Med X-factor fra underverdenen
Populær
Symphony X beviser endnu en gang, at bandet er i superligaen inden for den progressive power metal.
2. Nevermore
3. Underworld
4. Without You
5. Kiss of Fire
6. Charon
7. Hell and Back
8. In My Darkest Hour
9. Run with the Devil
10. Swansong
11. Legend
’Underworld’ er det niende Symphony X album i bandets lidet over 20 års levetid. Endnu en gang er der tale om et progressivt metal album af høj klasse.
Det er dog som om, at bandet har lagt stilen en anelse om på ’Underworld’. Det er stadig den hurtige og teknisk ekvilibristiske metal, der er den gennemgående faktor i musikken. Men måske har bandet lagt en anelse af det neoklassiske metal lidt på hylden til fordel for en mere klassisk metal og hard rock stil. Det skal dog ikke begrædes, da det i høj grad klæder bandets musik.
Velkendt stil i åbningen af albummet
’Underworld’ lægger ud med en overture, der sjovt nok er benævnt ’Overture’. Der er tale om en stykke instrumentalmusik i bedste Rhapsody-stil. Men her – til glæde for nogle – til skuffelse for andre – stopper de europæiske powermetal inspirationer for denne gang.
Første egentlige sang ’Nevermore’ er i den helt velkendte Symphony X stil med Michael Romeos guitar og Michael Pinnellas keyboards piskende rundt som en mår på jagt i en hønsegård og med Michael LePonds bas og Jason Rullos trommer som et velstøbt, solidt fundament under de andre instrumenter og Russell Allens vokal, som ligger fantasifuldt og urokkeligt i det kaos, som guitar og keyboard skaber.
Titelsangen ’Underworld’ følger fint efter, idet der efter en keyboard intro høvles ind i en thrashrytme, der viser, at Symphony X spreder sig ud over den traditionelle power metal-genre.
Nye inspirationskilder?
Allerede i fjerde nummer bliver vi så udsat for en sang, som med god vilje kan betegnes som en albummets power ballade. ’Without You’ begynder med akustisk guitar i en optakt, der minder en del om Black Sabbaths ’Children of the Sea’. Der er ingen tvivl om, at ’Without You’ kunne have solgt i stakkevis af singler, hvis den var udkommet for 25 år siden, da Extreme med ’More Than Words’ og Mr. Big med ’To Be with You’ sad på power metal tronen. Nu bliver det nok ikke til meget andet, end at vi er nogle stykker der glæder os.
I sangen ’Charon’ for Symphony X forbundet deres traditionelle amerikanske power metal med nogle mellemøstlige inspirationer, der leder tankerne hen på Ritchie Blackmore og Rainbow. Og her stopper tilknytningen til den mere klassiske hard rock ikke. I den efterfølgende ’To Hell and Back’ er der også slående ligheder med Whitesnake og Dio fra 1980’erne.
I sangen ’Run with the Devil’ er der mere end titlen, der peger imod Van Halen. Michael Romeos guitarintro i dette nummer emmer i høj grad ad Eddie Van Halen. Sangen læner sig derimod op ad funk rock i verset inden, der lægges et mere traditionel hard rock omkvæd ind.
Det kan ikke afvises, at der er nogle Symphony X fans, der begræder, at den neoklassiske power metal er trukket lidt tilbage denne gang. Det kan dog ikke tage fra Symphony X, at ’Underworld’ er et formidabelt album, der bør appellere til et stort publikum og garanteret vil ligge højt på mange lister over de bedste metal albums fra 2015.