Frygtløshed, ja tak
Populær
By The Patients tredje udspil viser ingen tegn på magelighed, et fravær af genrekonformitet og et niveau, der virkelig er højt.
Deceiver
Gehenna
Web Of Beliefs
The Sleep
Snakes
Nat
This Barren Earth
Omnivore
Uh, det er rigtig grumt at udsmykke et album med renæssancekunstnerens Fra Angelicos ikoniske maleri af dommedag og samtidig kalde det Gehenna – stedet, hvor hedningerne ofrede børn. Meget grumt, men på den fede måde. By The Patients tredje udgivelse er dog på ingen måde en stereotyp omgang standardmetal, og ‘Gehenna’ er en klasseudspil af et af Danmarks absolut bedste metalbands.
For samtidig med dobbeltpedal og tunge, tordnende riffs er By The Patient ikke bange for at skrive melodier, der gør, at musikken fra første nummer sætter sig fast med et fængende omkvæd og storslået stemning. Fra første riff på albummet tager den tunge rytme fat, mens mellemstykkets skæve toner bygger op i en hektisk styrke, inden omkvædet tager over igen. Det skal ikke læses, det skal høres, og det skal høres ofte. ‘Ruled By The Death’ kunne snildt være den bedste sang, jeg har hørt i år - i hvert fald datoen taget i betragtning.
Episkheden er heldigvis tilbagevendende, og rager især op igen midtvejs på pladen med det nummer, der nok stikker mest ud, ‘The Sleep’. Med akustisk guitar, fyldige bækkener og dobbeltpedal er jeg svært imponeret over den dynamik, albummet byder på, og hvordan musikken helt uden at virke ustruktureret – eller progressiv for den slags skyld – byder på en masse skift og lækre detaljer, der virkelig viser sangskrivningsevner, der er baseret på andet end blot teknisk dygtighed.
Derudover er jeg spændt på høre, hvordan By The Patient kommer til at håndtere det at være en decideret forsanger foruden. I Tan Møhl-Hansen havde de en fandens dygtig vokalist, og ‘Gehenna’ efterlader noget af en plads at fylde ud. Med sangenes skiftende tempo og dynamik følger vokalen med, helt fra dybe growls til screams, der sidder lige i skabet. Jeg har ikke set bandet live siden ændringen, så jeg er spændt at se, om tjansen tages på skift eller hvordan. For det ville muligvis give et vokalrange på de sange, der i forvejen minder mig om The Black Dahlia Murder, der ville være Trevor Strnad værdig. Den ru vokal måtte i hvert fald få endnu mere dybde og samtidig blive krænget helt ud, som f.eks. når tempoet skrues helt ned i titelnummeret, og det smukke ord Gehenna får lov at blive vrælet igen og igen.
Et enkelt dansk-titlet nummer er det blevet til. Det er instrumentalt og kunne være tænkt som soundtrack til albumcoveret. Skrig, dysterhed og en hængende tone, der endelig dør ud – men lige det her eksperiment siger mig ikke rigtig noget, før regnen slår ind, og den efterfølgende sang går i gang. ‘This Barren Earth’ starter godt og holder intensiteten, inden det hele får frit spil på albummets sidste otte minutter.
Samtidig opsummerer ‘Omnivore’ hele albummet fint. Der er smadder, doomet langsomhed og ingen frygt for at repetere de samme riffs, og det slutter helt postmetallisk og drævende – og alligevel helt vildt spændende og dynamisk. Jeg bliver svært begejstret for et album, der aldrig bliver kedeligt på grund af magelig og genrestereotyp sangskrivning, og det må man sige, By The Patients 'Gehenna' repræsenterer. At alle elementer af lydbilledet samtidigt lyder fantastisk, sætter prikken over i’et – og gør Gehenna til en sværvægter, der allerede nu må siges at kunne komme i betragtning til årslisten.
Husk i øvrigt, at Devilution DJ'er, når By the Patient på fredag holder releaseparty og spiller koncert på Beta på Amager!