2015 – Flammeskriftet

Redaktionen har reflekteret over 2015, der næppe bliver husket for de store milepæle. En række ganske stærke plader og koncerter blev det dog alligevel til. Der var især begejstring over Tribulation, Cattle Decapitation, By The Patient, Slægt og sørme også Volbeat og Myrkur.

Kalenderåret skifter. 365 nye dage venter. 2016 er på forhånd allerede dømt historisk. Black Sabbath takker af, 46 år efter de grundlagde lyden af heavy metal. For de danske fans bliver legendernes afsked heldigvis på det rette sted. Det bliver stort såvel som sørgeligt, når de lukker Copenhell.

Det bliver dog næppe her, vi ser Guns N’ Roses i en genforenet version med Axl, Slash og Duff på scenen – hvis de overhovedet rammer Danmark, når de næste år angiveligt drager på turné. Bliver det i så fald Roskilde Festival, der hiver den hjem?  

På pladefronten halter 2016 heller ikke. Vi skal kun ind i januar, før Megadeth er klar med ’Dystopia’, der virkelig tegner til at blive en lovende plade. Men bliver Dave Mustaine sat på plads af sit gamle slæng i Metallica? Svaret må vi gisne om, men det lader til, at 2016 endelig bliver året, hvor Metallica følger op på ’Death Magnetic’, der udkom i 2008. Metallicas mange år uden ny musik der selvfølgelig ingenting i forhold til Tool, der sidst var aktuelle med ’10,000 Days’ i 2006. Men efter et årtis tavshed skulle 2016 bliver året, hvor Tool endelig vender tilbage.   

Tiden vil vise, om det bliver fiasko eller forbilledligt for de mange giganter, der lader vente på sig i det nye år. Der er i hvert fald lagt op til flere interessante begivenheder, end vi var vidne til i år.

2015 var på pladefronten uden tordenskrald til musikhistorien. Ingen udgivelser besad magisk og original nok kvalitet til den ypperste karakter 666. Heldigvis trådte Satan til som censor to gange på koncertfronten. Lamb of God på Roskilde Festival og Mayhem på Black Christmas Festival i Sverige klarede de djævelske krav og leverede sublime shows til fremtidige minder om 2015.

Mindre kan heldigvis også gøre det. 2015 bød trods alt på en række stærke koncerter og plader. Internationalt, såvel som på hjemmefronten, hvor et generationsskift for alvor synes at kunne høre og mærkes. Med ’New Hell’ virker tiden forbi for ’Hatesphere’ som landets metalliske bannerførere. Musikken rykker skam stadig, men den bevæger sig ikke for alvor fremad. I stedet får den gamle årgang baghjul af den spirende undergrund med bands som Halshug, Slægt, Night Fever, Grusom, Sea og Solbrud, der allierer sig med Lasse Ballade eller Jacob Bredahl, når pladerne skal produceres.

Som altid har redaktionens stab individuelt i årslisterne reflekteret over, hvad der gjorde indtryk.

Af rodebunken af forskellige holdninger om årets gang, samler Flammeskriftet 2015 op på, hvad der alt i alt var mest begejstring for.

God fornøjelse!

Årets danske album: By The Patient – 'Gehenna'

Der er en snert af malurt i bægeret, når vi har kastet vores kærlighed på By The Patients svanesang med 'Gehenna'. Deres tredje værk blev deres sidste, og nu drager medlemmerne så videre ud på nye eventyr i den musikalske verden. Patienten døde, mens den var på toppen. Ikke nogen uværdig bortgang.

Årets internationale album: Tribulation og Cattle Decapitation

Svenske Tribulation udgav i år deres tredje fuldlængdeplade 'The Children Of The Night', der sendte flere redaktionsmedlemmer i ekstase. De fik dog skarp konkurrence af amerikanske Cattle Decapitation, der med 'The Anthropocene Exctinction' gjorde det umulige og fulgte op på den sublime forgænger 'Monolith Of Inhumanity'. Begge er noget nær fejlfri udgivelser, der bør lægges et tålmodigt og interesseret øre til. For det er kræs.

Årets danske hit: By The Patient – 'Ruled by the Dead'

Igen vender vi posthumt tilbage til By The Patient. De smed en musikvideo ud til sangen 'Ruled by the Dead', da de udgav 'Gehenna', og det var samlet set den sang, der fik flest stemmer fra redaktionen, da årets danske hit skulle kåres.

Årets internationale hit: Ghost – 'From the Pinnacle to the Pit'

Ghost udgav indtil flere singler fra 'Meliora', hvor blandt andre 'Cirice', 'From the Pinnacle to the Pit' og 'He Is' var blandt de mest populære. Her på redaktionen vandt 'From the Pinnacle to the Pit' med et mulehår.

Årets genfundne klassiker: Dissection – 'Storm of the Lights Bane'

Så forskellige plader som Type O Negatives 'Bloody Kisses', Deep Purples 'Burn', Metallicas 'Ride The Lightning' og At the Gates' 'Slaughter of the Soul' blev vendt og drejet i grundige artikler om mesterværker. Men der var nu alligevel flest, der hyggede sig med Dissections mesterværk, der i år havde 20-årsjubilæum. Det blev der en ganske velskrevet Metaldiktator ud af, som ikke kan læses for mange gange. Pladen kan i øvrigt heller ikke snurres for ofte. Den bliver nemlig kun bedre for hvert spin.

Det overså vi i 2014: Primordial – 'Where Greater Men Have Fallen'

Vores allestedsnærværende intellektuelle fyrtårn, fotograf og leder Jacob Dinesen tog det på sin kappe at uddanne/hjernevaske redaktionen med en yderst veltilrettelagt og varig PR-offensiv for irernes ottende plade fra november 2014, der kulminerede ved deres koncert på Copenhell. Her stod hele redaktionen pligtopfyldende klar til at hylde bandet. Mest fordi vi ikke turde andet. Trusselsniveauet var så højt, hvis man udeblev, at flere nationale såvel som internationale efterretningstjenester uafhængigt af hinanden havde kontaktet redaktionsmedlemmer efter gennemlæsning af mails og vurderet, at det klogeste og nemmeste egentlig bare ville være at møde op og undgå repressalier. Jacob var glad, og de fleste af os er her stadig. Der har været en del snakken i krogene om resten, men... [censureret, red.]

Årets Film: Born To Lose

Filmen om Lorenzo Woodrose fra Spids Nøgenhat sneg sig ind lige foran Slayers koncert fra Wacken Open Air 2014. Den ene om dansk syrerock, mens den anden dokumenterer Slayers triumftog på den tyske græsmark fra i fjor. Vores afdæmpede anbefaling er at se begge.

Årets koncert: Candlemass – Metal Magic Festival

Rigtig mange kunne godt lide Candlemass, da de var hovednavn på Metal Magic Festival i Fredericia, mens Kreator leverede en sublim koncert på dette års Copenhell. Når man tager i betragtning, at vi alle var til stede (og de fleste kom derfra i live) på Copenhell, og kun en håndfuld havde den i top, mens nærmest samtlige, der dækkede Metal Magic Festival havde Candlemass allerøverst, konkluderer vi, at de svenske doom-konger alligevel lige var det hak bedre. 

Årets internationale navn: Cattle Decapitation

De udgav utvivlsomt en af årets allerstærkeste skiver i 'The Anthropocene Exctinction'. Læg dertil, at de skulle følge op på 'Monolith of Inhumanity', som vi gav den forjættede karakter 666, og at vi har et band, der i den grad overskred forventningerne og mere til. De skal spille på Roskilde Festival til sommer og kommer desuden forbi Europa sammen med Suffocation her i februar og marts. Ekstrem musik, der kan og bør høres af alle.

Årets danske navn: Myrkur + Slægt + Volbeat

To sorte navne og mægtige Volbeat må deles om hæderen. Slægt rev sig op gennem den mørke asfalt i København og gjorde i den grad opmærksom på sig selv med 'Ildsvanger'. Myrkur fik mere omtale, end noget andet band i metalverdenen har fået, før debutpladen overhovedet var på gaden. Myrkur fik alle til tasterne, og internetkrigerne havde en fest, mens hun selv dansede usikkert på de skrå brædder på Roskilde Festival og ikke havde fået meget mere balance lidt senere på året i Pumpehuset.

Et band, der ikke behøver finde deres fødder, er Volbeat. De er såmænd stadig nogenlunde solidt placeret i den danske muld, men hvis de for en stund lod sig rive med af stemningen og ride på bølgen af succes, så er det dem vel undt. Volbeat slog rekord og var det første danske band, der kunne samle 37.000 mennesker, da de gav koncert i sommer på Fyn. Deres ridt mod stjernerne fortsætter. Fantastisk.

Årets nye internationale navn: Tribulation

Tribulations sejrsgang på redaktionsgangene begrænser sig ikke kun til kategorien om bedste plade. De imponerede også, da vi så dem på Black Christmas Festival i Norrköping. De spås en god fremtid, hvor de nok skal få sig sneget op på festivalplakaterne.

Årets nye danske navn: Slægt

Som nævnt ovenfor krøb Slægt ud af Ungdomshusets vægge og satte sig på landkortet med deres første musikalske udgivelser her i 2015. Punket og primitiv black metal kan gøres godt.

Årets comeback: Faith No More

Med 'Sol Invictus' udgav Faith No More deres første plade siden 1997. Den høstede anmelderroser, og sørme om ikke også de gav en ganske udmærket koncert på Tinderbox i sommer. Det kvalificerer til et vaskeægte comeback.

Årets optur: Devilution

Flere på redaktionen blev så begejstrede for sig selv, at de ikke kunne rumme det og måtte ud med det. Vores kollektiv er stærkt og har mange forskelligheder, der altid garanterer underholdning og diskussion på de interne linjer. Ikke mindst til julefrokoster og festivaler, hvor vi samles hele flokken, krydser kunstneriske klinger og vinkler og nyder hinandens selskab alt imens. Direktionsgangen kan glæde sig over, hvor mange koncerter og plader, der er blevet anmeldt, mens korrekturlæseren dog nok må ventes at have et lille aber dabei til vores lige så slatne moral, hvad angår deadline for aflevering af opgaver. Samlet er det dog en fryd at være med til det her. Vi hygger os og håber, det smitter af på vores produkt til jer læsere: vores tekster.

Årets største skuffelse: Iron Maiden – 'The Book of Souls'

Mens resten af verden, specielt den britiske presse og folk over fyrre, lovpriste 'The Book of Souls' allerede inden den var udkommet, var dommen fra vores anmelder ikke den samme. Redaktionen havde det generelt så svært med den, at vi måtte teste vores loyalitet mod bandet ved at give alle pladerne karakterer og se, hvor den befandt sig. Det blev ikke nogen topplacering, hvorfor vi roligt kunne konstatere, at vores anmelder havde ret i sin dom. 'The Book of Souls' var en skuffelse af de store. Ikke mindst fordi vores forventninger til Iron Maiden er så store, som de er. Det uretfærdige i at være et af de bands, der har udgivet nogle af de allerbedste plader nogensinde og så ikke være i stand til at leve op til det på hver eneste udgivelse. De viste dog med 'Brave New World', at et comeback er plausibelt. Så måske næste plade? Vi håber.

Største ønske for 2016: Mindre idioti

Vores ubesungne helt, korrekturlæser og redaktionssekretær Mads Pedersen er meget beskeden i sit ønske. Mere kvalitetskontrol, mindre idioti og lidt højere til loftet til almindelighed. Det er svært ikke at klappe hælene sammen i rørende enighed.

Det glæder jeg mig mest til i 2016: Black Sabbath på Copenhell

Her var der til gengæld ikke nogen tvivl. Et overvældende flertal på redaktionen glæder sig som små børn til en sidste dans med Black Sabbath når de til sommer er hovednavn på Copenhell. Med den triste nyhed om Lemmy Kilmisters bortgang få dage efter sin 70-års fødselsdag, efter at have fået stillet en ubehagelig diagnose om aggressiv kræft, kan man ikke undgå at tænke på, hvordan hans åndsfælle, som han deler legendestatus med, Toni Iommi mon har det disse dage. Det er vores inderligste håb, at Iommi kan holde sin sygdom i ave og får lov og mulighed for at blive hyldet en sidste gang, når han, Ozzy Osbourne og resten af Black Sabbath tager på turné i det nye år. Vi skal hylde dem for en karriere, der er umulig at sætte ord på. Vi har dog alligevel tænkt os at prøve til sommer. Men først og fremmest skal vi hylde dem, der skabte vores genre. Uden Black Sabbath var der ikke noget, der hed heavy metal. Nu takker de af. Det ved vi. Det skal de få lov at gøre til stående klapsalver, og vi kan næsten ikke vente.

Hvad vi hver især har fremhævet, kan du læse ved at klikke ind på de enkelte årslister:

Jacob Dinesen - udgiver og fotograf
Daniel Pilgaard - anmelder
Kent Kirkegaard Jensen - anmelder og fotograf
Mads Pedersen - redaktionssekretær og anmelder
Mathias Nielsen - redaktør og anmelder
Henrik Østergaard - anmelder
Henrik Kjellerup Bro - anmelder
Jens Kofoed-Pihl - anmelder
Emil Svendsen - anmelder
Joakim Mattsson - anmelder
Casper Villumsen - anmelder
Anders Molin - anmelder
Sebastian Taylor Bach - anmelder
Steffen Nørregaard Rasmussen - anmelder
Signe Andersen - anmelder
Jon Albjerg Ravnholt - anmelder
Lars Roest-Madsen - anmelder