Copenhell 2015: God, gammel dans(k)

Populær
Copenhell 2015: God, gammel dans(k)

Med Raunchy eskalerede festen på Copenhell, og bandets dansable musik fik den store crowd ved Pandæmonium-scenen til at kridte danskeskoene og tænde godt op under ølkoret.

Kunstner
Dato
20-06-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Sidste år bød Copenhell også på dansk besøg kl. 20.00 på Pandæmonium-scenen på festivalens sidste dag. Det var dengang en bragende god idé, hvor band og publikum blev forenet i smuk symbiose, da Dawn of Demise nikkede solide skaller fra scenen.

Således også i år, hvor det var Raunchy, som var hyret ind til en fortjent hyldest for mange års tro tjeneste. Danskerne har med den seneste plade udskiftet Kasper Thomsen og erstattet ham med en amerikaner, nemlig Mike Semesky, som med den meget varme modtagelse, som bandet fik denne aften, må have følt sig helt dansk og blandt lutter venner. Selv fik han da også foreviget nogle minder, da han flere gange havde sin telefon fremme og tog fotos af de storsmilende mennesker, der var mødt op i stort antal.

God lyd med fin balance vokalerne imellem

Raunchy er en fest. En fest skabt af den fede synth-80'er-fest tilsat metalriffs og tungt, yderst solidt trommespil, og så er der de store flødekor på backingtracket, der understøtter de i forvejen meget vanedannende omkvæd. Til koncerten var vokalen fra Jeppe Christensens på keyboard/programmering dog markant lavere i mixet, end man før har hørt det fra bandet, og det gav den fordel, at det var lettere at høre, hvor meget Mike Semesky synger i de rene vokaler, når han ikke brøler ordene ud. Det vigtigste var dog resultatet, nemlig at det tydeligt kunne høres, hvor stærkt vokalerne bakkede hinanden op, og at "poppen" i musikken herved ikke fik lov at stikke afsted med al opmærksomheden. Lyden var god og høj med tilpas bund og fylde i musikken, og med metal med plads til dans, så var der både til gården og gaden.

I første nummer måtte Lars Christensen bytte både guitar og forstærker ud – hvor fejlen egentlig lå, kan man kun gisne om – men han var hurtigt spillende igen, og så var der ellers ingen slinger i valsen fra hverken ham, hans gear eller de andre i bandet koncerten ud. Mike Semesky jokede undervejs med, at vi (Copenhells publikum) var de farlige danskere, hvis druksalut "skål" kom af "skull", og at de barbariske vikinger plejede at drikke "skål af kranier". Men som indikeret, så var kærligheden mellem band og publikum så stor, at han undervejs, slet ikke frygtede, at publikum ville drikke af hans kranium. Hvor han før, til trods for bandets meget festlige musik, har virket lige lidt tilbageholdende på scenen, så synes det, som om de danske fans nu endelig kom ind under huden på ham, og han leverede en flot og udadvendt præstation.

Det måtte da gerne have været mere på sætlisten

Sætlisten bestod af nyt såvel som gammelt, og tiden gik stærkt i selskab med perler som 'Join the Scene', 'Nght Party' og 'Watch Out'. Raunchy kunne uden problemer have holdt gang i festen meget længere, men som ekstranummer måtte man klare sig uden musik og "nøjes" med muligheden for en snak med nogle af medlemmerne. Især trommeslager Morten Toft Hansen var meget aktiv og stillede sig helt hen til scenekanten, hvor han grinende og smilende snakkede længe med fans og venner.

Sikke en fest og en fortjent hyldest af Raunchy, som i den grad var på og fik bevist, at bandet er ligeså relevant nu (et par sangere senere), som da gennembrudspladen 'Confusion Bay' udkom i 2003.