Liv, leben og ny langspiller på vej fra Raunchy
Raunchy går foråret i møde og bryder en meget lang vinterhi med nyheden om ny aktivitet og sågar et nyt album på vej. Det første siden 2014.
Det var i 2015, at det store publikum senest kunne se dem på Copenhell. Året efter var der lige en julekoncert i lidt mindre rammer på Forbrændingen i Albertslund, men så blev der også grundigt stille om bandet. Men nu kan Raunchy røbe, at de har indspillet et album, der udkommer senere i år på hjemlige Mighty Music.
Vi fik sat guitarist Lars Christensen stævne for et lille interview. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at han og de andre Raunchy-medlemmer godt ved, at der er gået mange år siden sidst, og at musikbranchen og metalscenen har rykket, udviklet og forandret sig siden ’Vices.Virtues.Visions’ fra 2014.
Børn og familie har sin del af forklaringen på den lange vinterhi, men også bandmedlemmer spredt geografisk langt fra hinanden. Og så var der egentlig også et andet lille problem. Det var dog ikke Corona-tiden, for selvom bandet faktisk talte om at gå i studiet i 2019, hvorefter der jo ikke gik længe, før den kendte virus en stund ændrede lidt på sagerne for os alle, så kan Lars ikke se lige det som årsagen til den lange pause.
- Vores gamle øver blev opsagt for 7-8 år siden og siden har vi ikke haft et fast samlingspunkt, hvor vi kunne jamme, spise toast og drikke én bajer. Vi kan desværre ikke give Corona skylden for vores sløsethed, men er fuldt bevidste om, at tingene har taget alt for lang tid. Nogle af numrene på den kommende plade er faktisk skrevet tilbage fra kort efter vi udgav ’Vices.Virtues.Visions’, men som er blevet omarrangeret og finpudset et par gange.
Og Lars Christensen og Morten ’Molle’ Toft Hansen var dog også et smut forbi Jacob Hansens studie tilbage i 2021 for at tracke trommer. De kom også i kassen. Men ...
- Som det oftest går, når man ikke har en konkret deadline, så skulle vi så også tilpasse nogle guitarer. Og Mike og Jeppe var så overskudsagtige, at vokalerne også lige skulle have en tur mere – de har lavet noget virkelig gennemarbejdet vokal denne gang. Bassen blev også indspillet i etaper, så den nu har den rigtig fede “Level 42-lyd”, der river godt i skridtet.
På de hjemlige kanter virker genoplivningen ganske veltimet. Sort Søndag lavede for ikke så længe siden et afsnit af podcasten dedikeret til ’Death Pop Romance’, mens Morten Birk i sin Lyden af dansk metal-podcast satte bandet foran mikrofonen og lavede et ganske stort portræt om fortid, nutid og fremtid. En opmærksomhed, som medlemmerne bestemt satte pris på, men som på ingen måde har været udslagsgivende for beslutningen om at brage ind på scenen igen.
- Vi synes det er superfedt, når folk fortæller os, hvor meget vores musik har betydet/betyder for dem. Der sidder en betydelig del derude, som virkelig venter på at høre nyt fra os – det er fedt! Som musikelsker kan jeg sagtens relatere til, at man bare gerne vil høre nyt fra sine yndlingskunstnere eller -bands.
Back to the roots?
Der er en finurlig vinkel på Raunchy anno 2026. Bandet har signet med Mighty Music ved Michael Hvolgaard Andersen, med hvem de faktisk var signet allerførst i den spæde bandstart. Det var på underselskabet Drug(s), men det tog ganske hurtigt fart derefter, og Raunchy landede hurtigt på Nuclear Blast. Større kunne det nærmest ikke blive for et dansk band dengang. Men hvad betyder det så at vende hjem igen?
- “Full circle” eller “Mama (Andersen) I’m coming Home” er vist meget sigende for, hvor vi er endt. Det passer os fint at “vende hjem”, og Michael H. Andersen er en gammel ven og har været superlyttende med hensyn til vores ønsker. Desuden synes vi også, det er fint, at vi hurtigt kan række ud til ham og få svar og sparring. Vi har helt bevidst ønsket at arbejde sammen med én tæt på os, trods der var andre interesserede.
Lars Christensen fortæller endvidere, at de som musikere og mennesker også er ganske bevidste om, at de hverken kan eller vil bruge samme tid på at tage på tours som for 15 år siden. Og dét udelukker også signinger til de større selskaber.
- For os handler det om, at vi stadig har lyst til at lave mere musik sammen, og vi stadig er de samme gamle drenge fra Thy, der kan fejre bandægteskabeligt sølvbryllup.
Og juhuu! Det er ikke bare nogle koncerter i kalenderen for at komme ud at svinge træbenet. Det er som mere end antydet allerede i interviewet her med et nyt album på vej.
Raunchy version 2026
Raunchy udfordrede metalscenen og lød ikke som så meget andet i sin tid. Og de udgivne albums er på ingen måde kopier af hinanden. DNA’et er tydeligt på dem, men viljen til at variere og udvikle sig var der altid. I 2026 er inspirationerne bag musikken ligeså brede, som de altid har været.
Lars Christensen runder interviewet af med et indblik i Raunchy-universet og den fælles kærlighed til den gode melodi.
- Jeg tror, at den kommende plade måske godt kan tage lidt tid at vænne sig til. “Progressiv” kan måske skabe nogle forkerte associationer hos mange. Der sker ret meget, og det understreger bare, at vi er et band, der elsker en masse forskelligt musik. Fra Dodos & The Dodos til Nasum.
- Vores kærlighed til den gode melodi er stadig intakt, men det er bestemt ikke “kalorielet”, og så er det nok også første gang, at vi har skrevet noget, som minder om en reel ballade: Elton John would be proud (maybe).