sætte et solidt aftryk i dansk musikhistorie.
På efterfølgeren ’Armageddon Patronage’ fik vi ’Stanken af dyd’, hvor nummerets korstemmer udviklede Strychnos’ udtryk. På ep’en får vi en skitse af nummeret i en rå demoversion fra 2022, der absolut er potent, men også giver et indblik i, hvordan input fra Lasse Ballade kan få mødet mellem to visionære parter i studiet til at slå gnister i det færdige resultat – demoversionen er fed. Studieversionen er fremragende.
’Sig nærmer døden’ og ’Uendelig begravelsesmarch’ er udkommet i 350 eksemplar hver på sort og guldfarvet vinyl. Det er efter sigende stadig muligt at erhverve sig ep’erne i både Mephisto og Extremely Rotten Store i København. Sløjt nok er vinylerne dog desværre ikke håndnummereret.