Sent lørdag tog et træt publikum imod Nine Inch Nails på Roskilde. Reznor og bandet gjorde kun lige akkurat, hvad de skulle, og den ofte tvivlsomme sætliste spændte også ben.
Traditionen tro fik vi et af programmets absolut fedeste navne som afslutning på årets udgave af Copenhell, og trods lidt knas med lyden, havde et stopfyldt Gehenna en kæmpe fest mellem træerne.
Mnemic havde været hjemme at hvile lidt, og havde derved opsparet en energi, der klædte bandet og kom Copenhagen Metal Fests publikum til gode!
Die Krupps sørgede for, at ingen var i tvivl om, hvilket industrial-elektronisk band der var og er Tysklands fineste eksportvare på Copenhell.
Al Jourgensen, den vrede kritiker af alt dumt, højreradikalt og kristofascistisk, er tilbage med et nyt Ministry-album, som føles vitalt og velment.
Den gamle black metal blev besøgt, mens den røde tråd til den mere industrielle metal blev alligevel bevaret, og Samaels første show i Danmark i 14 år var en succes.
Backxwash spillede en kraftfuld koncert fuld af udråbstegn ved budskaberne foran en kogende sal på The Terminal.
John Cxnnor blev det virkelige åbningsnavn til dette års Roadburn Festival. Det gjorde de så eftertrykkeligt, at vi endte med at tørre kinderne og erklære, at herfra går det kun nedad.
Rummet kalder, og No Spill Blood svarer igen med boblende synths og sorte huller, så livets trivialiteter kan sættes på stand-by, bare for en stund.
Under en dyne af dundrende, elektronisk dubbas og lag af svævende støj finder man poesien og den paradoksale skønhed hos Sightless Pit.
HEALTH fortsætter deres DISCO-serie med en række samarbejder med ganske mange interessante musikalske partnere.
‘Icon of the Hopeless’ afslutter trilogien om The Interbeing og det store spørgsmål er nu, hvordan bandet bag karakteren vil udnytte den frihed det medfører.
Man ved aldrig helt, hvad man skal forvente af dansk/russiske Parzival. Det sætter deres nyeste album en tyk streg under.
”Everybody talks about the war, but nobody talks about the ´gasm”, lød speaket, inden Wargasm åbnede årets udgave af Copenhell til electro-punkede toner og parolerne udenpå tøjet – eller fraværet af samme.
Canadiske Deadly Apples åbnede tidligt torsdagen med en koncert, der startede uheldigt foran røv og nøgler, men endte trods alt som en fin start på dagen.
Terminator fik en sjæl og tog pusten fra publikum.
Publikum bliver endnu engang budt på dystopisk industrial og et fremtidigt bud på heavy, mens Tristan Shone selv fremstår mere menneskelig end maskine.
Bell og Cazares' musikalske parløb, der gennem 30 år har kastet fejder og musikalske landvindinger af sig, er kommet til vejs ende på en dyster fremtidsprognose.
Det er efterhånden længe siden, at vi har hørt nyt fra Perturbator. Ventetiden har dog været alt værd og mere til.
Punk, EBM og industrial – Youth Code og King Yosef har succes med at kombinere og komprimere det hele til 30 minutters drivende ubehag.
