Årsliste – Casper Villumsen

Paradise Lost nævnes adskillige gange på skribent Villumsens  2015-liste, men de var dog ikke højst på albumfavoritlisten, for her skal man i stedet finde nogle tyskere, der er meget glade for H.P. Lovecraft.

Årets danske album:

1. By the Patient: 'Gehenna' – Vi fik allerede albummet at høre til en lyttesession på Copenhell 2014, men vi måtte vente til januar 2015 med at lytte hjemme i stuerne. Et stærkt, stemningsfuldt album, der på finurlig vis forener dødsmetal og black metal med thrash metal a la Metallicas '...And Justice For All'. Bandet har siden opløst sig selv, men det forlyder, at det bestemt ikke er det sidste, vi hører fra bandmedlemmerne, der skulle have noget i gang i nyt navn.

2. Reverie: 'Bliss' – Obskur og upoleret dødsmetal. Fungerer vældigt fint, og så er basspillet desuden interessant.



3. Undergang: 'Døden læger alle sår' – Langt om længe fandt jeg udtalt glæde ved en Undergang-skive, så det ikke kun var i koncert, at bandet for alvor skulle nydes. Overraskende groovy på trods af musikkens ekstreme fristelser.

4. Bersærk: 'Mulm' – Musikken er rocket og rå som tidlig Helhorse/Dødning, men Bersærk satser med tekster på dansk fremført med dreven, melodisk vokal. Og det må man sige fungerer godt.

5. The Vision Ablaze: 'Youtopia' – I modsætning til de andre danske skiver nævnt på min årsliste, så er lyden her rendyrket, velpoleret Jacob Hansen-produktion. Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig The Vision Ablaze med en mere rå lyd, men på den anden side, så er der kælet så meget for melodi og detaljer, at det nok er den helt perfekte produktion til en meget veludført debutskive.




Årets internationale album:

1. Sulphur Aeon: 'Gateway to the Antisphere' – Knusende ondt, men samtidigt majestætisk og storladen dødsmetal. Som tidlig Morbid Angel mixet med Behemoths senere episke tag på genren. Lad mig blot citere overskriften på min anmeldelse af skiven: "Fremragende!"



2. Leprous: 'The Congregation' – Nordmændene er blevet mindre legesyge, men der er stadig masser af kompleksitet gemt i musikken, der sangskrivningsmæssigt er gået et skridt fremad, hvad angår det umiddelbart fængende.

3. Tribulation: 'Children of the Night' – Jeg har noget at glæde mig til ifølge flere af mine Devilution-kolleger. Jeg har nemlig ikke fået hørt andet fra Tribulation end denne dejlige skive, som – måske, måske ikke – skulle overgås af den svenske gruppes forrige skive. Foreløbig nydes denne skive dog fuldt ud, og så må 2016 byde på et kig ned i bandets tidligere udgivelser. Man skal jo også have noget, hvis 2016-udgivelserne svigter på kvaliteten.

4. Paradise Lost: 'The Plague Within' – Jeg har nydt flere af de senere Paradise Lost-skiver, når de er udkommet, men tilbage har ofte kun stået et par numre, som jeg stadig efter en rum tid kan huske og ikke mindst gider høre. Dette album synes dog ikke at styre mod samme skæbne. Det er velskrevet, smukt, men også grumt, og så er growlet jo tilbage. Herligt. Måske bandet har hentet inspiration og fornyet energi i sideprojekter som Vallenfyre og Bloodbath. Uanset hvad, så er det en herlig skive.

5. Enslaved: 'In Times' – Atter måtte jeg ud med de store ord om Enslaved. De holder nærmest altid en høj standard, men 'In Times' lader til lige at have lidt mere, og skiven ses også at have ramt ret bredt og vundet bandet nye fans. Det, der især har gjort albummet (endnu) mere spiseligt for mig denne gang, er en formidabel vokal og en produktion med varme, hvor instrumenterne står i fornem harmoni med hinanden.

Årets internationale hit

Paradise Lost: 'No Hope in Sight' – Det nummer satte sig bare med det samme, så det er indlysende klart, at her er tale om et hit. Måske har jeg hørt 'Calls from Below' med Sulphur Aeon mere, men der er bare flere elementer i dette fine nummer fra briterne, der virkelig bare udtrykker "hit" i klassisk forstand. Nummeret er ikke som titlen, for det viste virkelig, at der var håb for pladen. Og pladen landede da også på min album-top 5 for i år.



Årets danske hit

By the Patient: 'Ruled by the Dead' – På ingen måde mit yndlingsnummer fra skiven, men afgjort det mest umiddelbart fængende, der er hørt på den hjemlige metalscene i mange, mange år. Sikke et åbningsriff!


 
Årets genfundne klassiker

Dissection: 'Storm of the Light's Bane' – Noget siger mig, at jeg har haft den på tidligere årslister som "genfunden klassiker", men selvom pladen aldrig glemmes helt, så har den det med med nogle års mellemrum at komme tilbage til et absurd antal afspilninger. Sjovt nok havde jeg fundet pladen frem igen, inden Daniel Pilgaard skrev om den her på sitet, men hans tekst gav den da bare lige en ny omgang afspilninger (samt ny viden). Superfed plade!

Den overså jeg i 2014:

Incantation: 'Dirges of Elysium' – Sandt at sige så overså jeg jo nok en hel masse i 2014. Men det her er i hvert fald et album, jeg først fik smidt i ørerne i 2015. Og det med velbehag.

Årets DVD/noget med levende billeder:

Hvorfor har vi egentlig stadig denne kategori? Jeg er måske nok nostalgisk angående mine cd'er, men har alligevel i de senere år valgt vinyl som vejen frem for få, nøje udvalgte udgivelser (og resten blot digitalt).

Dvd'er har jeg aldrig været fan af (men det skal selvfølgelig ikke ligge kategorien til last), og i år har jeg intet set i den dur. Men jeg så da spændt frem mod Shinings live-video fra Trolltunga. Imponerende billeder, men jeg er enig med en af kommentarerne på Youtube i, at bandet ikke umiddelbart har udnyttet den specielle begivenhed til fulde. Bandet har tidligere vist langt bedre filmede og klippede videoer.



Årets koncerter:

Åh, jeg gik jo til alt få for få koncerter i 2015... Det blev ikke året med virkeligt inspirerende koncerter for mig, men der var da en håndfuld, der stak snuden lidt længere frem end andre.

1. Paradise Lost: Pumpehuset, 17-10-2015 – Endelig, endelig. Efter alt for mange halvskuffende Paradise Lost-koncerter, så kom endelig den gode koncert på dansk jord. Meget vægt på det nye album, og det gjorde bestemt ingenting, for det er jo et umådeligt godt album.

2. Leprous: Forbrændingen, 02-10-2015 – I mine ører står Leprous for cremen af progmetal i disse år. Det var atter et velspillende band, og så var det foran et veloplagt og fantastisk talstærkt publikum i Albertslund. Samtidig havde jeg indtaget lidt alkohol, hvilket var tiltrængt, da jeg dagen før havde fået nyheden om, at mit arbejde skulle flyttes 300 km væk. Således var det ekstra rart at få tankerne væk fra job og "hvad så nu?" og bare have fokus på musik og fest.

3. Goatwhore: Pumpehuset, 06-04-2015 – For mig en langt federe koncert end på Roskilde Festival, da de spillede der. Mere intenst og så selvfølgelig med endnu et fedt album i bagagen. Det var højt, velspillet og på trods af black metal-tendenserne ikke helt uden humor. En god aften.

4. Martyrdöd - Beta, 5-6-2015 – Herlig energi fra det svenske band, der formår at spille intenst på trods af det ovenud melodiske materiale. Som altid på Beta var lyden stærk, og så var det forholdsvis enkelt for Martyrdöd at køre en sikker sejr hjem.

5. Samael: Wacken, 31-07-2015 – Det holdt hårdt i år for Devilutions udsendte overhovedet at komme til at dække fra Wacken. Voldsomt regnvejr havde gjort, at de tyske arrangører ikke var meget for at lukke biler ind på området, og da vi ikke lige kunne overskue at rejse med det offentlige, så blev det først ankomst fredag i stedet for den planlagte onsdag. Samael blev dog nået, og hurra for det. Hele 'Ceremony of Opposites' fra 1994 fra start til slut blev fremført. Herlig nostalgi for en, der holder metaludgivelser fra lige netop dette år meget kært. Ærgerligt, at bandet ikke også var gået tilbage til rigtige trommer frem for de programmerede, men til bandets forsvar fungerede det godt alligevel.

Årets internationale navn:

Shining – Fremmødet til koncerten i Lille Vega i oktober vidnede måske ikke om det. Men norske Shining er hastigt på vej fremad med musik, der skiller sig ud fra mængden, men som alligevel har kvaliteter, der kan samle folk om bandet. Ikke bare med gimmics som koncerten på Trolltunga, som nævnt ovenfor, men i høj grad også med velskrevet musik, der tør udfordre, hvad der er gængs, uden at det bliver (for) sært.

Læs mere om bandet i vores interview HER.

Årets danske navn:

Myrkur – Der er mange, der mener noget om Myrkur. Albummet fra i år finder jeg ganske udmærket, som et fint mix af Ulvers 'Bergtatt' og 'Kveldssanger' med lidt tidlig In the Woods... kastet ind. Og uanset hvad der har været skrevet om uheldige koncerter, så er det sgu og fandeme imponerende, så meget opmærksomhed den danske kvinde har fået. Det er godt gået!

Årets nye internationale navn:

Det er godt nok pinligt. Med min fremskredne alder på 36 år skal jeg måske til at føre logbog i løbet af året. Her tæt på deadline kan jeg end ikke nævne et nyt band. Og 2015 blev vel næppe året, hvor der ikke kom nogle nye metalbands, så jeg skal hermed beklage, at jeg blot er menneske og ikke alvidende orakel, som Devilution-skribenter er flest. Jeg husker intet om nye bands i år. Det skal nok tillægges mit eget sløvsind i år som skriverkarl og for få timer med lyd på anlægget herhjemme. Man kan også vælge den kritiske linje: Måske var 2015 bare et sløvt år?

Årets nye danske navn:

Slægt – Det går jo ikke, at jeg heller ikke her kan finde på noget at skrive. Men er de nye? Næ, ikke det der ligner, for en demo og en split udkom i 2012 (en menneskealder i disse internettider!), men det var først i år, at jeg fik lyttet til bandet, der bestemt er på vej frem (de spiller blandt andet til When Copenhell Freezes Over) og dets interessante mix af black metal og Iron Maiden. Ikke langt fra Kryptos, som jeg før har hyldet, men med en smuk, nordisk kulde og en herlig dunst af undergrund.

Årets comeback:

Wacken Open Air  – De forsøgte nærmest at holde Devilutions udsendte væk med den ene advarsel efter den anden om at forsinke afgang mod "The Holy Land", helt lade bilen stå og tage det offentlige osv. Men det lykkedes os alligevel at få en (lettere amputeret) festival.

Ved nærmere eftertanke... Måske er dette comeback ikke så meget Wackens skyld. Det er måske mere fotograf/redacteur/stormumler/visionær Jacob Dinesens comeback. Manden, der ikke kan være væk fra eget toilet og rindende vand i længere tid af gangen, ville ikke give op og satte, omend forsinket og med øl og overnatning i Hamborg, alligevel kursen med os andre udsendte mod Wacken 2015's mudrede pløjemarker. Uden gummistøvler. Og han overlevede!

Årets optur:

Devilution-kollega Daniel Pilgaard – I mangel af en "Årets medarbejder"-kategori, så vil jeg rette en ros mod Daniel her. Der har i år været fantastisk mange inspirerende artikler og anmeldelser og adskillige fine gæsteoptrædender i radio fra Sort Søndag til Radio 24/7. Daniels artikler med fine citater fra diverse 'zines får mig gang på gang til at begræde, at jeg har smidt alle mine gamle magasiner ud. Godt nok havde jeg ikke et utal af 'zines produceret på elendige kopimaskiner, men lidt guld var der da imellem. Men når man ikke er vild med at have flere kubikmeter regnskov flydende...

Nu når jeg har introduceret en ny kategori her, så skal der også lyde tak til Jon Albjerg Ravnholt for nogle meget gennemarbejdede artikler om alt fra brillemode til chilensk metal. Spændende læsning, tak for det!

Årets skuffelse:

Det må være mig selv.

At jeg ikke har været mere opsøgende efter ny musik i år, gået til flere koncerter, været mere aktiv på Devilution. At jeg hverken tog til Metal Magic eller Aalborg Metal Festival. Og jeg kan blive ved.

På det mere personlige plan, at mit arbejde, som jeg skiftede til i december 2014 og har været utroligt glad for, skal flyttes til den anden ende af landet, fordi nogle politikere tror, at det er det, folket vil have. For økonomisk er de nok godt klar over, at det ikke kommer til at gavne noget. Tager jeg med til den anden ende af landet? 'No Hope in Sight' for nu at citere årets internationale hit her på min årsliste. Rødderne er for solidt plantet, hvor venner og familie er i nærheden.

Største ønske for 2016:

At mit eget bands (Electric Hellride) kommende skive bliver mindst ligeså fantastisk, som vi selv mener, at materialet har potentiale til.

Det glæder jeg mig mest til i 2016:

To uger i studiet med bandet i januar! Og forhåbentlig også et Metal Magic med In the Woods... med mig blandt publikum.

Godt nytår til alle læsere af Devilution!