ZZ Top lirede den sikre hitmaskine af med underspillet elegance og reddede aftenen hjem på støvet charme og svedige licks på trods af lidt indledende snavs i maskineriet.

Ritchie Blackmore's Roots havde været et mere passende navn for den halvhjertede levering af Purple- og Rainbow-travere, Blackmore fandt berettiget til et genbesøge i fortidens skatkammer.

Mere fyrværkeri! Mere tunge! Mere ild i guitaren! Mere horrorcirkus! KISS' stadionrock fik fuld skrue på alle parametre, og Paul Stanley havde stadig folket i sin hule hånd.

Det er de velkendte slagere fra for 30 år siden, der vægtes, når Def Leppard spiller op til dans. Hitmaskinen fra dengang får energi fra den underkendte guitarhelt Phil Collen, men sangeren Joe Elliott trækker det desværre ned.

Der var vaskeægte kærlighed til metal i luften, da Halford & co. lørdag leverede en god blanding af nye hits, gamle slagere og glemte godter med en lille surprise i ærmet. Der er mødepligt i Royal Arena i aften!

Ozzy leverede varen med behørig gejst og vilje til at afrunde karrieren med værdigheden i behold. Hans wingman bidrog dog desværre til en del slinger i valsen.

Ozzy Osbourne, Tony Iommi og Geezer Butler opfandt ikke bare heavy metal. De er heavy metal! Det kan ingen som oplevede dem under fredagens magiske aften være et sekund i tvivl om.

Volbeats triumf som lørdagens hovednavn vidnede om, at bandet live er på vej  i liga med metalscenens allerstørste navne. Selvom de er set bedre tidligere.

Han svigter sjældent på scenen. Men den sympatiske chok-rocker bruger for meget tid på at hylde sine gamle drukvenner i stedet for at spille mere musik fra sin egen suveræne diskografi.

Når Kiss går scenen, buldrer og brager det løs som en gedigen sci fi-film i to timer. En sci fi-film, hvor effekterne spekulativt kamuflerer enhver meningsfuld handling.