Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe

Populær
Updated
SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe
SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe
SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe
SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe
SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe
SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe
SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe
SRF ’14: Sabbaths suveræne sorte messe

Ozzy Osbourne, Tony Iommi og Geezer Butler opfandt ikke bare heavy metal. De er heavy metal! Det kan ingen som oplevede dem under fredagens magiske aften være et sekund i tvivl om.

Dato
06-06-2014
Trackliste
1. War Pigs
2. Into the Void
3. Snowblind
4. Age of Reason
5. Black Sabbath
6. Behind the Wall of Sleep
7. N.I.B.
8. Fairies Wear Boots
9. Rat Salad
10. Iron Man
11. God Is Dead?
12. Children of the Grave
Ekstra:
13. Paranoid
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
666

”Hvis det her er et farvel, så slutter vi af på toppen.”

Ordene kom fra Ozzy Osbourne under pressemødet med Black Sabbath få timer, inden legenderne skulle på scenen som festivalens ubetingede hovednavn fredag aften.

Det 65-årige frontmand kunne ikke have formuleret det mere præcist. Black Sabbath sendte alt og alle til tælling med en åbenbaring af en koncert.

Fra det øjeblik klokken slog 22, og tonerne af ’War Pigs’ åbnede showet, og knap to timer frem, til ’Paranoid’ lukkede den sorte seance, fortryllede de tre berømte briter og den fremragende Tommy Clufetos bag trommesættet de 30.000 publikummer, der skrålede med på den ene klassiker efter den anden. 

Metal-historiens største klassikere

Det var ikke, fordi der var lagt op til overraskende sjældenheder fra diskografien. Siden Black Sabbath startede på deres omfattende verdensturné for et år siden, har de næsten spillet den samme sætliste koncert efter koncert. Hvilket inkluderer et par semigode sange fra comebacket ’13’, der var langt fra det mesterværk, man kunne have håbet på, men trods alt alligevel en stabil berigelse til musiksamlingen.

Men sådan er det selvfølgelig selvsagt, at nye numre må blegne ved siden af velsagtens metal-historiens største klassikere som ’Black Sabbath, ’Iron Man’ og ’Children of the Grave’. Denne aften leveret med glæde, samspil og nærvær, imens månen lyste op på den sorte aftenhimmel. Kan man forestille sig et bedre bagtæppe? Umuligt! Det kan den ellers udmærkede koncert i betonklodsen Forum sidste år naturligvis på ingen måde hamle op med. Både bandets indlevelse og rammerne i det svenske gjorde koncerten til en euforisk og magisk begivenhed.

Lige til tårer og gåsehud

Tony Iommi er som bekendt stadig ved at komme sig over den satans kræftsygdom, der var ved at sætte en stopper for det hele for kun to år siden. For nylig kunne Ozzy berette i et britisk interview, at han dagligt må gå til AA-møder for at holde sin notoriske trang til sprut og kokain på afstand. Så er det sgu ualmindeligt imponerede, at de her mennesker – der startede for 44 år siden! – er i stand til at hive sådan en genistreg op af hatten.

Geezer Butlers berømte baslinjer i ’N.I.B.’ fik tårerne frem i øjenkrogene. ’Black Sabbath’ blev leveret så dæmonisk tungt, at Tony Iommis guitarstrenge fik jorden til at skælve i hele Blekinge! Alt imens Ozzys vokal hjerteskærende delte hans ar på sjælen under kokain-hymen  ’Snowblind’ – bare at skrive om det nummer fremkalder stadig gåsehud. Hold da kæft, hvor det på alle måder rørende og stort!

Næppe det sidste sorte kapitel

Men var det så det? Var det Black Sabbaths svanesang i Skandinavien? 4. juli slutter turnéen i London, og herefter er der sat et foreløbig punktum i karrieren for det mest betydningsfulde band i metallens historie. Tony Iommi har sagt, at hans helbred ikke kan holde til de lange turnéer mere. Og kan Ozzy holde sig fra sprutten? Sikkert ikke.

De slap selvfølgelig ikke for spørgsmål om fremtiden på pressemødet. Ozzys udmelding var dog overraskende klar i mælet. Står det til ham, fortsætter eventyret med både endnu et album og mere turné i fremtiden.

Da undertegnede oplevede Black Sabbath på Roskilde Festival i 1998, var jeg sikker på, det var once in a life time. Well, seksten år – og endnu flere koncerter senere – triumferer de så igen på her måde. Så lur mig, om vi ikke nok skal få serveret et allersidste sort kapitel fra de britiske guder. Igen.