Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WMMF '22: Torsdag – Hugget til blods fra start

Updated
Strychnos 2
Strychnos 4
Strychnos 1
Pectora 1
Pectora 2
Stikkersvin 3
Stikkersvin 2
Stikkersvin 1

Stikkersvinene kørte den manisk ind. Pectora gjorde den klassisk frynset. Strychnos rundede  den makabert af. Festivalmusklerne blev varmet stærkt op fra the get-go på warm-up dagen til den første udgave nogensinde af Winter Metal Magic.

Kunstner
Titel
+ Pectora + Stikkersvin
Spillested
Dato
20-10-2022
Trackliste
1. Blessed Be the Bastard Reign
2. Manus Nigra
3. Materiens Palads
4. Stanken af Dyd
5. Black Banners
6. Armageddon Patronage
7. Doppelgänger Stare
8. Horror Sacred Torture Divine
Koncertarrangør
Fotograf
Jacobh Hansen
Forfatter

Egentlig var det slet ikke meningen, at jeg skulle stå her i dag.

Det vil sige, indtil jeg for en uge siden blev introduceret for 'A Mother's Curse', det længe ventede debutalbum fra Strychnos, tyve år (20!) inde i karrieren. Selv er jeg kommet sent ind i bandet, men et par koncerter og en ældre compilation på vinylhylden har ikke trukket de tykke streger i undertegnedes bevidsthed. Der er til gengæld lagt ikke så lidt hjerteblod i den nye skive, som kunne tilkøbes her på warm-up dagen, et par uger før den ellers kommer på gaden.

Med dem og Stikkersvins debutkoncert på plakaten skulle man da være et skarn for ikke at stille op, når man alligevel har resten af weekenden på Eksercerhuset på plads.

Eftermiddagen går med at assistere booker Martin Jørgensen med forefaldende opgaver. Det viste sig, at blot 30-40 mand havde købt billet på forhånd, men vi endte da hurtigt med at blive godt 100 mand samlet i salen, da undergrundsdarlingene debuterede kvart over otte.

Stikkersvin er et herligt, forstyrret foretagende, ganske som varslet efter den noget alternative modtagelse af deres demobånd, 'Kælderens Barn', for et par år tilbage. Især frontmanden, som ifølge Metal Archives går under det prægtige kunstnernavn Skvat, tager sin del af skraldet fra scenekanten med DIY-smadrede bukser, prægtige dreads at gemme sig bag og den der dedikation til gang på gang at tvinge sig ud i kropslige twists, i uskøn harmoni med vokalens mangeartede facetter. Hvadend genremæssige tag man måtte smide efter dem, så er der en iboende, rådden charme over deres anarkistiske hop mellem punk, metal, grind og andet godt. Devil Master spøger lidt i legesygen, som det også kommer til udtryk gennem Skvat'tet i front. Resten af bandet (som i øvrigt går under tilsvarende glorværdige navne såsom Ingen og Neglefanden) gør musikalsk det, de skal, uden rigtigt at tiltrække sig opmærksomhed i deres hvide wifebeater og sorte kutte, men Skvat og lydbilledet er nu også nok til at bære dem igennem deres 25 minutter korte sæt. Særligt titelnummeret 'Kælderens Barn' stod skarpt, som vokalen nærmest tildrog sig en Kliché-præget eftersmag i dens affekterede danskhed og goth-tintede tonaliteter demonstrerede en lidt anden side af foretagendet.
Forsangeren lover os inden koncerten, at vi snart vil modtage et nyt brev med rædderligheder, så vores nysgerrighed er stillet efter en fremragende kickstart her på Eksercerhuset – ambitiøs scene at debutere på scenekanten fra, mon ikke vi tager dem på en mere lo-fi scene næste gang lejligheden byder sig.

Stikkersvin 4
Stikkersvin

Næste band på programmet er til gengæld lidt mere vant til de store armbevægelser. Der er på mange måder højere til loftet i Pectoras power-klingende heavy-dyder. Det nemme ville være blot at referere til frontmand Philip Butlers skamløse dedikation til læder, frynser og bar mave – det bliver dårligt meget mere klassisk, og han er et fint fit for bandet, ikke blot som den flamboyante frontmand, men også som billede på den sande kærlighed til den klassiske metal, de hylder. Desværre døjer Pectora stadig med fraværet af sange, der sætter sig. Sange, der påkalder sig den genkendelsens glæde, når Butler kæmper ufravigeligt for at sprede lidt singalong i salen.
Det er til gengæld skønt, når mindre bands har troen på sig selv, som man usvigeligt fornemmer her. Bassistens konstante smil var ganske vist så smørret, så man nærmest kunne komme i tvivl, om han gemte sig bag en overstrålende facade foran det efterhånden udvandrede publikum, eller han blot var så ualmindeligt glad for at fyre op for den fede heavy. Spilleglæden var bestemt ikke til at tage fra dem, selvom de, som Butler så fint konstaterede undervejs, uafvigeligt var det poppede band i aften. Pectora fungerede bedst, når de tilføjede andre twists på heavy metal-genren, såsom når de i titelnummeret fra 2019s 'Untaken' slår over i et gedigent breakdown, fulgt op af en Maiden'sk fællesskråler – omend desværre så sent i sættet, så det ikke gør den store forskel. Pectora skal nok bedrive det til noget med den vilje og selvsikkerhed, som de udtrykker på scenen – hvis bare de fokuserer lidt mere på sangskrivningen, som er så vigtig en del af det at spille heavy af denne skole

I betydeligt mindre poppede afkroge af metalverdenen finder vi så aftenens hovednavn. Strychnos indtager scenen med gory charme og lægger direkte ud med et par af numrene fra 'A Mother's Curse' – en plade, som først er blevet til, efter guitarist Andreas Lynge kom med i bandet omkring 2018. Det virker da også til, at inspirationerne bredes lidt mere ud i denne ombæring med lidt svensker-venlige dødsgrooves og tunge markeringer fra Nis Rode Larsen bag tønderne, ikke mindst på åbneren 'Blessed Be the Bastard Reign'. Med blodigt look og krads tyngde, der både spiller på død og det mere doomede, er Strychnos en intens trio, og det er tydeligt, at de har noget at bevise med deres nye plade her i aften. Så er det selvfølgelig synd, at vi kun er godt 100 mand til at få deres ilddåb på de nye numre at føle, men der bliver da også skuet længere tilbage i tiden til fx ”Et nummer fra de gamle dage. Altså, ikke dengang farfar var ung, men dengang far var ung”. Ældre er de trods alt ikke heller ikke, men Martin Leth er det gennemgående led, der bærer arven stærkt videre. En rolle, han bærer med tilpas råstyrke til at løfte headliner-statusen sammen med sine håndlangere her på en torsdag i Fredericia, hvor 'Horror Sacred Torture Divine' lukker sættet på bombastisk tung vis, lige som de startede det 45 minutter forinden.

Alt i alt en opvarmningsdag, der på trods af det begrænsede fremmøde glimrede med stærke bands og prægtig lyd, ganske som vi erfarede på den siddende sommerudgave sidste år. Os, der troppede op, fik i hvert fald alt det, vi kunne have håbet på – ikke mindst taget i betragtning, at der fulgte en øl og et shot med i entréprisen på 65 kroner, så det var en billig indføring i herlighederne, inden den første udgave af Winter Metal Magic Festival for alvor åbner dørene op i morgen.

Strychnos 3

Menu