Årsliste 2015 – Henrik Kjellerup Bro

Endnu et rædselsår på metalfronten, hvor man for alvor begynder at frygte, at metalgenren efter 45 år nu står over for sine allersidste krampetrækninger.

Der udkom meget musik inden for metallens efterhånden totalt fragmenterede lydunivers. Desværre var det meste af ringe kvalitet. Særligt synes den danske scene at stå totalt i stampe. Men lidt godt dukkede der da op hist og pist.

Årets danske album:

1. Denner-Sherman: 'Satan's Tomb' – Lidt pinligt, at man bliver nødt til at hive en ep med to gamle herrer op på førstepladsen. Det ikke mindst, fordi 'Satan's Tomb' ikke når deres materiale fra Mercyful Fate-tiden til anklerne. Men alligevel er det bedre end resten af udgivelserne fra den danske scene.



2. Pyramaze: 'Disciples of the Sun' – Solidt og gennemført album. Og naturligvis totalt overset herhjemme.



3. Impalers: 'God from the Machine' – Impalers er ved at have skabt e base for større ting med deres fine blanding af thrash og mere traditionel metal.



4. Royal Hunt: 'XIII – Devil's Dozen' –OK, jeg gav den en lunken anmeldelse. Men Royal Hunt er altid gode og altid totalt ignorerede i Danmark.

Jeg kan desværre ikke komme i tanke om andre danske udgivelser, der var mere end middelmådige.

Årets internationale album:

1. Symphony X: 'Underworld' – Symfonisk, progressiv power metal af højeste klasse.

2. Cradle of Filth: 'Hammer of the Witches' – Totalt overraskende comeback fra Dani Filth og hans ”nye” Cradle of Filth.



3. Butcher Babies: 'Take It Like a Man' – Det kan nok være, at Butcher Babies promoverer sig voldsomt via de to kvindelige frontfræseres beklædning – eller mangel på samme. Men det holder i den grad også musikalsk.



4. Black Star Riders: 'The Killer Instinct' –Thin Lizzy-ånden lever fint i Black Star Riders. Og sangene har den helt rigtige hard rock-feeling.



5. The Winery Dogs: 'Hot Streak' – Mike Portnoy er her, der og alle vegne.



Årets internationale hit:

Babymetal: 'Road of Resistance' – Kitsch, men hit! Herligt kitschhit!



Årets danske hit:

Monkey Okay: 'Call of Confusion' – Monkey Okays debutalbum var på det jævne, men ‘Call of Confusion’ er sgu en herlig sag.

Årets genfundne klassiker:

Jeg genfandt ingen klassikere i 2015.

Årets film/dvd:

Her har jeg heller ikke det store at bidrage med.

Årets koncerter:

Live 2015 i min ende af landet var præget af aflysninger og elendige sammenfald af omstændigheder. Så det blev til for lidt. Men helt fremme står Metal Magic Festival 2015, hvor især Candlemass i den grad fik glæden frem.

Årets internationale navn:

Ikke rigtig nogen, vel?

Årets danske navn:

Impalers – De unge jyder står på spring til noget større.



Årets nye internationale navn:

Tjaa, ved snart ikke men måske Tribulation.

Årets nye danske navn:

Velociter – Har en herlig energi på scenen. Deres stålsatte thrash bør bringe dem ud over landets grænser.



Årets comeback:

Cradle of Filth – Det var ikke lige noget, man havde set komme. Men Dani Filth har fået reetableret Cradle of Filth med en superudgivelse og gode koncerter.



Årets optur:

Flere og flere danske metalkoncerter med danske bands. Det er herligt at se, hvilken grøde der er i koncertlivet. Men så skal de danske bands osse til at tage sig sammen og levere, inden det hele stopper igen.

Årets største skuffelse:

Det er næste for nemt at nævne Iron Maidens seneste udgivelse ’The Book of Souls’. Det er måske også meget at kalde den årets skuffelse, for hvem havde egentlig forventet særlig meget? Alligevel er det utroligt, at et så ikonisk band kan levere et så jammerligt langtrukket og totalt uinteressant album. Samtidig er det grotesk, hvordan engelske medier lider af tunnelsyn og -hørelse og nærmest udråber det til alle tiders vigtigste metalalbum.

Årets sidste skuffelse er naturligvis også Lemmys bortgang. Det var ikke totalt uventet, at den var nært forestående. Men ikke desto mindre særdeles trist.

Største ønske for 2016:

Bedre metal.

Det glæder jeg mig mest til i 2016:

At komme ud at opleve metal på de opblomstrende små danske festivaler.